Alle skoler i Oslo får nu terroralarm

Hovseter skole, Google Maps

180 folkeskoler i Oslo skal have installeret terroralarmer inden udgangen af 2016.

 

Alle rum vil blive forsynet med blinkende lys i loftet og højtalere, så elever og lærere kan modtages  instruktion, uanset hvor på skolen man befinder sig.

 

Det er altafgørende at kunne informere om, hvorvidt man skal blive, hvor man er eller forlade skolen, under et terrorangreb, siger Thor Langli fra Oslo politi.

 

”Vi håber det aldrig bliver nødvendigt at bruge alarmerne, men vi er nød til at være forberedte på, at det kan ske. Det er en stor fordel at vi kan advare. Alarmerne vil helt sikkert gøre skolerne sikrere.”

 

Evelyn Angell Veglo er skoleleder på Hovseter Skole, som er en af de første til at få alarmerne installeret.

 

”Efter hvad der er sket på skoler i USA, Tyskland og Finland, har vi spurgt os selv hvad vi kan gøre. Jeg har ansvaret for 700 mennesker, så vi er nød til at have en fast plan mod uforudsete hændelser”, siger skolelederen og påpeger at verden er anderledes i dag.

 

”Verden har forandret sig. Det er vi nød til at forholde os til. Vi har haft øvelser, hvor vi har forestillet os forskellige scenarier, men uden eleverne. Hvis der er brug for at slå alarm, vil det altid blive gjort af en voksen.”

 

Kilde: The Local

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…