De Radikale er blevet mere Israel-hadende og stemmer nu for forslag, som partiet før var imod

Som måske bekendt, var det sidste år, at SF, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation, som vedtog, at en plads på Nørrebro, skulle navngives Palæstinas Plads. Dermed kronedes med held, Enhedslistens mangeårige ønske og mange forsøg på dette.

Da Enhedslisten den 29/1-2009, i København, stillede forslag om “Omdøbning af Israels Plads til Palæstinas Plads”, havde Det Radikale Venstre, absolut ingen planer eller tanker om, at skifte navnet Israels Plads ud med Palæstinas Plads.

I 2009 tordnede den radikale rådhusgruppe mod forslaget fra Enhedslisten. Især to radikale politikere, Manu Sareen og Margrethe Wivel markerede sig. Margrethe Wivel understregede, at “fra de radikales side kan vi selvfølgelig ikke stemme for det her forslag, vi ønsker at fremme fredelig sameksistens og ikke opildne til yderligere konfrontationer”.

Margrethes partifælle, Manu Sareen, sagde bl.a.: “ Jeg synes, det er et dårligt forslag, fordi vi ikke kan hjælpe palæstinenserne med dette forslag, tværtimod, det her er et dårligt signal om, at vi gør konflikten stor også i København. Det her er bare en provokation”.

Martin Hirsch, Venstres gruppeformand, sagde: “Hamas er og bliver en terrororganisation, jeg vil ligefrem sige på talebanagtig vis, slagter og undertrykker sin egen befolkning i Gaza. Er det virkelig den form for kynisme, man vil hylde” ?

Jeg deltog også selv i debatten. Og gjorde opmærksom på en udtalelse fra år 2000 under en tilsvarende debat i Borgerrepræsentationen, hvor Taner Yilmaz (S) sagde: “At omdøbe pladsen på nuværende tidspunkt ville, uanset hvad man mener om konflikten i Mellemøsten, være at miskreditere den del af det jødiske folks historie, som på grusomste vis udspandt sig under 2. Verdenskrig”.

Men, hvordan kan det så være, at de synspunkter, som Det Radikale Venstre havde i 2009, er stik modsat i dag ?

Noget skyldes kraftig udskiftning af politikere til personer, som i mange tilfælde, er mere rabiate og Israel-hadende end Enhedslisten. Kampen om stemmerne i det efterhånden blodrøde København, sætter sine spor.

To medlemmer af den nuværende radikale gruppe, styrer især retningen. Den ene er den radikale kulturborgmester, som nægtede at der skulle flages med israelske flag på rådhuset, efter Hamas massakren den 7/10-2024, hvor 1200 jøder blev myrdet på en enkelt dag. Den samme borgmester var også “hjernen bag” partiets forslag i Borgerrepræsentationen, om at man skulle afholde mindestund for samtlige civile ofre i Gaza. Men, der skulle ikke holdes mindestund for de civile jødisk/israelske ofre !

Egentlig forstår jeg godt, at hvis Margrethe Wivel ligesom Manu Sareen melder sig ud af de radikale.

Det er et parti, som har skiftet politik og kurs med mindst 180 grader. Man har skiftet fra respekt og tolerance til hadefuld attitude og respektløshed. De radikale har sandelig fulgt med “hovedstadens politiske strømninger”.