I det politiske franske ugeskrift “Le Point” skriver chefredaktør Franz-Olivier Giesbert en ledende artikel med overskriften “I kamp for civilisationen”.
Han mindes, at det var forfatteren Samuel Huntington, der efter kommunismens sammenbrud skrev, at fremtidige sammenstød mellem civilisationer ikke ville være hverken politiske eller ideologiske konflikter, men kulturelle og religiøse.
Teorien blev afvist af de politisk korrekte toneangivende medier, medmindre de kunne hæfte nedsættende kommentarer til. Nu er civilisationernes krig brudt ud, og den har fået form af en borgerkrig i vort samfund, hvor franske borgere myrder landsmænd med kalashnikov-skyderier.
Betegnelsen civilisation kan visselig ikke anvendes om den islamistiske stat, som er en barbarisk organisation, der i enhver henseende leder tankerne hen på nazisnen. Så lad os sige, at det drejer sig om en kamp for civilisationen.
Hvis man vil vinde den, skal man undgå at fornægte kendsgerningerne, som det er mediernes, de pseudo-intellektuelles og idealisternes sygelige tilbøjelighed.
I disse dage tier de, men den dag, kommer desværre hurtigt, hvor de får mælet igen for at plædere for fredelig sameksistens med vore bødler.
I vort land skal man bare sige sandheden for at blive slået i hartkorn med Front National af disse pæne tænkere som i virkeligheden nok er de bedste støtter for Marine Le Pen.
Husk blot, hvordan det gik den gæve borgmester Christian Estrosi i Nice, der som kandidat til regionalvalget i december tillod sig at tale om “en islamistisk femtekolonne” og “en tredje verdenskrig”. Han blev rullet i tjære af den pæne presse.
Yderligere et par uddrag for artiklen i “Le Point”:
Efter terroren i Paris vil intet være som før. Vi må styrke vores sikkerhed og sætte alle jihadister ud af spillet på den ene eller anden måde. Hvad med menneskerettighederne, vil nogen spørge. Det er vores retsstat, der er truet.
Vi må ændre vores udenrigspolitik. Eftersom vi er i krig, må vi vælge vore alliancer ud fra devisen, at vore fjenders fjender er vore venner. Vi må støtte Bachar el-Assad, selv om han er nok så frastødende, og vi må især alliere os med hans vigtigste støtter, Rusland og Iran for ikke at forglemme kurderne.
Vi må tænke som Churchill, der var parat til at alliere sig med Fanden selv (læs Stalin) for at slå Hitler, slutter Giesbert sin artikel..
En redaktionel spids til eftertanke også hos Frankrigs danske allierede.
