|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Hvordan kan en teologuddannet som ida Auken finde på at blande det verdslige og gejstlige regimente sammen på en så ukristelig måde? Det ligner et personligt reklamefremstød for at få de få vælgere fra Kristeligt Folkeparti til at støtte sig. Politikere på Christiansborg kan da ikke få tid til bøn og andagt, når de ikke altid har tid til at passe deres arbejde, men må cleare antallet af indbyrdes partistemmer i Folketingssalen, mens de er til frokost eller sidder i udvalgsmøder.
Endelig en S-afsløring
Ida Auken mener at give folkekirken ære for et nyt ‘demokratisk gennembrud’, i forbindelse med, at et flertal har vedtaget, at en præst efter sommerferien, skal være til stede på Christiansborg. Hun har vist ikke opdaget, at befolkningen ikke længere tager notits af kristendommens etiske regler, befalinger og anbefalinger. Hendes politiske skibskurs må have været for længe til søs, siden roret er beskadiget. At det ryster S, er klart. Garvede socialdemokrater accepterer ikke en ny kurs, så de forlader skuden.
Aldrig prokirkeligt parti
S-folk har nemlig aldrig været prokristelige. Og mange præsters erfaring er, at socialdemokrater alene har siddet i menighedsråd pga. et ønske om at holde øje med kirkens økonomi. Og når Ida Auken i sit forsøg på at være omvendt, demokratisk historieskriver, kommer hun endog mere end på glatis. Og det betyder selvfølgelig, at hun provokerer de mest partitro og loyale socialdemokrater meget. Og ikke kun dem, der allerede officielt har sagt farvel til deres gamle – og før kun politisk-religiøse – arbejderparti.
Sammenblanding
Ida Auken kalder det et demokratisk gennembrud. Og som ny kirkeminister, kan hun ikke få armene ned, efter sejrsrusen i ministerbilen. Tænk: En præst skal være til stede på Borgen. Blandt vakkelvorne kristne. Signalværdien er synlig, og er det et personligt missionsfremstød for at få mere etik, moral og æstetik ind i politik, skal hun da ikke have utak. Men er det en småborgerlig opsang om at der udvises mere næstekærlighed, er det skamridning af både demokrati og kristendom, da nutidens tale om mere næstekærlighed kun er en humanisme, der betyder syndernes tilladelse fremfor syndernes forladelse.
Bortforklaring
Ida Aukens argumentation over for de frafaldne seniorsocialdemokrater falder lidt til jorden. Hun taler om kvinders stemmeret i 1903, som et gennembrud, der via Grundloven (og dens tale om menneskelig ligestilling og kirkens særstatus) skulle være et godt bevis for, at præster skal være til stede. ”Det var her det første demokratiske gennembrud efter Grundloven skete. Så Folkekirken spiller en særlig rolle for demokratiet!” udtaler hun.
Præsters opgave
Men præstestanden er ikke demokratiets medspiller, selvom mange i disse år mener det. Tværtimod er deres opgave at være fortaler og vagthund for, at samfundet holdes på sandhedens, retfærdighedens og rettens grund. Og at nogle folketingsmedlemmer deltager i Åbningsgudstjenesten ved det politiske års begyndelse, synes ikke at være noget, der tilsyneladende betyder ret meget for deres daglige virke.
Se videoen med Ida Auken, der jubler, her:
