Er benzinpriserne rimelige i Danmark?

Forbruget af motorbenzin i Danmark løber op imod 1,6 milliarder liter om året. Forbruget er faldende som følge af væksten i el-biler, men udgør stadig en væsentlig udgiftspost hos de fleste husholdninger. Det er således et godt spørgsmål, om den betaling, der opkræves for benzin, er rimelig.

Den svenske internetportal Bilresa.se, har netop (den 9. september 2025) opdateret en analyse af benzinpriserne i Europa.

Det viser sig at Sverige har nogle af de laveste benzinpriser med 16,03 svenske kroner pr. liter. Med den valgte opgørelsesmetode er den svenske benzinpris især påvirket af kursen på den svenske krone i forhold til euro og den amerikanske dollar. Benzinpriserne i opgørelsen er baseret på gennemsnitspriser inklusive skatter og afgifter i de enkelte lande.

I Danmark koster benzinen ifølge analysen den 9. september 2025 21,56 svenske kr. pr liter.

I Frankrig er prisen på 18,52 kr., mens prisen i Tyskland er på 18,30 kr. I Østrig og Schweiz er prisen på henholdsvis 16,70 kr. og 19,87 kr.

Det billigste land for 1 liter 95-oktan blyfri benzin er Belarus med kun 7,37 kr.– tæt fulgt af Rusland med 7,56 kr. pr. liter.

Det dyreste benzinland i Europa er Island med 23,27 kr. (med Danmark på 2. pladsen!).

Når det gælder diesel-priser, findes de højeste priser i Island (24,82 kr.), Schweiz med 20,87 kr. og Danmark med 20,22 kr.

Belarus er også billigst med diesel med en pris på 7,37 kr. pr liter fulgt af Rusland med 8,48 kr.

Benzinprisen kan meget vel variere indenfor de enkelt lande. Generelt er priserne højere ved motorveje og andre stærkt trafikerede færdselsårer.

Det er klart, at markedernes størrelse og størrelsesøkonomiske forhold, løn og andre omkostninger, skatter, miljøregler, transport/logistik og raffinaderikapacitet har stor betydning for forskellene i de benzinpriser, selskaberne opkræver ved pumperne.

I begyndelsen af 2022 undersøgte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen brændstofselskaber for overtrædelser af konkurrenceloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgte markedet grundigt og konkluderede, at de ens priser ikke var opstået på grund af overtrædelser af konkurrenceloven, men snarere var et resultat af at selskaberne uafhængigt af hinanden overvågede konkurrenternes priser og afstemte egne priser herefter.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrenceloven er således ingen garanti for, at der er reel konkurrence på det danske marked for motorbenzin.

I hvilket omfang konkurrenceforholdene og manglende markedstransparens har indflydelse på benzinpriserne vil derfor kræve nærmere undersøgelser, end Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hidtil har evnet. En indikation af konkurrenceforholdene kan måske udledes af, hvor hurtigt og hvor meget prisændringer på råolie, raffinering eller afgifter koordineret slår igennem på prisen ved de forskellige selskabers benzinstandere.