Voksende net-handel
I tilgift til den voksende traditionelle grænsehandel skifter forbrugerne i stigende grad fra handel i fysiske butikker til online-handel, og vi vil snart inden for en række varegrupper se fysiske forretninger kæmper for at overleve, mens netbutikkerne buldrer frem. Det skønnes at knap 25 pct. af danskernes samlede forbrug på omkring 965 mia. kr. ligger på nettet – og nethandlen er stigende!
Allerede nu har fire ud af ti tøjforretninger underskud ifølge Deloittes modeanalyse baseret på offentliggjorte regnskaber frem til december 2014, og tøjmærket Bruuns Bazaar måtte i marts 2016 indgive en konkursbegæring. Det er den fjerde danske tøjkæde, som går konkurs på under en måned. Uno Danmark med 35 butikker i Danmark, Sverige, Norge og konkurs gik konkurs i begyndelsen af marts og fik kort tid efter følgeskab af modekoncernen Bruuns Bazaar. Tøjkæden Moss Copenhagen med 12 butikker gik onsdagden 23. marts konkurs.
Til gengæld melder digitale aktører som dansk-svenske Boozt.com og Miinto.com om tocifrede vækstrater.
Udenlandske netbutikker render med omsætningen
Danskerne kompenserer i stigende grad for de høje danske priser ved at handle i udenlandske e-butikker. Den tendens bliver bekræftet af nye tal om brug af betalingskort fra Betalingsrådet under Nationalbanken, der viser, at danskerne lægger en stadig større del af forbruget i udlandet: I 2011 brugte vi 9 kr. i udlandet for hver 100 kr., der blev brugt på betalingskortet. I 2015 var det steget til 11,50 kr. I alt har danskerne i 2015 brugt over 55 mia. kr. på betalingskort i udlandet – herunder i netbutikker, og det tal vil stige i de kommende år. Det betyder, at allerede nu har udenlandske netbutikker erobret omkring 25 pct. af den danske internethandel. Konkurrencen kommer i særdeleshed fra internationale mastodonter som Amazon, Asos og Zalando.
Tøj, sko og smykker er den næststørste kategori for e-handel på omsætning kun overgået af rejser og kulturoplevelser. Den omsætning, der går til udlandet, vil også stige, fordi nethandelen omfatter flere og flere varegrupper. Det er i stigende grad attraktivt at handle også helt almindelige dagligvarer i udenlandske netbutikker. Netbutikker i Tyskland og Sverige drager ud over det generelt lavere prisniveau også fordel af den lavere tyske og svenske moms på fødevarer. Danske forbrugere kan uden problemer få transporteret varer med lav tysk eller svensk moms lige til døren overalt i landet. Butikken modtager kundens bestillinger på nettet, men er samtidig behjælpelig med kontakt til transportfirmaer, der kan transportere varerne til kundens dørtrin.
Hvis den fysiske detailhandel i Danmark ikke skal miste hele omsætningen til udenlandske netbutikker er der brug for både innovation i dansk detailhandel, men der er også et påtrængende behov for politisk handling.
Planloven
Regeringen er i disse dage gået i gang med forhandlinger om lempelser af planloven. Hensigten med liberaliseringen er at øge konkurrencen og at skabe vækst i det såkaldte Udkantsdanmark.
Danmarks Naturfredningsforening og deres støtter kæmper imod. Samtidig lægger organisationer som De Samvirkende Købmænd pres på politikerne med påstande om, at den eneste sikre konsekvens kan blive byggeprojekter og en byudvikling, som generationer kan komme til at fortryde!
Hovedårsagen til, at danskerne betaler 39 pct. mere for fødevarer og andre dagligvarer end stort set alle andre EU-borgere, er at offentlige myndigheder og lovgivningen aktivt modvirker konkurrence.
Lovgivningen, herunder især planloven, er med til at begrænse udviklingen i produktiviteten og konkurrencepresset på det danske dagligvaremarked, og konkurrencemyndighederne har for længst giver op over for karteldannelser m.v. Planloven medfører, at dagligvarebutikker maksimalt kan være på 3.500 m2 og derfor er der i Danmark få meget store butikker – hypermarkeder. Denne struktur har som påpeget af Produktivitetskommissionen en omkostning i form af en lavere produktivitet og højere priser.
Liberalisering af planloven vil øge BNP
Resultatet er trods al snak om vækst og beskæftigelse de højeste forbrugerpriser i hele Europa. Samtidig er der risiko for at en stadig større del af den danske efterspørgsel vil rette sig mod udenlandske netbutikker med endnu mere katastrofale konsekvenser for vækst og beskæftigelse i Danmark.
Samlet viser analyser fra Finansministeriet og CEPOS, at der er betydelige produktivitetsgevinster at hente ved at tillade hypermarkeder. BNP kan øges med 2 mia. kr. frem mod 2025 ved liberalisering af planloven.
