De to gidseldramaer afsluttet – tre terrorister dræbt

Omkring klokken 17 fredag blev to gidseldramaer i Paris afsluttet omtrent samtidig.

 

En gidseltager i et jødisk supermarked havde taget mindst fem gidsler. Han truede med at dræbe dem, hvis politiet stormede en virksomhed, hvor de to terrorister fra Charlie Hebdo holdt mindst et gidsel.

 

Men det blev forhindret ved at de to steder blev stormet samtidig.

 

 

De to gidseldramaer begyndte fredag lidt over 9.

 

Politiet havde identificeret de to brødre, som efterlyses for mordene på tidsskriftet Charlie Hebdo. De jagtede dem på en motorvej nordøst for Paris. Det er det område som brødrene stammer fra.

 

Brødrene blev jagtet af politiet gennem en skov, hvorefter de stjal en bil, hvis ejer genkendte dem.

 

De blev jagtet på motorvejen af politiet. I den forbindelse bliver der tale om både døde og sårede. Men det er ubekræftet og tvivlsomt.

 

Derefter trængte de to formodede gerningsmænd ind i en lille trykkerivirksomhed, hvor de har taget mindst ét gidsel.

 

Det meddeles klokken 11. at et lokalt hospital er i højeste beredskab.

 

Nyt gidseldrama i jødisk butik

Lidt senere blev der taget nye gidsler i en butik i det østlige Paris.

 

En person, som formodes at være identisk med den mand, der torsdag skød en kvindelig betjent, har taget flere gidsler i en politik, som sælger jødiske fødevare. Der bor mange jøder i den bydel, hvor butikken ligger.

 

Gidseltageren truede fredag eftermiddag med at henrette gidslerne, hvis politiet stormede den virksomhed hvor de andre terrorister holder et eller flere gidsler.

 

Terroristerne fra de to terroraktioner formodes at kende hinanden fra en islamisk celle.

 

Manifestationer i går 

I går var der store manifestationer i Paris.

 

Der blev holdt et minuts stilhed i alle offentlige institutioner, skoler og læreanstalter. Præsident Francois Hollands deklarede den første af tre nationale sørgedage, hvor trikoloren gik på halv stang på alle statsbygninger, og alarmtilstanden blev forhøjet til højeste niveau.

 

Francois Hollande inviterede også sin forgænger Nicolas Sarkozy til et møde i Elysée palæet. De to har ikke for vane at overrende hinanden, men det var vigtigt at symbolisere for folket, at alle står sammen i harmen over det islamistiske attentat på ytringsfriheden.

 

100.000 parisere forsamledes  sent i nat på Place de la Republique for en bevæget tilkendegivelse af sympati med de tolv ofre for attentatet på Charlie Hebdo.

 

Fra hele verden strømmede sympatierklæringer ind til præsident Hollande. Fra præsident Obama, Putin, pave Frans, Angela Merkel, der tilfældigt opholdt sig i London for at besøge British Museum, men hurtigt opsøgte kollega David Cameron, så de sammen kunne forsikre om deres væmmelse og solidaritet.

 

De franske medier havde ¨daglange ekstraudsendelser i radio og TV og kioskerne oplevede at blive ribbet for aviser.

 

En betjent viser pressen væk fra området:

 

 

Politiets biljagt:

 

Del på Facebook