For Thomas bliver julen i år noget ganske særligt, for nu er hans helt nye CD ”My Sound of Christmas” på gaden, og det er et stort ønske, der her er gået i opfyldelse: ”Jeg har rigtig længe drømt om at indspille en CD, men mine forældre syntes, at det var for tidligt, og at jeg skulle koncentrere mig om skolen.
Så jeg blev superglad, da de var med på, at jeg måtte lave en Jule CD i år. Den er lige præcis blevet færdig, så nu er jeg rigtig spændt på, hvordan den bliver modtaget”.
Erfaren herre i ung alder
Men selv om Thomas er spændt på, om CD’en falder i god jord hos danskerne, er han ikke nervøs. Sin unge alder til trods har han nemlig masser af koncert erfaring på bagen. Thomas har allerede sunget med Odense Symfoniorkester, med DR Underholdningsorkestret, DR Big Bandet, optrådt i DR´s store Juleshow og i Tivoli ved sidste års St. Hans Koncert. Og fik en flot førsteplads i TV-showet ”Skjulte Stjerner” med Tim Schou fra ”A Friend in London” forrige år. Lige nu turnerer han med Stig Rossen.
CD med Juleglæde-garanti
CD´en, der sælges på Thomas´ hjemmeside www.thomasmeilstrup.dk og kan hentes på iTunes, er fyldt med skønne julenumre, lige fra smukke klassikere som ”Silent Night” og ”White Christmas” til den festligt jazzede version af ”Santa Claus is coming to town”.
Støtte fra ABBA
En af Thomas´ egne favoritter er Abba nummeret ”Happy New Year” – som han endda har sunget for Benny Andersson i dennes studie i Stockholm. ”Pyha, det var godt nok spændende at skulle synge for selve komponisten, men han var virkelig sød og sagde, at jeg rammer meningen i sangen med min indlevelse. Det er nok de største roser jeg har fået, så jeg blev vildt glad og lettet”, fortæller Thomas Meilstrup.
Sponsorer dukkede op af sig selv
Men hvordan får en 15-årig dreng råd til de bedste musikere og strygere fra Prag Philharmonikerne samt til at arbejde i selveste Benny Anderssons studie i Stockholm, når han skal indspille en CD?
”Jeg er den gladeste dreng i verden, for det er alt sammen lykkedes takket være Anders Østergaard og Jan Jacobsen fra virksomheden Monjasa, der hørte en koncert og på eget initiativ besluttede at støtte min musikalske udvikling”, fortæller Thomas.
Monjasa viser en vej
Monjasa A/S er en succesrig dansk ejet virksomhed inden for oliebranchen. De to kompagnoner var ikke i tvivl: ”Hos Monjasa elsker vi talent. Og hos Thomas ser vi talent og passion for at forfølge sin drøm. Det vil vi bakke op, og vi er stolte af at være en del af denne vindunderlige CD”, fortæller de to. Og det er ikke første gang, de har valgt at støtte kulturen og andre talenter. Virksomheden har fx indgået sponsoraftale med FC Fredericia med et syvcifret beløb.
Thomas er næppe det eneste stortalent, der blot mangler financiering for at kunne folde sig ud. Sponsorskab og støtte fra virksomheder som Monjasa er en spændende vej til at bringe talenter frem. Forhåbentlig vil andre virksomheder følge deres eksempel. Når man hører Thomas’ nye jule CD, så er man i hvertfald ikke i tvivl om, at sponsorkronerne er givet godt ud.
”At få ros for sin fortolkning af Abbas evergreen, ”Happy New Year”, af selveste komponisten Benny Andersson, det er altså fantastisk”, fortæller Thomas Meilstrup, der besøgte Benny Anderssons pladestudie i Stockholm i forbindelse med CD-indspilningen.
”Det er mit største ønske, der er gået i opfyldelse: At få mulighed for at lave min egen CD. Fordi firmaet Monjasa har troet på mig og støttet hele produktionen”, fortæller Thomas Meilstrup, der selv har udvalgt de store juleklassikere og populære sange på albummet ”My Sound of Christmas”.
Se en video her:

