Forskningsundersøgelser fra USA indikerer, at mikrobølgestråling fra trådløst udstyr og miljøkemikalier i stigende grad har en negativ indflydelse på udviklingen af hjernen og bl.a. kan føre til autisme. Dr. Martha Herbert fra Harvard mener, at udviklingen af autisme skyldes ubalance i kroppen forårsaget af udefrakommende påvirkninger.
I 2013 publicerede Dr. Herbert en rapport, der viser, at autismesymptomer minder om symptomer, der fås, når kroppen påvirkes af mikrobølger fra trådløst udstyr; mobiltelefoner, wifi, babyalarmer, mikrobølgeovne, computere, tablets mm.
Professor i biokemi Martin L. Pall fremlagde ved konferencen Autism one Conference i 2015, hvordan mikrobølger kan åbne cellemembranens calciumkanaler, så der strømmer for meget calcium ind i cellen. Dette fører til øget ubalance i kroppen. På samme måde kan miljøkemikalier også øge indstrømningen af calcium i cellen. Martin Pall påpeger, at disse to faktorer kan være en af årsagerne til udvikling af autisme.
I 2001 så Dr. Dietrich Klinghardt, at der blandt forældre, som arbejdede ved Microsoft tæt på hans lægepraksis i Seattle, forekom et stort antal autistiske børn. Ligeledes blev der fundet høje strålingsniveauer fra trådløst udstyr i hjemmene med autistiske børn.
For mere information om det stigende fokus på sammenhæng mellem trådløs teknologi og autisme se HER.
Hvis jeg sammenholder denne information med det faktum, at der flere steder i landet opsættes mobilmaster på kommunal jord tæt på folkeskoler og daginstitutioner, at skolerne i disse år indfører massivt brug af tablets og bærbare computere i undervisningen, at der i klasselokalerne opsættes kraftige wifi-routere og at stort set alle elever går rundt med en smartphone i lommen, som stråler konstant, vil det ikke komme som en overraskelse, hvis vi i fremtiden ser et stigende antal børn med diagnosen autisme.
Desværre har vi en Sundhedsstyrelse, som passivt ser på, at bl.a. gravide og børn udsættes for strålingsmængder, der kan være op til 100.000 gange højere end den naturlige baggrundsstråling. Hvornår tages denne problematik alvorlig i Danmark?
Pernille Schriver, cand. scient. biolog og miljøvejleder, medlem af EHS Foreningen www.ehsf.dk
