I 1944-1945 arbejdede ”ingeniør” Paul Meyer og tandlæge Alf Emmik som guldindkøbere for Gestapo i Danmark.
Meyer blev umiddelbart efter befrielsen efterlyst, men inden politiet nåede at afhøre ham, blev han skudt af Emmik. I første omgang troede man på, at Emmik skød i nødværge, men efter nærmere undersøgelser blev Emmik anklaget for mord.
Gestapos guldopkøbere
Alf Emmik, der i 1945 havde dræbt sin kompagnon Gestapo-guldopkøber Paul Meyer var i første omgang sluppet for tiltale. Det er beskrevet i en tidligere artikel.
Emmik blev løsladt i 1946 efter at have tilbragt 8 måneder i fængsel i forbindelse med en ældre hælerisag. Han var ved dom frataget retten til at praktisere som tandlæge i Danmark i tre år.
1941. Alf Jens Emmik bliver gift første gang medens han aftjener sin værnepligt som reservetandlæge.
Han havde søgt og fået indrejsetilladelse til Argentina, men foretrak åbenbart livet i Norden. Emmik forsøgte forgæves, at oprette en ny tandlægspraksis i Sverige og Norge.
Forsikringssagen
Paul Meyers enke ville have udbetalt sin mands livsforsikringer. Det lykkedes ikke, da selskaberne påpegede, at hendes mand havde påtaget sig risikobetonet arbejde for tyskerne. Han havde undladt, at meddele det ændrede ansættelsesforhold til livsforsikringsselskaberne.
Efter at politiet i forbindelse med forsikringssagen havde analyseret, hvad der var foregået på Eremitagesletten den 12. maj 1945, besluttede man at genoptage drabssagen mod Alf Emmik.
Emmik forsvinder
Alf Emmik boede hos sin tre år yngre onkel i Vanløse. Emmiks pas var inddraget. Pludselig en dag var Emmik forsvundet og det var onklens pas også.
Tilsyneladende arbejdede han efter ankomst til Sydamerika kortvarigt som kliniskassistent for en tandlæge i Argentina, men praktiserede ikke selv som tandlæge. I 1948-1953 boede han i Rio de Janeiro, Brasilien.
På et tidspunkt var han også i Nordafrika beretter en dansk tandlæge, der har mødt Emmik i Casablanca. I Marokko havde Emmik i 1954 været involveret i nogle meget uheldige forhold.
Emmik forsøgte i midten af halvtresserne under eget navn at blive tandlæge i Sverige. Emmik var på et andet tidspunkt i Skåne under falsk navn. Her fik han mulighed for at træffe flere nærtstående familiemedlemmer fra Danmark.
Sydamerika
Emmik sendte fra Argentina via familien en føler til myndighederne i Danmark. Han ville høre om muligheder for, at han kunne komme hjem. Svaret retur var, at mord forældes ikke i Danmark
Han kunne ikke dengang anholdes i Argentina, da der ikke var aftale om udlevering af efterlyste.
Jyllandsposten kunne i 1954 berette, at Emmik havde sendt følere til Danmark om ”Frit lejde”. Han kunne ikke leve af det guld han havde medbragt og de penge familien sendte til ham.
Jyllands-Posten skriver i 1954, at tandlæge Alf Emmik forventes til Danmark. Han dræbte åbenbart Paul Meyer i et personligt opgør. Ville Emmik undgå, at Meyer fortalte noget belastende om deres guldhandler.
I halvtresserne giftede han sig for tredje gang. Emmik og hans tyskfødte hustru adopterede en lille sydamerikansk pige.
I nogle år til 1963 boede han i Lima, Peru. Han var en dygtig pianist og han spillede bl.a. på det hotel, hvor han var ansat.
Døden i Frankrig
Sidste gang myndighederne i Danmark officielt hører om Alf Jens Emmik er i sommeren 1963.
Fra Frankrig oplyses det, at gendarmeriet i en forstad til Tours har fundet papirer på en ”afdød dansker”. Det oplyses, at det drejer sig om en hotelmand, bosat i Lima, Peru på rejse via Madrid.
De danske myndigheder meddeler franskmændene, at manden, der er anført i passet, lever i bedste velgående, så det må dreje sig om Alf Emmik, der benyttede hans pas.
Politiet i Frankrig formoder, at manden må være faldet af et Paris-eksprestog, der er afgået fra Hendaye ved den Spansk-Franske grænse.
Juni 1963. Kort omtale i fransk avis om, at der er fundet en død mand ved banelinjen.
Sagen kan henlægges
Politiet i Danmark noterer, at den efterlyste tandlæge er død i Frankrig natten mellem den 25. og 26. juni 1963.
De franske myndigheder tilføjer Alf Emmiks navn i sagen og at det drejer sig om en 48 årig dansker med falsk pas efterlyst i 1947 for mord. De lokale aviser i Tours skriver kort om, at en dansker er faldet af et tog og at der har været lidt usikkerhed om identiteten.
Alf Emmiks familie husker, at man fra Frankrig modtog en lille billig kuffert med nogle få beklædningsgenstande. Der forlyder intet om, at kufferten blev fundet ved banestrækningen ved Tours eller i en kupe i toget ved ankomst til Paris!
Der er nogle uafklarede punkter. Hvis det var Emmiks lig man fandt i Frankrig, hvor var han så på vej hen? Til Danmark, hvor han vil blive anholdt for mord? Hvem identificerede liget?
I 2014 oplyser borgmesteren og kirkegårdsmyndighederne i St-Pierre-des-Corps, at den omtalte person med sikkerhed ikke er begravet i byen.
Liget er tilsyneladende ikke ført til Danmark, men det må jo nemt kunne afklares ved at se sagsakterne i Rigsarkivet! Der findes en sag, men sagsmappen med indhold ligger ikke der, hvor den burde ligge?
7. juli 1963 skriver Berlingske Tidende, at den døde i Frankrig i følge politiet må være tandlæge Alf Emmik.
Alf Emmik har gennem tiden ageret under flere navne. Hvem var den mand som markarbejder Lefevre fra St-Pierre-des-Corps fandt ved banelinjen om morgenen onsdag den 26. juni 1963?
Var der mange i Danmark der åndede lettede op, da de læste, at Gestapos sidste danske guldopkøber nu også var død?
7. juli 1963. Politiken skriver, at en dør på toget er sprunget op og Emmik er faldet ud. I Ekstra Bladet skriver Poul Dalgaard, at nu kan politiet med god samvittighed henlægge alle sager om køb og salg af guld under besættelsen. Det sidste vidne er død.
Gestapos guldopkøbere. Del 2: https://denkorteavis.dk/2014/gestapos-guldopkobere-del-2/
