Regeringen begravet endnu en af sine mærkesager fra valgkampen og regeringsgrundlaget: øremærket barselsorlov til mænd.
Man nøjes med et noget forkølet forslag om, at mænd kan få hundrede kroner om dagen for hver dag, de holder barselsorlov ud over seks uger.
Det er Socialdemokraterne, der har gennemtrumfet annulleringen af den højtprofilerede mærkesag. Til stor utilfredshed hos mange i regeringslejren og især hos SF.
Beslutningen er særlig bemærkelsesværdig, fordi regeringen faktisk har flertal i Folketinget til at gennemføre kongstanken om øremærket barsel.
Problemet er bare, at der slet ikke er flertal i befolkningen. Og så skal Socialdemokraterne ikke nyde noget. De har blikket rettet mod næste valg og prøver at undgå alle tabersager hos vælgerne. Deres budskab til dem er:
”Kan I ikke lide forslaget? Så smider vi det ud!”
Tilbage står, at regeringen har lidt et værdipolitisk nederlag. Et nederlag, der afspejler, hvor dyb en krise den står i.
De borgerlige ville have en god sag
Den øremærkede barselsorlov til mænd lider samme skæbne som forslagene om at forbyde sexkøb og indføre kvindekvoter i bestyrelser.
Disse forslag har appelleret til en betydelig del af regeringens kernevælgere. Men tilsyneladende går de dårligt hjem blandt vælgerne på midten, herunder de arbejdervælgere, som rød blok i forvejen har mistet så mange af.
Hvis forslagene blev gennemført, ville de borgerlige have en god sag hos disse vælgere ved at tale om formynderi og kræve, at familierne selv må bestemme, hvordan de vil indrette sig med barselsorloven.
Det handler både om holdninger og om penge. Den øremærkede mandeorlov ville stille en del familier over for valget mellem at gå væsentligt ned i indkomst eller give afkald på den del af barselsorloven, som ifølge planerne skulle forbeholdes manden.
Socialdemokraternes problem
Det er absolut ikke tilfældigt, at det er Socialdemokraterne, som nu træder på barselsbremsen.
For det er specielt dem, der står i en rasende kamp med de borgerlige om arbejdervælgerne på midten. Det er specielt dem, der har afleveret masser af disse vælgere til Venstre og Dansk Folkeparti.
SF og De Radikale har slet ikke de samme problemer med deres vælgere i forbindelse med forslaget. Deres problem er tværtimod skrotningen af forslaget.
Men de ved, at regeringen afhænger af Socialdemokraternes evne til at skaffe vælgere på midten. Derfor har de bøjet sig.
Det blev så Mette Frederiksen, der møder velvilje blandt SF- og R-vælgerne, som måtte gå ud med budskabet om, at den øremærkede barselsorlov var begravet.
S og værdipolitikken
I og for sig er der ikke noget nyt i, at en stor del af vælgerne på midten er kritisk over for den type forslag som øremærket barsel, forbud mod sexkøb og indførelse af kvindekvoter.
Igennem mange år har Socialdemokraterne og deres røde og radikale allierede ført en værdipolitik, som var på kant med holdningerne i brede lønmodtagergrupper. .
Den socialdemokratiske værdipolitik har gennemgående været præget af kulturradikale holdninger i de snakkende klasser, mens mange arbejdervælgere har følt sig fremmede i forhold til den.
Nogle gange har det da også ført til eksplosive opgør med Socialdemokraternes værdipolitik. Det seneste af slagsen har drejet sig om udlændingepolitikken.
Men når Socialdemokraterne trods alt i lange perioder har kunnet tiltrække disse vælgere, selv om de var kritiske over for partiets værdipolitik, så hænger det sammen med den økonomiske politik.
Mange arbejdervælgere stemte alligevel på Socialdemokraterne, fordi de blev oplevet som garanten for omfattende offentlig velfærd.
Vil ikke provokere vælgerne
Men krisen og den globale konkurrence har ført til et holdningsskift hos en del af dem. De er blevet mere kritiske over for den svulmende offentlige sektor og det rekordhøje skattetryk, og de er blevet mere bevidste om, at byrderne skal lettes på de private virksomheder.
Socialdemokraterne har fået svært ved at holde på vælgerne i den økonomiske politik. Derfor skal de passe endnu mere på med at provokere dem i værdipolitikken.
Så nu fjerner man råt og brutalt de dele af værdipolitikken, som er en torn i øjet på de grupper, som man skal have erobret tilbage.
Risiko
Den socialdemokratiske ledelse ved fra den økonomiske politik, at en så brat kursændring rummer en alvorlig risiko.
Opgivelsen af den øremærkede barsel kan give ny næring til debatten om løftebrud og dermed koste troværdighed.
Samtidig risikerer Socialdemokraterne, at vælgerne endnu engang vil tænke: Når de alligevel fører borgerlig politik, så vil vi hellere have den rene vare og stemme på de borgerlige.
Men Helle Thorning, Mette Frederiksen og de andre ved også, at hvis Socialdemokraterne ikke skiftede kurs, ville chancerne for at vinde næste valg være minimale.
Så de kaster sig ud i det og håber, at vælgerne har glemt løftebruddene inden næste valg.
