|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det har vakt betydelig røre, at Venstres leder, Troels Lund Poulsen, mener, at Statsborgerretskonventionen bør opsiges eller i hvert fald justeres.
Konventionens formål fremgår af Kapitel 1, Artikel 1:
”Denne konvention fastlægger principper og regler for fysiske personers statsborgerret samt regler vedrørende værnepligten i tilfælde af dobbelt statsborgerret, som de kontraherende staters nationale lovgivning skal være i overensstemmelse med.”
Alle de oprørte kan godt slå koldt vand i blodet, for hvad en sådan opsigelse vil komme til at betyde i praksis er nok et spørgsmål. Konventionerne er så indfiltret i hinanden, at de enkelte artikler i en konvention også vil kunne ses i en anden konvention.
Det nytter derfor ikke at opsige én konvention, da der er andre konventioner, hvor bordet fanger.
Allerede i konventionens præambel anføres, at deltagerlandene ”anerkender retten til respekt for familieliv, som fastsat i artikel 8 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder” (står i Menneskerettighedskonventionen).
Artikel 8, stk. 2 er dog udeladt her: ”Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed” (min kursivering).
Det indicerer, at befolkningens sikkerhed og frihed er i højsædet hos myndighederne. Men som vi har kunnet konstatere gennem årene, er denne sentens helt uden betydning, hvilket også kommer til udtryk, når det genlyder fra en stor del af befolkningen: ”Hvad med vores rettigheder?”
Menneskerettighedskonventionen og tilhørende Domstol
Så var der noget mere kød på Mette Frederiksens forslag end Venstres.
Under tirsdagens spørgetime (9.12.) i Folketinget og bagefter doorstepmøde med journalister, udtalte hun, at det var Menneskerettighedskonventionen (herefter EMRK), der skulle gøres op med.
Men her støder hun på implementeringen af EMRK i Dansk lov, hvilket betyder, at alle danske love er tilrettet EMRKs artikler, så selv Højesteret skal rette sig efter dem. Med et penselstrøg har politikerne givet vores højeste domstol en overdomstol.
Hvem der har fået en så vanvittig idé i den grad at binde os på hænder og fødder og uden at spørge befolkningen først, får vi næppe svar på.
Statsministeren mener, at det er Menneskerettighedsdomstolens oversættelse af konventionen, der er noget galt med. Det er en pæn måde at beskrive Domstolens aktivistiske og konstant udvidede fortolkning af EMRKs artikler.
Menneskerettighedsdomstolens dommere
Domstolen er ikke kun sammensat af juriske dommere, men tillige af NGO aktivister, der aldrig før udnævnelsen til Domstolen har fungeret som dommere. De har i stedet arbejdet med menneskerettigheder, skrevet bøger og holdt foredrag. Derfor er det absurd, at denne Domstol står over de ”høje kontraherende” landes højesteretter.
Se DKA, hvor jeg har listet dommerne blot fra en enkelt sag ved Menneskerettighedsdomstolen op med angivelse af, hvorvidt de var dommere, før de blev udnævnt til dommer ved Domstolen.
Inspireret af Morten Messerschmidts artikel i Altinget.dk, hvor han netop oplyser om dommernes kvalifikationer eller mangel på samme, skriver han bl.a.: ”At være dommer over andre kræver stor myndighed. At være dommer over demokratiet kræver enorm myndighed.
Når således både EU og menneskerettighedsdommere er sat over demokratiet, må vi som de vælgere, der er sat til side, selvsagt kræve, at netop de, vores særligt udvalgte foresatte, er kvalificerede ud over det almindelige og træffer afgørelser i fuld uafhængighed.”
I artikel 21 står: Kriterier for valg til dommer. 1. Dommerne skal nyde den højeste moralske anseelse og må enten besidde de kvalifikationer, der kræves for udnævnelse til høje juridiske embeder, eller være retskyndige af anerkendt sagkundskab.
Når man læser dommene får man ikke netop indtryk af, at retskyndighed er i højsædet. Derimod er dommene i høj grad præget af humanisme og moral, hvor man ”finder et hår i suppen”, så de kontraherende landes højesteretsdomme gang på gang tilsidesættes.
EMRKs Artikel 8 om retten til familieliv så udvidet, at konventionens ordlyd er forvansket til uigenkendelighed.
Bare et enkelt eksempel blandt utallige er den syriske læge Mosalam Albaroudi. Se DKA.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund har udtalt på Deadline, at han ikke mener, man skal efterkomme illegitime afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen.
Fremhævede artikler
Når jeg har fremhævet nedennævnte artikler skyldes det, at befolkningen gennem årene i højere og højere grad udsættes for muslimske ritualer på Rådhuspladsen og Christiansborg Slotsplads. Det har intet med ytringsfrihed eller religion at gøre. Der er tale om magtdemonstrationer, som i højgrad forstyrrer den offentlige orden og er manglende beskyttelse af andres ret og frihed. Se DKA om den fremskredne islamisering af det offentlige rum.
Artikel 9, stk. 2 om religion og begrænsninger: ”Frihed til at lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.”
Nu vil ministeren undersøge om denne uorden kan stoppes. Det kan den nemt, bare ved at læse denne Artikel 9, stk. 2.
Artikel 11, stk. 2 om foreningsfrihed og fredelige forsamlinger, som afsluttes med: ”Denne Artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af statens væbnede styrker, politi eller forvaltning lovlige indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder.”
Alligevel er de evindelige meget støjende og hadefulde demonstrationer eskaleret siden den 7. oktober 2023, hvor terrororganisationen Hamas angreb Israel på den hidtil ukendt brutal måde. Denne gene for størstedelen af befolkningen har myndighederne ikke grebet ind overfor.
Demonstrationerne har i høj grad været medvirkende til det stigende jødehad og vil for altid være en skamplet på Danmark.
Halvdagsambassadøren
Men nu er der ansat noget så fint som en halvdagsambassadør. Han skal gennemgå konventionerne, så en skønne dag sker der måske noget.
Han må bare ikke glemme at skele til notatet om Danmarks Internationale Forpligtelser på udlændinge- og statsborgerretsområdet, som uden tvivl vil besværliggøre hans arbejde ikke så lidt.
https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/uui/bilag/88/1090348.pdf
Og som sædvanlig er det danskernes frihed og rettigheder som står sidst på listen.
