Douglas Murray fik sit internationale gennembrud med bogen “Europas undergang”. I 2019 udkom en ny bestseller, denne gang om vanviddet i den aktuelle identitetspolitik.
Douglas Murray: HORDERNES HÆRGEN – køn, race, identitet (fremragende oversat af Lars Christiansen fra engelsk THE MADNESS OF CROWDS – Gender, Race, Identity. Forord af Marianne Stidsen. Hæftet med flapper. 375 sider. Forlaget Ellekær. Vejl. Pris 295 kr. Udkommet 08.09.20.
****** seks stjerner ud af seks
___________________________________________________________________
Douglas Murray er ikke mindst kendt for værket ”Europas undergang” (oversat 2018 fra engelsk ”The Strange Death of Europe. Immigration, Identity, Islam”, 2017). Denne hans første bog blev en af de vigtigste udgivelser i årevis, fordi teksten samler diskussionen og viser den historiske udvikling, der har kastet Europa ud i en dødskamp på grund af koloniseringen forklædt som ’flygtninge-strømme’. En dødskamp, der meget passende karakteriseres som selvmord.
Forlaget Ellekær stod bag den danske oversættelse og udgivelse og har nu lykkeligvis vovet pelsen igen med en oversættelse af Douglas Murrays anden bog ”The Madness of Crowds. Gender, Race, Identity”. På dansk er den kommet til at hedde ”Hordernes hærgen – køn, race, identitet”.
Sidste år skrev jeg til Den Korte Avis en anmeldelse af den engelske udgave, der sluttede således:
”The Madness of Crowds” bliver forhåbentligt oversat til dansk og mange andre sprog, fordi den leverer de nødvendige redskaber til at gå op i mod en udvikling, der – hvis den ikke bliver bremset – kan udvikle sig til en farlig spiral af yderligere grøftegravning og fjendebilleder.
Mareridtsscenariet er, at ytringsfriheden, den åbne offentlige debat og den fortsatte søgen efter sandhed bliver lukket ned, fordi ingen tør ytre en stavelse af frygt for fyring, en shitstorm eller – gys & gru – at blive lukket ud af ’det gode selskab’.”
Mit håb om en oversættelse er nu gået i opfyldelse og en stor tak for det. Sjældent er en bog kommet så meget til tiden – netop nu hvor ’Black Lives Matter’ og tilsvarende terrorrelaterede bevægelser lader til at være gået helt amok i amerikanske storbyer.
Måtte ”Hordernes hærgen” blive læst vidt og bredt af politikere, kommentatorer, samfundsdebattører, meningsdannere, klummeskrivere – for ikke at tale om hr. og fru Danmark.
Og her følgere så en redigeret version af min anmeldelse af den engelske udgave.
Hvem er Douglas Murray?
Douglas Murray er født i 1979. Han er forfatter og journalist. Redaktør af tidsskriftet ”The Spectator” og skriver som politisk kommentator for bl.a. ”Sunday Times” og ”Wall Street Journal”. Han er kendt som en særdeles skarp samfundsdebattør, hvor befolkningsudskiftningen i Europa og den igangværende islamisering har været blandt hovedemnerne.
I sin nye bog sætter Murray sig for at undersøge nogle af det 21. århundredes mest sprængfarlige – og dermed splittende – emner: Seksualitet, køn, teknologi og race. Med et væld af konkrete eksempler afdækker han de nye kulturkrige, der udspiller sig på arbejdspladserne, på universiteterne, i skoler og hjem – samlet under banneret: Social retfærdighed, identitetspolitik og intersektionalitet.
Det sidste ord er et besynderligt begreb, som kalder på en leksikondefinition, hvilken følger her i min oversættelse:
”Den komplekse, ophobede måde, hvorpå virkningerne af mangfoldige former for diskrimination (såsom racisme, sexisme og ’klassisme’) forener sig, overlapper, eller ’intersect’ [krydser, overlapper], især i erfaringerne hos marginaliserede individer og grupper.”
Det aktuelle vanvid
Titlen ”The Madness of Crowds” er inspireret af Charles MacKays bog fra 1841 “Extraordinary Popular Delusions and the Madness of Crowds”, der (også) handler om gruppepsykologi. Og det er i sandhed et vanvid, udsprunget ikke mindst af amerikanske universiteters identitetspolitik, som ”Madness of Crowds” nr. 2 stiller skarpt på.
Vi lever iflg. Murray i en postmoderne æra, hvor de store fortællinger med afsæt i religion og diverse ideologier er brudt sammen. Men hvor der opstår et tomrum, flyder ’noget andet’ ind. I de gamle fortællingers sted er der dukket et korstogslignende ønske op om at rette op på fortidens påståede forurettelser, og i denne mission gøres identitet til et våben. De sociale medier koger op under og forstærker denne udvikling, der har ’krænkelse’ som omdrejningspunkt.
Snævre (politiske) interesser er kommet til at dominere dagsordenen i takt med at samfundet bliver mere og mere ’stammeorienteret’ (det er ens egen gruppe, der betyder noget – ikke enkeltindivider). Identitetspolitikken atomiserer samfundet i forskellige interessegrupper – i forhold til køn, race, seksuelle præferencer mv. – og gør sig gældende, hvor minoritetsgrupper bliver opmuntret til på én og samme tid at opsplitte, organisere og ’italesætte’.
