|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Indvandrere fra ikkevestlige muslimske lande er en stor udgift for det danske samfund. Det er påvist flere gange, og det er et af argumenterne mod at hente arbejdskraft i disse lande.
Sådan er det ikke kun i Danmark. Nye tal fra Norge viser, at indvandrere fra ikkevestlige muslimske lande koster de norske samfund mange penge.
Debatten i Danmark
I flere år blev det påstået, at indvandrere er en gevinst for Danmark.
Men så kom der i 2018 tal fra Finansministeriet, der viste et helt andet billede.
Tallene viste, at indvandringen fra ikkevestlige lande er en stor udgift for Danmark. Og den er en nettoudgift. Det vil sige at indtægter fra skat er trukket fra udgifterne, og det efterlader et stort minus i statskassen. Finansministeriet skrev:
“Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjorde i samme år (2015, red.) en nettoudgift på ca. 36 mia. Det viser en ny analyse fra Finansministeriet om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. ” Sådan skrev Finansministeriet 22.2.18
Og det er ikke et forbigående problem. En langsigtet fremskrivning fra Finansministeriet konkluderede, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere betyder en varig nettoudgift for det offentlige på 33 milliarder kroner om året frem til 2100!
Dertil kommer udgifter til indvandringens konsekvenser i skoler, hospitaler, fængsler og andre områder.
Nye tal fra Norge viser samme billede
En ny opgørelse fra Norge viser et lignende billede. Men der er ikke et samlet tal.
Tallene stammer fra en analyse fra det norske statistiske bureau, SSB. Analysen er betalt af det indvandringskritiske parti, Fremskridtspartiet. Læs hele analysen i netavisen.no og rights.no
Nogle indvandrere bidrage positivt
analysen viser, at der er store grupper af indvandrere, der er en økonomisk gevinst for Norge.
Det er især indvandrere fra andre europæiske lande, der betaler mere i skat end de modtager af offentlige ydelser. Også mere end nordmændene. Det er indvandrere fra Storbritannien, Indien, Danmark, Tyskland og Sverige. Se tabel i bunden af artiklen)
Indvandrere fra ni andre lande betaler også mere i skat end de modtager. Det er borgere fra Rumænien, Litauen, Estland, Polen, Bosnien-Herzegovinia, Filippinerne, Rusland, Iran og Vietnam. (se tabellen i bunden af artiklen)
Men helt anderledes ser det ud med indvandrere fra især ikkevestlige muslimske lande. Det er Syrien, Somalia, Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Pakistan og Eritrea. Samt Thailand og Ukraine. (se tabellen i bunden af artiklen)
Disse lande modtager langt flere penge i offentlige ydelser end de betaler i skat. De er altså en stor udgift for det norske samfund.
Forstærket krav om strammere asylsystem
Tallene har blandt andre fået det lille socialliberale parti, Venstre, på banen.
Indvandringspolitisk ordfører for partiet, Erlend Wiborg, siger, at Norge ikke kan tage imod flere asylansøgere. Asylansøgere skal hjælpes i nærområderne, sådan som Norge gør det med flygtninge fra Ukraine, siger han. (right.no)
– Nu er det tid til at stoppe asylindvandringen til Norge og i stedet integrere dem, der er her, siger Wiborg.
Han tilføjer, at pakistanere, der var den ikkevestlige immigrantgruppe, som først kom til Norge, stadig er i underskud i forhold til offentlige udgifter. Syrere som kom for 10 år siden, klarer sig også fortsat “ekstremt dårligt”, siger Wiborg.
Fremskridtspartiet siger, at der er brug for at skære de sociale ydelser ned.
Partiet kritiserer også den socialdemokratiske arbejds- og integrationsminister Kjersti Stenseng, som har påstået, at Norge ikke kan klare sig økonomisk uden indvandring.
Da tallet på 36 mia. kr. blev offentliggjort i Danmark rejste det en debat.
Denne debat har sandsynligvis påvirket Socialdemokratiet og andre partier til at føre en strammere udlændingepolitik.
Det påvirker også den aktuelle debat om, vi skal have mere indvandring for at afhjælpe mange på arejdskraft.
Moderaterne presser på for mere arbejdskraftindvandring.
Men Socildemokratiet har sagt, at sådan en indvandring under ingen omstændigheder må komme fra de ikkevestlige muslimske lande – både af økonomiske og kulturelle årsager.
Det er et af de emner, der kan bringe regeringsforhandlingerne i vanskeligheder.
