Hun blev fyret, før hun overhovedet var begyndt – og det var hun selv ude om

Colourbox

Kaitlyn Walls havde fået nyt job i en daginstitution. Inden hun overhovedet var begyndt, skrev den 27-årige kvinde fra Texas på Facebook:

 

”Jeg begynder på mit nye job i dag, men jeg hader virkelig at arbejde i en daginstitution.”

 

Det udløste mange negative reaktioner på Facebook. Tilsyneladende fik hendes nye arbejdsgivere også kendskab til, hvad hun havde skrevet. Og det brød de sig sjovt nok ikke om.

 

De gav hende kontant besked om, at hun ikke skulle gøre sig den ulejlighed at møde frem på arbejdet. Hun var fyret, inden hun overhovedet var begyndt.

 

En nedslået Kaitlyn Walls siger til TV-stationen CBS: ”Jeg havde virkelig hårdt brug for det job. Jeg er en enlig mor, der prøver at klare sig selv.”

 

Det er selvfølgelig ikke rart for hende. Men hun optrådte med hovedet under armen, da hun gav sig til at rakke sin nye arbejdsplads ned i fuld offentlighed.

 

En del mennesker synes at glemme, at de ikke sidder i deres egen private dagligstue, når de skriver løs på Facebook. Og så pludselig bliver de fanget i deres egne ord.

 

Sådan mistede Kaitlyn Walls et arbejde, som hun aldrig nåede at få.

Del på Facebook