Et nyt sæt af værdier, en ny moral, og en ny metafysik er fulgt med identitetspolitikken. Præcist hvor faldgruberne og snubletrådene ligger kan være vanskeligt, ja umuligt, at forudsige, fordi ’reglerne’ ændrer sig nærmest dag for dag. Med risiko for, at skulle ’man’ træde ved siden af dagens politisk korrekte smalle sti, så venter straffen i form af stigmatiserende etiketter øjeblikkeligt: Snæversynet, homofobisk, sexistisk, kvindehader, racistisk, transfobisk osv. osv.
Bogens opbygning
Bogen er delt op med en introduktion fulgt af fire kapitler, hvis overskrifter angiver fokus: 1. Homoseksualitet – Mellemspil – Det marxistiske grundlag, 2. Kvinder – Mellemspil – Påvirkningen fra tech, 3. Race – Mellemspil – Om tilgivelse og 4. Trans – Konklusion.
I det følgende vil jeg nævne / citere en række af Murrays pointer i de enkelte kapitler, der forhåbentligt leverer så gode smagsprøver, at man får lyst til at læse hans argumentation i den fulde version. Jeg har her slettet sidetallene, fordi de ikke passer med den danske udgave, men for den læser, som måtte have lyst til at se mig efter i kortene, kan henvisningerne i den engelske udgave findes her.
Homoseksualitet
”En homoseksuel, som er blevet ’straight’ [heteroseksuel] har gjort sig selv til genstand for vedvarende mistanke.”
”(…) vi har stadigvæk ikke megen – om overhovedet nogen – idé om, hvorfor mennesker bliver homoseksuelle.”
”Homoseksuelle mænd og homoseksuelle kvinder har næsten intet til fælles.”
Og så er der lige et ypperligt eksempel på vanviddet i identitetspolitikken: Når en homoseksuel erklærer sig som republikaner og støtte af Præsident Trump, så bliver han af ’rettroende’ homoseksuelle erklæret for ikke at være rigtig homoseksuel. Det er nemlig slet ikke nok, at man(d) har sex med mænd, hvis man har den forkerte ideologi.
Det overvældende problem med denne position er, at den ofrer sandheden for at kunne forfølge et bestemt politisk mål.
Kvinder
”(…) det er ikke kun mænd, der kan chikanere kvinder, men mænd kan også blive genstand for chikane fra kvinder.”
Om kvinder og magt, som kvinder naturligvis også har – de er langt fra altid ofre:
”At kvinder – ikke alle kvinder, men mange kvinder – har en evne som mænd ikke har. Det er evnen til at drive medlemmer af det modsatte køn til vanvid. At gøre dem sindsforvirrede. Ikke bare for at ødelægge dem, men for at få dem til at ødelægge sig selv. ”
Værst i det nye leksikon med anti-mænd-slogans er udtrykket: Giftig maskulinitet (’toxic masculinity).
Race
Race-kapitlet er klart det mest interessante, fordi Murray her virkeligt vover et øje – og slipper af sted med det, fordi han er så vidende og retorisk dygtig. Han får opsporet, hvorfra forestillingen om hvidt overherredømme kommer, og viser, at netop på et tidspunkt, hvor raceproblemerne kunne stedes til hvile (jf. fx valget af Barack Obama som præsident og den herskede opfattelse, at ’colour-blindness’ er vejen frem), bliver der pustet til ilden. Frem for at gå i Martin Luther Kings forsonende fodspor, hvor det ikke handler om farve, men om din person og din karakter, bliver farve / race i stedet gjort til det centrale emne.
Det til trods for at Vesten nok er det sted i verden, hvor der hersker mindst racisme. For ikke at tale om homofobi. Der er 73 lande i verden, hvor det er ulovligt at være homoseksuel, og otte, hvor homoseksualitet straffes med døden. Så et paradoks er det, at de lande som er mest fremsynede i forhold til bogens fire temaer, samtidig er de lande, som identitetspolitik-tilhængerne fremstiller som de mest fejl-befængte.
Trans
I dette kapitel undersøger Murray det transseksuelle område, der ikke mindst har fyret op under forestillingen, om at kønnet er flydende og konstrueret frem for biologisk. Adskillige ’cases’ afslører, hvorledes unge mennesker kan blive vildført til gennemgribende indgreb, herunder kirurgiske, fordi de oplever, at de er i den forkerte krop.
Måske, foreslår Murray, skulle man lade være med at eksperimentere med noget så afgørende, så længe man faktisk ikke rigtigt ved, hvad man har at gøre med?
Formålet med bogen
Formålet med bogen er dels at få kortlagt det minefelt, identitetspolitikken har skabt, dels at få sparket noget sund fornuft ind i samfundsdebatten. Når vi diskuterer komplicerede temaer som køn, race, seksualitet og intelligens er ytringsfrihed helt afgørende, og det samme er et sæt af fælles værdier, der fremmer den meningsfulde samtale i et opgør med krænkelseskulturen i en tid, hvor massehysteriet griber om sig.
Lykkes projektet? Svaret er ja. Douglas Murray ved, hvor kontroversielle emner, han har med at gøre, men det lykkes for ham at bevæge sig på en knivsæg, så han på den ene side får sagt alle de nødvendige sandheder, på den anden side dynger sin læser til med dokumentation og logisk stringent argumentation for, at han har fat i den lange ende. Samtidigt får han afdækket den marxistiske ideologi som fundament for de nye ’rettighedsbevægelser’.
Og vist os en vej ud af tågerne.
