Her er billeder af den mand, som de russiske myndigheder mistænker for terrorangrebet i Skt. Petersborg – en meget speciel type

Russiske myndigheder har offentliggjort overvågningsbilleder af en mand, som de mistænker for at stå bag terrorangrebet i Skt. Petersborg.

 

Manden skal have samarbejdet med en anden om angrebet. Det fortæller nyhedsbureauet Interfax på baggrund af efterretningskilder.

 

Manden på disse billeder skal have placeret en bombe i en taske i toget, mens den anden har efterladt en bombe på perronen – den eksploderede dog ikke.

 

Billederne her er taget på en af de berørte metrostationer.

 

Som man kan se, har manden en meget speciel fremtoning. Han bærer kalot, har langt skæg og er iført en lang, mørk frakkelignende klædedragt.

 

Et langt skæg er et af de almindelige kendetegn for islamister. Mandens påklædning kan være svær at bestemme set med danske øjne. Det kan derfor heller ikke siges, om den har relation til tjetjenske muslimer.

 

Del på Facebook