En bølge ruller gennem Europa. En bølge af protester over en udlændingepolitik, som betyder en stadig større tilstrømning af ikke-vestlige asylansøgere og indvandrere.
Bølgen slår nu også ind over de to lande, hvor det i særlig grad har været tabu at føre en kritisk debat om udlændingepolitikken. Nemlig Sverige og Tyskland.
I Sverige stormer Sverigedemokraterne frem. I Tyskland viser der sig en stor folkelig opbakning til demonstrationerne i Dresden mod masseindvandring og islamisering. (Se artiklen om demonstrationerne nedenfor).
I Danmark er specielt antallet af asylansøgere igen blevet et afgørende tema op til det kommende valg. Det er dårligt nyt for rød blok.
Regeringen kan gå helt ned på udlændingepolitikken ved valget.
Østergaard hiver tæppet væk
Helle Thorning forsøgte ellers at tage problemerne i opløbet med regeringens forslag om, at der kun skal gives opholdstilladelse for et år til de syrere, der alene får asyl på grund af krigen. I dette år kan de heller ikke få familiesammenføring.
Forslaget blev lanceret meget bastant som en stramning af udlændingepolitikken.
Men dette forsøg fra Thornings side er nu ved at gå helt galt. Det skyldes frem for alt Thornings egen regeringspartner, den radikale leder Morten Østergaard.
Østergaard slår i dagens Politiken fast, at der ingen udsigt er til, at de syriske flygtninge kan komme hjem efter et år. De kommer til at blive meget længere i Danmark, hvilket reelt betyder, at de får permanent ophold.
Dermed hiver Østergaard tæppet væk under Thornings påstand om en stramning. Stramningen eksisterer kun i teorien, lader han forstå.
Foræring til de borgerlige
Dette er et led i De Radikales valgkamp. Partiet bryder sig ikke om særreglen for de syriske flygtninge, og det har i det hele taget ingen lyst til at stå som strammere i udlændingepolitikken.
Det klarer Østergaard så ved at lade forstå, at stramningen ikke er det papir værd, den er skrevet på.
Han træder ydermere Thorning over tæerne ved at understrege, at de syriske krigsflygtninge skal i gang med et fuldt integrationsforløb, så snart de har fået opholdstilladelse. Ikke noget med at vente et år.
Østergaards melding er i den grad en foræring til de borgerlige. De har hele tiden sagt, at regeringens forslag ikke er meget bevendt, fordi borgerkrigen ikke vil være i nærheden af at slutte om et år.
Venstre taler sågar om, at man ikke engang vil stemme for regeringens forslag, fordi det kun skaber en illusion om handlekraft og stramning.
Voldsomt pres fra Eritrea
Den etårige opholdstilladelse til syriske krigsflygtninge skulle ellers have været flagskibet i den socialdemokratiske valgkamp i forhold til udlændingepolitikken. Nu fosser vandet ind i skibet.
Og Thorning kan bruge det gamle mundheld om, at én ulykke sjældent kommer alene.
Hun er ikke bare i svare vanskeligheder med de syriske krigsflygtninge. Nu har hun også udsigt til, at asylansøgere fra Eritrea i stort antal vil få ophold i Danmark.
Karen Hækkerup fik som justitsminister stillet behandlingen af deres sager i bero, indtil forholdene i Eritrea var undersøgt nærmere. Hækkerup ønskede tydeligvis, at man kunne afvise en del asylansøgere fra Eritrea med henvisning til, at forholdene i deres land var tålelige.
Udlændingestyrelsen lavede så en meget omtalt rapport, som også trak i den retning. Men denne rapport har skabt så megen larm, at den ny justitsminister, Mette Frederiksen, bakker hastigt væk fra den.
Koldsved
Resultatet bliver formentlig en omfattende tilstrømning fra Eritrea til Danmark.
Andre europæiske lande oplever også pres fra Eritrea-asylansøgere. Men da Danmark hos menneskesmuglerne står som et af de lande, der giver de bedste vilkår for asylansøgere og flygtninge, vil presset på os formentlig være særlig stort.
Dermed risikerer regeringen at stå midt i kæmpeproblemer med både syrere og folk fra Eritrea lige op til valget. Det er ren koldsved for Helle Thorning og Socialdemokraterne.
Den langt større debat i baggrunden
Den borgerlige opposition vil angribe regeringen for, at den giver meget favorable vilkår for flygtninge, så menneskesmuglerne sender mange hertil. Blandt andet har den røde regering jo genindført starthjælpen og fjernet loftet over kontanthjælpen.
Der er heller ingen tvivl om, at regeringen er særdeles sårbar på dette punkt. Det står efterhånden lysende klart, hvor nøje menneskesmuglerne planlægger deres ruter ud fra, hvilke lande der er gode at komme til.
Men fjernelse af de særlig gunstige forhold i Danmark vil ikke i sig selv være nok til at få asylstrømmen ned på et niveau, som er holdbar for det danske samfund.
Her er man nødt til at stramme selve betingelserne for at opnå asyl – om nødvendigt også ved at tage et opgør med konventionerne og med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols linje.
Men det er en debat, som størsteparten af de danske politikere foreløbig viger tilbage for – også i den borgerlige lejr.
Imens vil protestbølgen fortsætte med at rulle gennem Europa. Og den danske regering risikerer at gå helt ned ved det kommende valg.
