Et enkelt almindeligt ord fik en muslimsk kvinde til at erklære sig stærkt krænket

TV-5

 

 

Ind imellem er der ikke grænser for, hvad folk kan føle sig krænkede over. Ikke mindst, hvis de lever efter dogmatiske religiøse regler og har meget lille tolerance over for mennesker, der ikke lever efter disse regler.

 

Det oplevede borgerne i den lille by Winooski i Vermont, USA, forleden. De er stadig hovedrystende over et lille drama i deres fredelige by.

 

Det drejede sig om en muslimsk kvinde, der følte sig krænket over et bestemt ord, som ellers er en fast bestanddel af den amerikanske hverdag.

 

Krænket over reklame for bacon

Lad os begynde med begyndelsen:

 

I Winooski inddrager man det lokale erhvervsliv i at holde de offentlige blomsterbede pæne og ordentligt. Hvis en erhvervsdrivende hjælper med havearbejdet på et bestemt sted, får forretningen til gengæld lov til at sætte reklamer op der.

 

Sneakers Bistro & Cafe benyttede sig af denne mulighed. I et blomsterbed satte bistroen et skilt op, hvor der stod: ”Sneakers – giv efter for bacon” (altså giv efter for lysten til bacon).

 

Det var der ingen, der tænkte nærmere over. Lige indtil en muslimsk kvinde på et debatforum på nettet protesterede over skiltet. Hun kaldte det ufølsomt over for dem, der ikke spiser svinekød – som muslim blev hun krænket af det, sagde hun.

 

Ejerne af bistroen var flinke folk, der ikke ønskede nogen ballade, ville vise imødekommenhed over for kvinden og tog skiltet ned. De sagde, at de var beklagede, hvis nogen følte sig trådt over tæerne, og at deres mål aldrig havde været at skabe ubehag hos nogen.

 

Berettiget fortørnelse blandt borgerne

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

Men den reaktion blev en del af de lokale borgere stærkt fortørnede over. De så kvindens protest som det, den jo var: et forsøg på censur.

 

Hun nøjedes ikke med at have sine egne strenge religiøse regler. Hun ville også underkaste andre mennesker og det offentlige rum disse regler, som er helt fremmede for det normale amerikanske samfundsliv.

 

Andre skulle danse efter hendes pibe, ellers ville hun føle sig krænket. Hun talte oven i købet om mangfoldighed. Men der er jo tale om det modsatte af mangfoldighed, nemlig ensretning. Man skulle opgive at omtale en udbredt amerikansk fødevare i offentligheden.

 

Det næste vil vel være et forbud mod at spise bacon på offentlige steder.

 

Bacon og den amerikanske forfatning

Over for den lokale tv-station WPTZ henviser en borger, Caleb Wiley, til den amerikanske forfatnings principper om ytringsfrihed. Det er dem, der er formuleret i forfatningens berømte ”first amendment” (dvs. første tillæg). Han siger:

 

”Jeg er ret sikker på, at first amendment også omfatter bacon og salget af den.”

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

Ja, selvfølgelig. Man må håbe, at den politiske korrekthed i USA nu ikke er ved at blive så udbredt, at der bliver sået tvivl om dette.

 

Fri os for et samfund, hvor religiøse dogmer og krænkede følelser skal bestemme, hvilke fødevarer der må reklameres for.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…