19-årig pakistansk kvinde blev voldtaget – så blev hun dømt til døden ved stening for hor og ægteskabsbrud

Arkivfoto af en stening fra CNN

 

En 19-årig kvinde i den pakistanske Punjab-provins anmeldte en voldtægt til den lokale stamme-domstol.

 

Hun sagde, at hendes fætter havde voldtaget hende i hendes hjem, mens han truede hende med en pistol.

 

Men stamme-domstolen, hvor den formodede voldtægtsmands far havde plads, ville ikke høre på hende.

 

De erklærede hende skyldig i hor med den begrundelse, at hun bevidst havde forført fætteren.

 

Så hun blev dømt for at være en ægteskabsbryder. Straffen lød på døden ved stening. Alternativt skulle hun sælges bort.

 

Fætteren fik derimod ingen straf.

 

Dræbes af familien, fordi de er blevet voldtaget

Stamme-domstolen opererer uden for det officielle retssystem. Den 19-årige og hendes far henvendte sig så til politiet for at dem til at stoppe sagen mod kvinden.

 

De har nu indledt en efterforskning. Imens er kvinden og hendes far anbragt et skjult sted uden for landsbyen.

 

Men en del kvinder bliver ikke reddet, selv hvis de bliver frifundet af det officielle retssystem. Ofte bliver de henrettet af deres egen familie i såkaldte æresdrab, der skal genoprette familiens ære.

 

Læs også
Nye tal viser, at antallet af voldtægter stiger, og asylansøgere bliver dømt for vold i stor stil – men indbrud falder

Uanset hvor meget kvinden er et uskyldigt offer, kan en voldtægt opfattes som en skamplet på hendes familie.

 

Mange kvinder i den islamiske verden lider under dette kvindesyn.

 

Mange andre muslimske kvinder er trods alt ikke ofre for en så barbarisk undertrykkelse. Men de betragtes som mandens ejendom, som derfor ikke må være sammen med andre mænd.

 

Det gælder også i danske svømmehaller. Dette er baggrunden for kravet om kønsadskilt svømning.

 

Men det kvindesyn, som ligger bag et sådant krav, hører under ingen omstændigheder hjemme i det frie danske samfund.

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-4555734/Woman-19-sentenced-die-raped-Pakistan.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…