Sidste år, altså i 2022, uddelte Folketinget i alt 1.393 danske statsborgerskaber med de sædvanlige lykønskninger fra flertallet af partier.
Under førstebehandlingen den 5. maj lød det således fra blandt andre SF’s ordfører, Carsten Valentin:
”Med flid og gåpåmod har folk lært det danske sprog, lært om den danske historie, den danske kultur, deltaget aktivt i samfundet og bestået indfødsretsprøven. Kæmpestor respekt herfra til alle de mennesker, der har brugt tid og kræfter, som det jo kræver at blive en del af det danske fællesskab, og hvor er det glædeligt for os alle sammen.”
Det lyder alt sammen umiddelbart godt og regelret og er med til at bibringe danskerne den opfattelse, at man kun kan få dansk statsborgerskab, hvis man består sprogprøver og indfødsretsprøven.
Men sådan hænger virkeligheden ikke sammen.
Muslimer får dansk statsborgerskab ad bagvejen
Efter at Den Korte Avis har gravet i fortegnelserne over dem, der sidste år fik dansk statsborgerskab, viser det sig, at i alt 77 personer fra de muslimske såkaldte Menapt-lande har fået dansk statsborgerskab uden at have været i nærheden af et eksaminationslokale. Det er lande i Mellemøsten, Afrika samt Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet.
Der er ifølge tidligere integrationsminister Mattias Tesfaye (S) tale om personer, der er kendetegnet ved høj kriminalitet, offentlig forsørgelse og som i øvrigt er svært integrerbare.
De har alle fået dansk statsborgerskab som følge af, at de er født som statsborgere i et af de nordiske lande og altså ikke har fået statsborgerskabet tildelt via såkaldt naturalisation
Om de kan tale dansk eller ej er i den forbindelse af underordnet betydning.
Man skal blot opfylde tre krav
Man skal ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet blot udfylde en erklæring og opfylde følgende krav:
Være fyldt 18 år.
Have haft fast bopæl her i landet i de sidste syv år.
ikke i løbet af denne periode være idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.
Og den der med bopælspligten skal ikke tages alt for bogstaveligt, lyder det fra ministeriet:
”Almindelige ferierejser og lignende er ikke til hinder for at få dansk statsborgerskab ved erklæring.”
Og så er der yderligere 262, som heller ikke har bestået prøver
Det er ikke kun de nævnte 77 personer fra Menapt-landene, der har fået dansk statsborgerskab som nordiske statsborgere fra primært Sverige uden at bestå sprog- og indfødsretsprøver
Dertil kommer en flok på 262 personer ligeledes med oprindelse i Menapt-landene, der altså omfatter stater i Afrika og Mellemøsten samt Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet, og som heller ikke har bestået nogen prøver.
Der er her tale om personer, som er født i udlandet som danske statsborgere, fordi enten deres far eller mor har haft dansk statsborgerskab, men som aldrig har boet i Danmark eller vist interesse for landet.
De står ifølge Indfødsretsloven paragraf 8 af samme grund til at miste deres danske statsborgerskab, når de fylder 22 år, medmindre de i få fald vil blive statsløse.
Men de får hjælp af den rare danske stat
Efter at Folketinget den 22. april 1977 besluttede, at Danmark skulle tilmelde sig FN’s såkaldte Statsløsekonvention, er det blevet stort set umuligt at fratage nogen deres tildelte danske statsborgerskab.
Så for at undgå, at Danmark begår konventionsbrud ved at fratage 22-årige, der aldrig har sat deres ben i Danmark, deres danske statsborgerskab, sørger den danske stat for, at det alligevel ikke sker.
Som det på denne måde formuleres i paragraf 8:
”Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares.”
Herefter havner vedkommende på den indfødsretsliste, som Folketinget efterfølgende vedtager, og så er den sag ude af verden og det danske statsborgerskab sikret i al evighed.
At der så et eller andet sted ude verden render en ung somalier rundt, hvis eneste kendskab til Danmark er et rødbedefarvet pas, der giver fri adgang til 188 lande, uanset om der står Ali eller Muhammad i det, er i den forbindelse åbenbart underordnet.
”… og hvor er det glædeligt for os alle sammen,” som SF-ordfører Carsten Valentin udtrykte det.
Kilder til denne artikel:
Til lovforslag nr. L 190, Folketinget 2021-22, Forslag til Lov om indfødsrets meddelelse (ft.dk)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1191
