|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Der har sjældent været så meget oprør over udlændinges stemmeret til kommune- og regionsvalg som her i 2025.
Hvorfor har man tilladt, at fremmede efter blot 4 år i landet har ret til at stemme til kommune- og regionsvalg og tillige er valgbare? Det vil sige, har ret til at stille op med mulighed for at blive valgt.
Den landsødelæggende bekendtgørelse, der blev underskrevet af daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen fra det Radikale Venstre den 3. august 2000, kan med fuld berettigelse kaldes stemmekvægsreglen.
Det er almindelig kendt, at udlændinge stemmer på venstrefløjen. Intet under, at venstrefløjen er interesseret i at bevare udlændinges stemmeret.
Det anses ikke for at være relevant, at udlændingene har et yderst ringe kendskab til Danmark, samfundet, danskerne og sproget. Det er ikke en hindring for at stemme til kommunal- og regionsvalg.
Siden har EU-borgere også fået stemmeret (samt tillige til EU-valg), så gruppen af udenlandske statsborgere med stemmeret i dag er på 500.000. Det skriver Christian Marcussen, kommunikationschef, debattør og medlem af Det Nationale Integrationsråd i Berlingske (bag betalingsmur). Her stiller han nogle meget relevante spørgsmål:
”Skal det for eksempel være tilladt med religiøs kønsopdeling i kommunale lokaler? Hvilken beskæftigelses- og integrationspolitik skal kommunen føre? Hvilken mad skal der serveres i institutionerne? Hvilke foreninger skal have tilskud? Hvilke religiøse bygninger må opføres?
Det er bare nogle af de ting, som kommuner i dag bestemmer, og som 500.000 udenlandske statsborgere nu har indflydelse på. Det er ikke holdbart, og derfor må vi bruge nutidens klarsyn til at rette op på fortidens fejl.
Partier vil fratage udlændinge stemmeret
Den mulighed er der nu, hvor Folketinget behandler et forslag fra Dansk Folkeparti om at fratage alle udenlandske statsborgere stemmeretten til kommunalvalg.
Liberal Alliance, De Konservative og Danmarksdemokraterne bakker op, men med den ændring, at EU-borgere skal bevare stemmeretten i tråd med EU-samarbejdets principper. De resterende 220.000 statsborgere fra lande uden for EU ville så kunne opnå stemmeret ved at tilegne sig dansk statsborgerskab.”
Marcussen slutter af med at oplyse, at ”Sådan er reglerne i lande som Tyskland, Frankrig, Italien, Grækenland og Østrig. Sådan bør de også være her. Omgørelsen af loven fra 1981 er en nødvendig kurskorrektion af afgørende betydning for Danmarks fremtid.”
Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet er noget mere tvetydig: ”De mange stemmeberettigede udenlandske statsborgere (500.000) udgør et kæmpestort potentiale.” Potentiale til hvad? Accelleration af islamiseringen af Danmark? Eller måske et potentiale for, at venstrefløjen uundgåeligt ad åre vil vinde samtlige valg?
Stemmeret til kommunal- og regionsvalg
Bemærk især Bekendtgørelsens artikel 6, hvor stk.1 taler om stemmeret for udlændinge efter 5 års ophold. Men duksen Danmark gik videre og gav udlændinge ret til at stemme efter 3 års ophold. Det blev dog i 2002 blev ændret til 4 år.
Bemærk ligeledes stk. 2, der tillader, at valgretten begrænses til denne alene, således at valgbarhed ikke automatisk følger af valgretten.
Politikerne har altså valgfrihed og kunne have afslået valgbarhed for udlændinge.
Det sad Danmark overhørigt.
Politikerne valgte dog at få indført en begrænsning i Bekendtgørelsen, nemlig at uønskede, altså de, der ikke havde lovligt ophold, naturligvis ikke kunne stemme.
Det havde de fleste nok taget for givet allerede var tilfældet.
Men så så det da i det mindste ud, som om politikerne gjorde noget, der tilgodeså den danske befolkning.
