|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Konklusion
Der tales om hurtigt at fordoble vort strømforbrug, hvilket jo så må indebære en tilsvarende forøgelse af vor strømproduktion.
Ved bibeholdelse af den nuværende produktion i konventionelle kraftværker og den nuværende import skulle vi tredoble ydelse fra vindmøller og solceller for at komme i mål. Næppe muligt at gennemføre i løbet af 10 år, da vi i givet fald skulle forøge vind- + solydelsen 4 gange hurtigere end i perioden 2015-2025.
Dertil kommer vind- + solenergiens voldsomme og ustyrlige variation. DaCES (Danish Center for Energy Storage) har blandt andre påpeget nødvendigheden af at opføre batterilagre til udglatning af de ustyrlige variationer.
Dog foreligger der os bekendt ikke offentligt tilgængelige overslag over omkostningerne. Men vi har selv forsøgt at regne os frem til dem og fundet, at disse ligger langt hinsides det betalelige.
Så hermed en opfordring til politikere og andre til at forlange troværdige overslag over omkostningerne ved et elsystem i hovedsagen baseret på vind, sol og batterier.
Energinet
Man bebrejder Energinet, at de ikke kan levere den strøm, forbrugerne ønsker. Ikke helt retfærdigt.
Energinet står for ledningsnettet og ikke for elproduktionen, og kan følgelig ikke gøres ansvarlig for ikke at kunne levere mere strøm end der produceres og importeres.
Vi kender ikke aftalerne med vore nabolande, men finder det dog tvivlsomt, at disse kan og vil dække et pludseligt og voldsomt stigende dansk elforbrug. Måske heller ikke et langsomt stigende forbrug, idet et stigende elforbrug ikke er et specielt dansk problem.
Energistyrelsens El-månedsstatistik angiver en lang række data for elforsyning og -forbrug måned for måned siden 2005. Vi vil her se på udviklingen i elproduktion og -forbrug, idet vi dog har omregnet Energistyrelsens oplysninger angivet i GWh per år eller måned til MW. På den måde er det nemmere at sammenligne med vindmøller og solceller.
I den nederste del af tabel 1 har vi estimeret tallene for 2035 under iagttagelse af den aktuelle debat.
Vi har antaget, at elforbruget vil fordobles til 9000 MW. Det er også antaget, at importen og den konventionelle elproduktion, dvs. produktion ved hjælp af olie, gas, kul og biomasse, er uændret. Vi ved ikke, om samhandlen med udlandet kan øges, men antager, at den forbliver konstant. Tilbage står så at øge ydelsen fra vind og sol med henholdsvis 350 MW og 91 MW per år.
I den foregående tiårsperiode forøgedes vind- og solydelsen med 56 MW og 44 MW per år, så man må spørge sig, hvordan vi pludselig skulle kunne øge disse ydelser med 350 MW og 91 MW per år.
Det er hurtigere at installere solceller end vindmøller, og disses ydelse er noget mere forudsigelig end vindmøllernes, men de yder altså intet om natten og meget lidt i vintermånederne. Og de vil dermed øge kravene til import/eksport og de batterilagre, man endelig er begyndt at snakke om.
”Det blæser altid et eller andet sted”, siger man. En tvivlsom påstand. Dette illustreres ved figur 1 og 2 og 3 nedenfor, der viser sammenlagte ydelser af vind og sol i % af forbruget i Sverige + Danmark + Tyskland. (”Load” = Forbrug).
Figur 1
Figur 2
Figur 3
Tyskland og Danmark forestiller sig, at vind + sol under alle omstændigheder skal udgøre rygraden i elforsyningen. Det burde være umiddelbart indlysende, at dette ikke vil være muligt uden at lægge på lager, når der er meget vind og sol og omvendt, når der er mørkt eller vindstille.
Det ses, at det ikke forholder sig således, at der er megen grøn strøm i Tyskland, når der er for lidt i Danmark. Så kraftige forbindelser mellem landene løser ikke problemet med variabel ydelse fra vindmøller og solceller.
Kunne man så ikke lægge større landområder sammen? Jovist nedenstående figur 4 viser vind+sols andel af elforbruget i oktober 2025 sammenlagt i Østrig, Schweiz, Tjekkiet, Polen, Norge, Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien og UK.
Figur 4
Udsvingene mindskes ganske rigtigt, når man inddrager flere lande, men de er der stadig, og desuden er det ikke gratis at transportere strøm fra Spanien til Sverige.
Ydelser for vind + sol målt i GW for de ovennævnte 14 lande varierede i 2025 som vist i tabel 2 herunder.
Tabel 2
Den maksimale ydelse er ca. 9 gange større end den minimale. I Sovjetunionen var folk tvungne til at tilpasse deres forbrug efter producenternes behag. Med ”den grønne omstilling” er vi i gang med at skabe et lignende system.
Figur 1,2 ,3 og 4 samt tabel 2 er baserede på Entso-E’s timestatistikker 2025.
Vi har endnu ikke data for det samlede energiforbrug i 2025, men ifølge WORLD El-Stats-Review-ALL-data(1) 2024 var de nævnte 14 landes samlede effektforbrug i 2024 ialt 1508 GW.
Vinds og sols andel var følgelig 5,1% af den samlede effekt.
Det vil ikke være nemt at blive ”klimaneutral” i 2050.
Nedenstående kurver og tabeller er baserede på Energinets statistikker, der angiver tallene time for time.
I figur 5 herunder viser den blå kurve dansk elektricitetsproduktion fra vind + sol som % af elforbruget i januar 2026. Og den røde kurve viser import og eksport også som % af strømforbruget. Værdierne under nullinjen angiver eksport.
Figur 5
Det fremgår med stor tydelighed, at vi er dybt afhængige elektricitet fra udlandet.
Energilagring
Det forekommer ikke sandsynligt, at udlandet ville kunne eller ville redde os ud af de problemer med uforudsigeligt svingende elproduktion, der vil opstå, hvis vi tredobler produktionen af vind- og solenergi. Altså må der, som bl.a. DaCES (Danish Center for Energy Storage) har påpeget, etableres lagre for elektricitet.
Vi har intet hørt om hvor store eller hvor dyre. Så det har vi prøvet at beregne.
Selve beregningerne er ikke særligt vanskelige. Man lægger på lager, når der er overskud af vind- og solenergi og trækker på lageret, når der er underskud. Og indregner et tab ved lagring.
Det vanskelige er at vælge forudsætningerne.
I vore beregninger har vi valgt at tredoble tallene for vind og sol 2025, så vi kan komme op på en fordobling af vort elforbrug. Desuden er det antaget, at elforbruget er fordoblet time for time i forhold til værdierne i 2025.
Det fremtidige forbrugsmønster vil utvivlsomt blive anderledes, men det er ikke amatørarbejde at beregne hvorledes.
Under de nævnte forudsætninger og i øvrigt med bibeholdelse af den nuværende udveksling med udlandet og det nuværende forbrug af biomasse, finder man et lagerbehov svarende til ca. 8 % af kapaciteten i de svenske vandmagasiner eller et lagerbehov på 15 døgns gennemsnitlige produktion af vind- og solenergi.
Jeg tror ikke, at jeg har regnet forkert, men mit resultat er så uhyrligt, at jeg ikke er meget for at fremlægge det.
På Bornholm installerede man i 2024 et batterianlæg med en lagerkapacitet på 43 MWh. Dette kan forsyne Bornholm med strøm i 1-2 timer. Det kostede 150 millioner kroner, ca. 3700 kroner per Bornholmer. Skulle det have kapacitet til flere døgns elforbrug taler vi om helt andre beløb.
Så jeg vil nøjes med at opfordre Energistyrelsen og DaCES til at fremlægge et estimat for de nødvendige ellagre, skulle vi vælge at udvide elproduktionen som ovenfor beskrevet.
Mit personlige gæt vil være, at det vil vise sig umuligt i det væsentlige at basere vor elforsyning på vindmøller, solceller og batterier.
Vi må kunne forlange af vore politikere, at de skaffer sig solide oplysninger om sagen, før de begynder at hælde penge i et måske umuligt elsystem.
Søren Kjærsgård , civilingeniør
