“Luder”, “møgkælling” og “fede sæk”. Det er nogle af de ord en ansat ved kassen og andre ekspedienter kan få slynget i ansigtet af kunder.
De får også trusler om vold.
Og det er mange der har den grimme oplevelse.
7 ud af 10 siger de har oplevet at blive chikaneret eller skældt ud af en kunde. Helt nøjagtigt er det 71 procent.
Det viser en en ny undersøgelse fra HK Handel, som er omtalt i Avisen.dk.
»Vi har længere haft en oplevelse af, at tonen overfor personalet var blevet mere rå og skinger, men nu kan vi dokumentere det. 71 procent er alt for meget,« siger Merete Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel til Avisen.dk.
Undersøgelsen er gennemført af Epinion for HK Handel og er baseret på interview med 872 medlemmer af HK Handel.
Det er de ansatte, som i undersøgelsen giver eksempler på, hvad de er blevet udsat for.
De siger selv, at de er ord som “Luder”, “Møgkælling” og “Fede sæk”, at e må høre på.
De ansatte bliver utrygge og bange, hvis det sker flere gange. Og de begynder at tvivle på, om de magter jobbet og kontakten til kunderne, siger Merete Hansen.
Den grimme sprogbrug breder sig
Kultursociolog Emilie van Hauen mener, at noget af forklaringen ligger i de sociale medier, der smitter af op omgangstonen i det offentlige rum.
Og det er sikkert rigtigt. Men problemet stikker dybere.
Der er sket en generel forråelse af adfærden og sproget, som er udtryk for manglende respekt for myndigheder og for andre mennesker i det hele taget.
Undersøgelser viser, at det oplever sygeplejersker, socialrådgivere, skolelærere og også almindelige borgere.
En asocial adfærd og rå omgangstone har bredt sig.
Og det mærker især kvinder. Ord som “Luder”, “Møgkælling” og “Fede sæk” er især ord, man bruger til at nedgøre kvinder.
Det har været til debat i snart mange år. Blandt andet i relation til børn og unge med indvandrere fra lande med et helt andet syn på kvinder end det danske.
I August 2006 udkom en bog til brug i skolerne. Den handlede om køn og ligestilling. Og ifølge Information (15.8, 2006) var det især et problem i klasser med mange tosprogede elever, at piger blev kaldt blandt andet “luder” og andre nedsættende ting.
Senere er debatten fortsat. I 2012 havde BT (24.10) en artikel om indvandrerdrenge som kaldte lærere for blandt andet “luder” og “racist”, hvis de fik besked om at opføre sig ordentligt og for eksempel tage fødderne ned fra bordet.
Igen for bare tre måneder siden rejste en unge kvinde igen debatten i Ekstra Bladet. Hun var træt af at indvandrermænd kaldte hende “luder”. 2.9)
Det danske samfund har ladet stå til i forhold til opdragelse af børn og unge. Det er ikke mindst gået ud over børn og unge med indvandrerbaggrund, som slet ikke har fået den nødvendige hjælp til at blive integreret.
Det er måske noget af den forsømmelse, som de butiksansatte mærker nu.
http://www.avisen.dk/moegkaelling-og-luder-syv-ud-af-ti-bliver-svinet_358265.aspx