|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
EU-topmødet i København drejede sig om to afgørende spørgsmål: Støtte til Ukraines kamp mod Rusland og oprustning i Europa.
Den gennemgående dystre vurdering var, at Putin ikke kun går efter Ukraine. Han vil ramme hele Europa.
“Vi er i krig”, sagde Polens premierminister Donald Tusk.
Det er ikke en konventionel krig men en hybridkrig, hvor de bruge andre midler.
I dag kom Forsvarets Efterretningstjeneste med samme vurdering i en trusselsvurdering. (se artikel andet sted i avisen)
Vladimir Putin fører dronekrig mod Vesten, herunder mod Danmark.
I nat var det München, der blev udsat for droner og lukkede lufthavnen i flere timer.
Det er et nyt element i russisk aggression mod Danmark og andre vestlige lande, herunder resten af EU.
Formålet med denne russiske dronekrig er at skræmme og om muligt svække den vestlige verden til fordel for det totalitære system, som repræsenteres af Rusland og andre vigtige lande i verdenspolitikken. Den russiske trussel er i høj grad præget af vores placering i Østersø-regionen.
Man ønsker at dominere Østersø-regionen
Rusland ønsker at dominere Østersø-regionen, både fordi den har afgørende betydning for russisk adgang til Atlanterhavet, og fordi en sådan dominans styrker Ruslands magt mere generelt.
Disse russiske interesser giver sig udslag i en stadigt mere aggressiv russisk adfærd i Danmarks nærområde – med droner som et stadig mere centralt redskab. Det fremgår af de drone-aggressioner eller den dronekrig, som vi har oplevet på det seneste. Med et voksende antal russiske forsøg på at presse Danmark til at finde sig i dronekrænkelser af vores luftrum.
Danmark og de andre NATO-lande har reageret mod de russiske aggressioner og provokationer. Man har markeret en stærk og klar afstand til russiske forsøg på at true sig til dansk og vestlig eftergivenhed – blandt andet ved at lægge pres i form af dronekrig.
Fra dansk og vestlig side er der en naturlig tilbageholdenhed med at køre konfrontationer op trods grove krænkelser af specielt vores luftrum. Men generelt er der en klar vilje til at afvise politisk pres mod Danmark fra ikke-demokratiske – totalitære – stater. Det vil for Europas vedkommende helt overvejende sige Rusland.
Den russiske trussel
Putins Rusland er antidemokratisk og ekstremt ekspansionistisk. Den russiske diktators mål er helt utvetydigt at erobre stadig mere magt på den frie verdens bekostning og med svagere lande som særligt udsatte.
Den russiske trussel og de konkrete aggressioner mod andre landes luftrum – herunder det danske – understreger, hvor afgørende det er, at de europæiske lande gennemfører den oprustning, som er nødvendig for at forsvare sig mod aggressorer som ikke mindst Putin.
Denne oprustning må gå hånd i hånd med en afklaring af, hvilke militære konfrontationer, man er parat til at tage for at forsvare sine værdier.
Her har Danmark – og i det hele taget en række europæiske lande – stået over for betydelige udfordringer, fordi der er blevet sendt uklare signaler fra den amerikanske præsident, Donald Trump.
Forholdet mellem Putin og Trump
I forbindelse med det store topmøde i Alaska sendte Trump særdeles tvetydige signaler om sit forhold til Putin. Det skabte en usikker og trykket stemning blandt vestlige demokratiske ledere. Men netop som man indstillede sig på en uberegnelig og bekymrende Putin-venlig Trump, begyndte den amerikanske præsident at gennemføre et overraskende politisk kursskifte.
Han gav nu (en form for) støtte til ukrainernes kamp. Han talte sågar klart for, at russiske fly skulle kunne skydes ned, hvis de trængte ind i NATO-landes luftrum.
Men tilbage står, at Trump har bevæget sig i retning af en støtte til den ukrainske kamp mod Putins Rusland. Det er en bemærkelsesværdig udvikling – hvis ellers den holder.
Ukraine har fået mulighed for at ramme mål dybt inde i Rusland med langtrækkende missiler.
De seneste meldinger går på, at USA vil levere mere omfattende efterretninger til Ukraine.
Foreløbig kan man i hvert fald konstatere, at Trumps kursændring åbner for vigtige våbenleverancer til Ukraine. Han lader europæerne betale en stor del af disse leverancer. Det koster Europa flere penge, men for soldaterne ved fronten er det afgørende, at de nødvendige våbenleverancer sikres.
Trump leverer følgende bemærkelsesværdige kommentar:
“Med tiden, med tålmodighed og med Europas finansielle støtte og specielt med NATO’s bistand er genetableringen af de oprindelige grænser før Ruslands krig mod Ukraine absolut en mulighed.”
Trump gør samtidig opmærksom på, at Rusland plages af alvorlige økonomiske problemer, hvilket er ganske rigtigt.
Trump er så meget under pres, at han prøver at friste Zelenskyj med, at de kan etablere et samarbejde 0m at rette op på Ukraine og finde veje til at aflaste den betrængte ukrainske økonomi.
Den amerikanske præsident konkluderer: “Med tiden, med tålmodighed og med Europas og NATO’s finansielle støtte er det absolut en mulighed, at man kan genetablere de oprindelige grænser, som Ukraine-krigen har baggrund i.” Samtidig gør Trump opmærksom på, at “Rusland har store økonomiske problemer”. Underforstået: Putin kan ikke i længden klare den krigsførelse, han har kastet sig ud i.
Dette er en særdeles opsigtsvækkende melding fra Trump. Han åbner for, at han og Zelenskyj måske kunne skabe et nyt magtarrangement i Ukraine, der kan give større indflydelse til Zelenskyj.
Det kan i bemærkelsesværdig grad styrke Zelenskyjs position i både ind- og udland
Sandt er det, at Putin bevæger sig ud i voksende økonomiske problemer og et øget pres på befolkningens leveforhold. Og Trump har ret i at påpege, at disse økonomiske problemer i alvorlig grad kan spænde ben for den russiske diktator magtdrømme.
En vis forandringens vind synes at bevæge sig hen over Ukraine. Den kan styrke Zelenskyjs position og presse Trump til en mere imødekommende og samarbejdende holdning – en udvikling, der allerede ser ud til at være gang. Det kan i bemærkelsesværdig grad styrke Zelenskyjs position både i ind- og udland.
Ukraine er i opbrud.
