|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Der findes mennesker, som tager deres ansvar over for naturen meget alvorligt. Og så findes der
hundeejere. Altså ikke alle hundeejere.
De fleste gør faktisk det rigtige. Når hunden har gjort sit, bøjer ejeren sig pænt ned, samler
efterladenskaberne op i en pose og tager den med sig. Respekt for det. Men så findes der også den
særlige type hundeejer, som tager ansvaret lidt mere kreativt. Ritualet begynder ellers så lovende.
Hunden gør sit. Ejeren bøjer sig fromt ned – næsten som ved en lille højtidelig ceremoni – og
samler omhyggeligt efterladenskaberne op i en sort plastikpose. Man kan næsten høre englene
synge. Derefter bindes posen omhyggeligt med en lille knude. Måske endda en lille sløjfe, så det
hele ser ordentligt ud.
Og så sker det fantastiske: Den lille, nydeligt indpakkede gave bliver smidt tilbage i naturen. På en
grøftekant. I en busk. Ved en sti. Eller måske hængt på en gren, hvor den kan pynte i landskabet i
årtier fremover. Man må beundre konsekvensen.
Først fjerner man hundens biologisk nedbrydelige efterladenskab fra naturen – og derefter pakker
man den ind i plastik, som bestemt ikke har travlt med at forsvinde. Det er næsten poetisk. Hunden
leverer et naturprodukt. Ejeren forvandler det til plastikaffald.
Og det mest besynderlige er måske, at hele operationen tilsyneladende bliver udført i naturens navn.
Som om det vigtigste er at få hundelorten væk fra stien – ikke nødvendigvis at få den væk fra
naturen. Hvis man virkelig vil gøre noget godt for omgivelserne, er løsningen egentlig ganske
enkel: Tag posen med dig.
Der findes skraldespande. Og hvis ikke der er nogen i nærheden, findes der også noget så
gammeldags som at tage sit affald med hjem. For hundelorten forsvinder trods alt af sig selv.
Plastikposen gør ikke.
Så næste gang den samvittighedsfulde hundeejer står bøjet over hundens efterladenskaber med den
sorte pose i hånden, kunne man måske stille sig selv et lille spørgsmål: Hvad er egentlig værst for
naturen – hundelorten eller den sorte pose? Svaret burde være ret nemt. Og hvis man endda har
bundet en lille sløjfe på posen, så tag den med hjem.
Naturen har allerede rigeligt med pynt. Den behøver ikke også hundelort i gaveindpakning.
Søren Nørgaard
Bytoften 27E
6710 Esbjerg
