To drenge på 8 år får hård straf for at vise deres tissemand – grov vold er blevet straffet mildere

Modelfoto Colourbox

To drenge på 8 år er blevet bortvist fra skolen i en uge. Deres brøde var, at de havde vist tissemænd til en pige i et frikvarter.

 

De to drenge går på Søvind Skole i Horsens. Skoleleder Jens Mandrup ønsker dog ikke at kommentere på sagen, så længe den behandles. Han henviser til Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen i Horsens Kommune, der heller ikke vil udtale sig, men han siger principielt:

 

”For mig er det en sag om, at skoleinspektøren sikrer, at det er godt for alle børn at være på skolen. Han har benyttet sig af cirkulæret om at fremme god ro og orden i skolen. Det er en afgørelse, som skoleinspektøren suverænt har bemyndigelsen til at træffe.” (Horsens Folkeblad)

 

Forældrene til de to drenge mener ikke, at bortvisningen er rimelig. De har nu indgivet en klage og lagt en beskrivelse af forløbet ud på skolens forældreintra. Forældrene kritiserer også håndteringen af sagen.

 

”Vi blev kontaktet af andre forældre, hvis børn var kommet hjem og havde sagt, at vores søn havde gjort noget ulovligt. De var meget urolige, indtil vi fortalte dem, hvad der var sket.” (TV2)

 

Forældrene modtog efterfølgende en orientering fra skoleledelsen om den ”blufærdighedskrænkende” episode.

 

Det er helt er ude af proportioner

En mor kontaktede i efteråret Den Korte Avis, fordi hun var frustreret over håndteringen at et voldeligt overgreb på to elever, mens de var i skole. Ifølge den ene mor havde hospitalet sagt, at overfaldet nemt kunne have givet varige skader.

 

Voldshandlingen udløse bortvisning i to dage for den voldelige elev, samt opfølgende samtaler hos en lærer der er uddannet i samtaler omkring adfærd, kontakt og trivsel (AKT).  Samtidigt havde moren fået at vide, at hvis de ikke var trygge ved at have deres barn på skolen, så stod det dem frit at finde en anden skole.

 

Denne beretning viser hvor vidt forskellig skolebekendtgørelsen kan blive fortolket i forskellige denne af landet: En otte-årig dømmes hjem i en uge for at vise tissemand og en teenager der u-provokeret slår to andre elever ned, sendes hjem i to dage.

 

Tilbage til hænderne over dynen

Imidlertid kan det undre, hvad det er for normer, der hersker i ledelsen på Søvind Skole?

 

Ledelsen vælger at bruge regulær straf mod et par mindreårige, der har været frække over for en pige.

 

Det frække eller grænseoverskridende består i, at de har vist deres tissemænd. Den ene far påpeger, er det kun et år siden, at de var i fællesbad efter gymnastik. De andre forældre er også uforstående.

 

Drengene skal naturligvis holde deres beundring af tissemanden til det private rum, toilettet, når de er i skole, det er ikke til diskussion.

 

Men man må sige, det er et mærkeligt valg at bruge regulær straf som læring for den type forseelse.

 

Eksperten glatter ud

Else-Marie Buch Leander, Aarhus Universitet, forsker i “Frygt for seksuelle overgreb på børn”, hun mener der er tendenser til både uvidenhed og mindre tolerance overfor børns seksualitet end for 10 år siden. Men den generelle frygt for pædofili kan også være årsag til forløbet.

 

“Samtidig sidder sager som Tøndersagen i mange myndighedspersoner, så man for alt i verden ikke skal have en sag omkring seksualitet på sig, og det kan også være derfor, at skoleledere reagerer hurtigere i dag,” siger hun. (TV2)

 

Man må sige der er langt fra Tøndersagen til to otte-årige drenges pjatteri i et frikvarter, men Leander har sikkert ret i at Tøndersagen mfl. er med til at skabe hysteri og blokering for sund fornuft. Hvis Else-Marie Buch Leander har ret, efterlader det skolelederen, som en der hytter sit eget skind, frem for at varetage hvad der er bedst for børnene.

 

Man må håbe drengene og deres familier klarede bortvisningen, og at klassen har taget godt imod dem igen.

Del på Facebook