|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Fredag den 28. august er der måneformørkelse, og det vil optage mennesker, ligesom da der onsdag den 12. august var solformørkelse – også over Danmark, hvor månen et øjeblik dækkede ca. 84% af solen. Folk strømmede til strandene, vadehavet og andre steder, hvor man tydeligt kunne se naturfænomenet gennem særlige briller for at skåne øjnene. Det var naturen, der agerede, som naturen har gjort gennem tusinder af år, før mennesket begyndte at blande sig.
Istider, jordskælv o.a. har mennesket ikke haft andel i, men i 1983 opdagede en engelsk geofysiker Joe Farman et hul i ozonlaget over Antarktis skabt af drivhusgasser fra jorden. Livet på jorden beskyttes mod solens ultraviolette stråler af ozonlaget i stratosfæren, og uden denne beskyttelse vil denne stråling ramme jordens overflade med alvorlige konsekvenser for sundhed og miljø.
Joe Farman rapporterede om hullet i stratosfæren til NASA, som havde misfortolket deres data. I 1985 publicerede Farman en artikel, hvilket førte til Montreal-protokollen i 1987, der forbød brug af CFC gasser, der lavede huller i ozonlaget. Siden 1987 er der forbud mod freon i køleskabe og andre drivhusgasser, der ødelægger ozonlaget til skade for livet på jorden. På lignende måde kan menneskeskabte udledninger af CO2 ved bl.a. at afbrænde kul, olie og gas ødelægge jordens klima.
Det kan derfor undre, at man ikke indfører en ny protokol, der forbyder afbrænding af kul, olie og gas. Også afbrænding af træ, der bruges som backup til vind og sol, udleder store mængder CO2 til atmosfæren, faktisk mere pr. produceret kilowattime end både kul og naturgas. Man planter nye skove til at optage CO2, men det tager mange år for træer at vokse op og optage CO2.
Nogle mennesker er skeptiske over, om klimaændringerne er skabt af mennesker eller af naturen som med istider o.l., men ozonlagets huller var menneskeskabte og til skade for os selv. Vi bør vælge rene energier, som vi skal bruge til fremtidens teknologier som AI, datacentre, elbiler og aircondition. Atomkraft kan placeres i gamle kraftværker, så man kan bruge eksisterende elnetværk i stedet for nye højspændingsledninger. Rent, billigt og bedre – både til strøm og fjernvarme.
2026 har været den næstvarmeste sommer (efter 2023), siden vi først lavede målinger i 1850-1860. Der har været skovbrande og tørke med temperaturer op til 37 gr. C i Danmark og i verden 52,7 gr. C i Iran. Varmen breder sig til havmiljøet, hvor havets strømme kan påvirke Golfstrømmen – og samtidig få permafrosten i de arktiske egne til at tø. Smeltet is fra de arktiske egne tilføjer ferskvand til det nordlige Atlanterhav og bidrager med ferskvand til det nordlige kredsløb, så smeltevand fra den grønlandske indlandsis og havisen i Arktis direkte truer med at svække Golfstrømmen.
Golfstrømmen er en del af et større system kaldet AMOC (The Atlantic Meridional Overturning Circulation) og har stor betydning for det globale klima. Strømmen fungerer som et enormt transportbånd, der flytter varme fra troperne mod nord og danner nedbør og vejrtyper på tværs af kloden. AMOC er med til at fordele varme over hele kloden, men ekstra varme i vandet kan også ødelægge livet for millioner af levende væsener i havet bl.a. koraller, muslinger, krebsdyr o.a.
Hvis Golfstrømmen og det overordnede havstrøm system AMOC ændres, kan det føre til en hurtig nedkøling af Nordvesteuropa på 5-15 °C, ekstremt koldere vintre, tørre somre, samt forandringer i globale regnmønstre, der vil true fødevareproduktionen for milliarder af mennesker. Flere forskere mener, at risikoen for kollaps af Golfstrømmen er undervurderet, og konsekvenserne uoverskuelige. Enkelte optimister mener dog, at afkølingen kan opveje konsekvensen af en global opvarmning!
Det varmere vejr får permafrosten til at smelte i Alaska og Canada. Huse synker, veje ødelægges, og drivhusgasser frigives til atmosfæren. Når permafrosten smelter, kan den frigive gamle, gemte og glemte bakterier og vira, der har været i dvale og frosset ned i tusinder eller millioner af år. Det kan føre til nye sygdomsudbrud, da mikroorganismerne kan vågne op og genoplives, når isen tør.
Verdens politiske ledere bør koncentrere sig om klimaet, stoppe for brug af fossile brændsler inkl. gas og bruge atomkraft. Hvis alle lande som Frankrig var startet i 1970’erne med atomkraft, havde vi ikke haft nuværende klimakrise og dermed undgået millioner af menneskers død pga. forurening.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk
