NY FILM: Søren Kragh-Jacobsen stigmatiserer danskere og danskhed – med brillante skuespillere i de tre hovedroller  

Af Lone Nørgaard

** 2 stjerner ud af seks

 

****** 6 stjerner til Jesper Christensen & Karen Lise Mynster

*****   5 stjerner til Mia Lyhne

 

Søren Kragh-Jacobsen er dansk manuskriptforfatter og filminstruktør og har en lang og succesfuld karriere bag sig. Han er en af de fire originale dogmebrødre sammen med Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Kristian Levring og er kendt for bl.a. sin debutfilm ”Vil du se min smukke navle?” (1978), filmatiseringen af Ole Lund Kierkegaards ”Gummi-Tarzan” (1981), ”Mifunes sidste sang” (2000) samt som instruktør på tv-serien ”Guldregn” (1986) og ”Livvagterne” (2008).

 

Seneste skud på stammen er spillefilmen LILLE SOMMERFUGL, der lanceres som hjertevarmt komediedrama – ”den nænsomme, morsomme og smertelige skildring af kærlighed i en familie i tre generationer – Søren Kragh-Jacobsens personlige bud på en slægtsberetning og kærlighedsfortælling til vor tid.”

 

Handling

Den stædige, regelrette og principfaste Ernst (Jesper Christensen) er landmand og svineavler. Han har arbejdet hårdt hele sit liv og undervejs udvidet produktionen med tilkøb af flere gårde. Desværre er ekspansionen ikke gået som planlagt, og han står i sin høje alder over for en konkurs, der falder sammen med, at han skal fejre guldbryllup med Louise (Karen-Lise Mynster). En fallit, den stolte og ærekære mand har svært ved at se i øjnene – og i hvert fald ikke vil belaste hustruen med på den store dag. Hun har fortjent et glædesfyldt og bekymringsfrit gilde i familien og gode venners skød.

 

Men heller ikke den stort anlagte fest med steg, is og rigeligt alkohol suppleret med sønnen Lasses (Peder Thomas Pedersen) orkester og diverse underholdende indslag forløber ganske efter drejebogen. Ernst er ikke den eneste, der holder på en hemmelighed, og i takt med at aftenen skrider frem, tegner der sig stadig flere sprækker i overfladeidyllen. En af de største ‘bomber’ står Lasses kone, Lisa (Mia Lyhne) for, da ægtemanden utroskab kommer for en dag.

 

En professionel instruktør, der kan sit kram

Først det positive.

Optakten med fejringen af guldbrudeparret slår smukt dobbeltheden an: Glæde og feststemning sammmenflettet med små klip, der signalerer problemer og konflikter i de indbyrdes familierelationer.

 

Store dele af festsekvensen sidder også i skabet – det er næsten som om, man selv sidder med til bords. En professional instruktør, der kan sit kram.

 

Endelig bliver der spillet forrygende godt af især Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster – til trods for et manus, der på lange stræk er totalt utroværdigt. Et enkelt eksempel: Umiddelbart før alle samles udenfor i andægtig tavshed for at lytte til barnebarnet Christians (Sofus Rønnov) hyldest til bedsteforældrene, har selskabet hvinet og hujet og vaklet rundt i deres spirituståger. Her knækker filmen.

 

Den holder heller ikke, at Christian inden for få timer går fra at være en vatpik (pardon, my French) til at være den person, der hæver værdigheden og kitter skårene fra aftenens mange knuste vaser sammen.

 

Falske humanistiske strenge
I min anmeldelse af ”Berlin Alexanderplatz”, også med premiere d. 3.12.20, skrev jeg bl.a.:

 

”Filmen er bestemt ikke uinteressant, men som jeg åbenbart fra nu af vil komme til at skrive stadig oftere i mine filmanmeldelser: Multi-kulti-ideologien og alle-mennesker-er-ens-og-vil-det-samme-her-i-verden SKAL – stik imod alle tilgængelige erfaringer – med vold og magt presses ned i halsen på biografgængerne.”

 

Og hold da op, hvor blev jeg bekræftet i den påstand med ”Lille sommerfugl”, der sikkert er solidt statsstøttet, fordi den så præcist spiller på de rette – desværre bare falske – humanistiske, multi-kulti strenge: En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt.

 

Med denne film har instruktøren tilsyneladende til punkt og prikke fulgt de (uskrevne?) identitetspolitiske retningslinjer.

 

Søren Kragh-Jacobsen tror måske selv, at han med sin film viser danskeres racisme. I virkeligheden afslører han sig selv med de portrætter, han med sit manus skaber af såvel Ernst som de tre andre brovtende typer, der er sat til at spille racister over for det band med fire sorte sangere, Lasse har inviteret som gave til guldbrudeparret.

 

Næste gang?

Næste gang kunne Søren Kragh-Jacobsen måske skrive manus til og instruere en film om en virksomhedsejer, der er det modsatte af et dumt svin?  Og måske også arbejde lidt med sine fordomme om racisme blandt danskerne – en racisme, der er tæt på at være ikke-eksisterende i Danmark.

 

De sidste 10 minutter af filmen er særligt tåvridende, men jeg skal undgå at lave en spoiler for dem, der vælger at se ”Lille sommerfugl” på grund af dens fine skuespil i hovedrollerne.

 

Nænsomme skildring af kærlighed i en familie i tre generationer? Det adjektiv må Søren Kragh-Jacobsen længere ud på landet med.

Længde: 102 minutter

 

  • Medvirkende: Jesper Christensen, Karen-Lise Mynster, Mia Lyhne, Peder Thomas Pedersen m.fl.
  • Instruktør: Søren Kragh-Jacobsen
  • Manus: Søren Kragh-Jacobsen
  • Premieredato: d. 3.12
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…