Kønsopdelt svømning – “Det her er jo fuldstændig vanvittigt, og det er parallelsamfund for fuldt flor”

Arkiv fra USA/ You Tube
Getting your Trinity Audio player ready...

To svømmeklubber i Aarhus har midlertidigt fået frataget deres svømmetider i Aarhus Kommunes svømmehaller.

 

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

 

Beslutningen er truffet på baggrund af et tilsyn. I den forbindelse blev de mandlige medarbejdere fra kommunen nægtet adgang til de kommunale faciliteter, som de to klubber benyttede.

 

Det skete ifølge kommunen grundet medarbejdernes køn.

 

Islams absurde kvindesyn

Sagen viser islams absurde kvindesyn.

 

Det kommunale tilsyn er en del af det velfungerende danske samfund. To tilsynsførende er tilfældigvis mænd.

 

Men de bliver forhindret i deres arbejde, fordi der står i Koranen, at muslimske kvinder ikke må ses af fremmede mænd.

 

Et moderne velfærdssamfund med ligestilling skal ikke bøje sig for sådanne undertrykkende og autoritære normer.

 

Rådmanden reagerer

Det er ifølge rådmand for kultur og borgerservice i Aarhus Kommune Jesper Kjeldsen (S) et brud på en bekendtgørelse om ligestilling.

 

»Vi kan desværre konstatere, at der er foreninger, som ikke ønsker at leve op til dansk lovgivning og de rammer, der gælder for brugen af kommunale faciliteter«.

 

»Derfor ser vi os nu nødsaget til at handle og midlertidigt fratage begge foreninger deres adgang til de kommunale svømmeanlæg«, siger Jesper Kjeldsen i meddelelsen.

 

Bekendtgørelsen, som de to foreninger ifølge kommunen har brudt, trådte i kraft 1. januar 2026.

 

Den fastslår, at kvinder og mænd, der ikke deltager i en kønsopdelt aktivitet, skal have adgang til faciliteter, som ikke anvendes til den kønsopdelte aktivitet.

 

Man kan med andre ord godt afholde kønsopdelt svømning, hvor det kun er for eksempel kvinder, der er i vandet.

 

Men man kan ikke forbyde, at mænd opholder sig i lokalet samtidig.

 

Bestemmelsen er ifølge rådmanden blevet kommunikeret »klart og tydeligt« ud til foreningerne.

 

»Når man afviser en kommunal medarbejder til et varslet tilsyn grundet personens køn, så efterlader det desværre et indtryk af en forening, der ikke ønsker at følge reglerne«.

 

»Og så længe det er holdningen, så må de finde et andet sted at svømme«, siger Jesper Kjeldsen.

 

Aarhus Kommune har skærpet tilsynet med i alt 22 foreninger, der afholder kønsopdelt svømmeundervisning i kommunen.

 

Det er sket på baggrund af, at flere af foreningerne har oplyst til kommunen, at de ikke tillader personer af det modsatte køn adgang til svømmehallen i forbindelse med afvikling af kønsopdelte svømmeophold.

 

De to foreninger, der nu er frataget retten til at bruge de kommunale svømmehaller, får lejlighed til at afgive et høringssvar til kommunen.

 

På den baggrund skal det afklares, om fratagelsen af svømmetider skal være permanent.

 

Helt uacceptabelt

Jakob Søgaard Clausen, byrådsmedlem fra Danmarksdemokraterne, er rasende:

 

“Det er helt uacceptabelt, at der sker ulovlig religiøs kønsopdelt svømning i vores svømmehaller i Aarhus. Jeg er glad for at samarbejdet med de to foreninger nu opsiges, efter jeg satte fokus på problemerne. Først fik byrådet at vide, at alt var i orden, og at reglerne blev overholdt. Men virkeligheden viste sig at være en helt anden,” siger Jakob Søgaard Clausen i en pressemeddelelse.

 

Han fortsætter:

 

“Det her er jo fuldstændig vanvittigt, og det er parallelsamfund for fuldt flor. Det skal vi som byråd på ingen måde acceptere, og de øvrige foreninger med kønsopdelte aktiviteter skal vide, at vi ikke accepterer religiøse særkrav” siger Jakob Søgaard Clausen.

 

Også Venstres Gert Bjerregaard reagerer. Han siger i en pressemeddelelse, at kønsopdelt svømning er “til skade for integrationen og desværre forstærker det parallelsamfundet – dem og os.”

 

“Nu må det stoppe. Derfor forslår Venstre, at der fremadrettet bliver skærpet og uanmeldt tilsyn i de 22 foreninger, der tilbyder kønsopdelt svømning, foreløbig de næste 2 år,” fortsætter Gert Bjerregaard, der nu vil tage kontakt til rådmand Jesper Kjeldsen (S)

 

“Vi skal sikre at, at vores kommunale svømmehaller ikke bliver brugt til åbenlys religiøs kønsopdelt svømning, det er skadeligt for integration og er i den grad udansk.”

Del på Facebook