I stk. 3 i Bekendtgørelsen har følgende personer uanset stk. 1, nr. 2-4, ikke valgret:
1) En udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 26 c eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31,
2) en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31,
3) en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 25 c,
4) en udlænding, der er udvist ved endelig afgørelse efter udlændingelovens §§ 25-25 b, og
5) en udlænding, der ved registreringen i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet fra udlandet var indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, jf. § 17, stk. 4, i lov om Det Centrale Personregister.
Om der over årene er indvalgt personer i kommuner eller regioner, der på grund af et mangelfuldt dansk ikke er i stand til tydeligt at formulere partiets politik eller forstå og besvare spørgsmål fra byrådsmedlemmerne, er irrelevant. Muligheden foreligger.
Opponenter for det omvendte synspunkt
Opponenterne mener, at når udlændinge har fået ophold her i landet, arbejder og betaler skat, så bidrager de jo. Og så er det også rimeligt, at de har indflydelse på deres kommunes fremtid. Men når man intet kender til tidligere tider og kun sporadisk til nutiden, hvordan kan man så stemme om kommunens fremtid?
Så er der tillige personer, der har været her i flere årtier, men som aldrig har ”fået taget sig sammen” til at indsende en ansøgning om statsborgerskab. Især denne gruppe synes opponenterne, det er synd for. Uagtet de ikke har anelse om, hvad grunden til det manglende statsborgerskab er. Manglende initiativ? Ikke i stand til at forstå og bestå en prøve? Tidligere kriminalitet? En for flere år siden afslået ansøgning?
Opfattelsen er altså hos opponenterne, at selv om udlændinge ikke taler eller forstår ret meget dansk, stort set intet kender til vores land, dets kultur og historie og ikke kan aflæse en stemmeseddel, så må og skal de stemme. Og det er vel muligt at få hjælp.
Og ja, det er der.
Hjælpen er nær
Imamerne er gode fødselshjælpere her. Det så vi bl.a., da Asma Abdol-Hamid blev indvalgt i Enhedslisten ved hjælp af imamerne.
Men der skal gøres meget mere: Hver part skal bestræbe sig på at sikre, at udlændinge har adgang til oplysninger om deres rettigheder og pligter i relation til det lokale politiske liv (Menneskerettighedskonventionen).
Og kommunerne bestræber sig sandelig godt.
De ansætter valgambassadører (fint skal det være), der går rundt fra dør til dør i ghettoerne.
I København kunne vi på TV se to kvindelige ”ambassadører”, behørigt muslimsk klædt, banke på dørene i en opgang i Tingbjerg området.
Officielt skal de opfordre folk til at stemme. Hvis det imidlertid kun havde været en opfordring til at stemme, ville en meddelelse opsat i opgangen være tilstrækkelig.
Men der er jo ikke meget facilitering i det. Så jobbet indebærer tillige, at de kommunale ambassadører skal lære deres tilhængere, hvordan – og især hvor – de skal sætte deres kryds på de alenlange ”menukort”, de får udleveret på valgstedet.
Kønsopdelte valgmøder
For at fremme lysten til at stemme, afholder pakistanerne kønsopdelte valgmøder.
En muslimsk politiker fra Frie Grønne, Asham Agha Nadeem, går ikke så højt op i Siddiqes ligestilllingsprojekt og indbød kun kvinder (mænd ingen adgang) i en lukket gruppe til at deltage i et vælgermøde.
Såfremt Københavns Kommune afviser at godkende Sikandar Siddiques flytning, bliver den, der indtræder på hans plads, netop Asham Agha Nadeem.
I Albertslund blev indkaldt til ”mandemøde” af det Radikale Venstres kandidat til kommunalvalget, den muslimske Muzafar Ahmed. Det var Pakistan Welfare Society (der ikke opererer i Pakistan, men i Danmark), der stod for værtsskabet.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) raser over, at kønsopdelte valgmøder finder sted i Danmark. Men det er ikke nok at rase. Det skal forbydes. Det er ikke dansk.
Det er en ringe trøst, at flere lande i det vestlige EU er endnu værre stedt, herunder Frankrig. Det Muslimske Broderskab arbejder på at overtage Frankrig indefra, og en rapport tegner et grotesk billede af et land, der bliver undermineret, skriver Le Figaro, som kalder rapporten eksplosiv. Se DKA.
Ingen synes at være bekymret over Det Muslimske Broderskab. Det bør vi nok være for vores egen skyld.
