(Gestapos guldopkøbere. Del 1 her.)
Tandlæge Alf Jens Emmik (1915), der som tidligere nævnt dræbte Meyer i Dyrehaven den 12. maj 1945, var blevet student fra Vester Borgerdydskole i 1934. I 1938 var han blevet færdiguddannet fra Tandlægehøjskolen. Dengang lå skolen ved ”Vesterport-bygningen”.
Det første ægteskab fra januar 1941 holdt kun i et år. Det var også i 1941, at han var værnepligtig reservetandlæge ved Lægekorpset på Jægersborg Kaserne i Gentofte.
I 1942 var han assisterende tandlæge på en klinik på Amagerbrogade og da han i marts 1943 fik tilladelse til at drive egen klinik, åbnede han denne ved Toftegårds Plads i Valby.
(Tandlæge Alf Jens Emmik. Efterlyst af dansk politi for drabet på Paul Meyer.)
Paul Waldemar Meyer
Meyer (1914) havde i 1940 fået næringsbrev og han drev en kemisk fabrik i Valby. Han kom i kontakt med Emmik via tandlægeklinikken.
Meyer havde allerede i 1941 fået kontakt med tyske firmaer og samarbejdet havde udviklet sig. Han fik titel af Haupttruppführer (seniorsergent) og han foretog flere rejser til Mellemeuropa som tyskernes repræsentant. Emmik deltog i enkelte rejser og han var i den anledning udstyret med tysk uniform. Rejsen var en kombination af ferie og forretning.
Officielt boede Meyer med sin hustru og børn i Valby, men han opholdt sig mest enten på sit kontor i Shellhuset eller i en af de tre lejligheder han disponerede over. En lejlighed i det nybyggede Vestersøhus var den foretrukne, men han brugte også lejlighederne på Amager og Frederiksberg. Lidt afhængig af, hvilket navn han brugte og hvad han havde gang i. Han brugte bl.a. navnene ”Lassen” og ”Preben Hansen”.
(Boghandlernes Hus, Nyropgsgade 17-19. Genbo til Shellhuset og beslaglagt af Gestapo. Paul Meyer fik kontor i ”Haus3”. Tyskerne kaldte Ingeniørforeningens Hus i Vester Farimagsgade for ”Haus2”.)
Værnemagten havde beslaglagt Shellhuset i marts 1944 og da man beslaglagde flere naboejendomme i september samme år, flyttede Meyer til ”Boghandlerens Hus” i Nyropsgade. Her fortsatte han som Gestapos faste guldopkøber.
Tandlæge Alf Emmik
Emmik var blevet gift igen i april 1944. Ved befrielsen boede han med sin hustru og deres nyfødte søn i en villa i Gentofte.
Beboerne i opgangen i Valby, hvor han havde klinik, kunne fortælle, at ”Gestapo” tilsyneladende havde været på jagt efter ham i slutningen af april 1945. Man var dog meget sikker på, at det ikke var Gestapo, men en ”teaterforestilling”. Mandskabet havde ringet forsigtigt på klinikdøren og gik ret hurtigt uden at sparke døren ind.
Emmik overnattede ofte på klinikken. Han forklarede hustruen, at han ikke kunne komme hjem på grund af spærretid. Hans klinikassistent kunne dog fortælle, at Emmik, ”da var en venlig hjælpsom mand”, ofte samtidig sørgede for overnatningsmuligheder for yngre damer.
Efter krigen fortalte flere vidner, at de vidste, at Emmik havde opkøbt mange kilo guld. Emmik forsøgte, at forklare, at han havde opbevaret våben for Modstandsbevægelsen og at han var involveret i udgivelsen af illegale blade samt, at han havde været modstandsmand i flere dage efter befrielsen.
Det er noget uklart, hvad han foretog sig i 1946 efter at han blev løsladt fra fængslet (hælerisagen). Hans praksis var blevet lukket og han var flyttet fra hustruen. Han boede nu hos en onkel i en lejlighed i Vanløse og hans pas var blevet inddraget.
Da politiet igen ville afhøre Alf Emmik om drabet på Paul Meyer, var Emmik forsvundet og det samme var onklens pas.
(1983. Det interne opgør mellem Gestapos guldopkøbere på Eremitagesletten 12. maj 1945 er ofte omtalt i forbindelse med de mange off. uopklarede sager fra efterkrigstiden.)
Gestapos guldopkøbere. Del 1: https://denkorteavis.dk/2014/gestapos-guldopkobere/
Fortsættelse følger …
