|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Jeg kan ikke få de barbariske scener fra den 7. oktober 2023 væk fra nethinden, selv om jeg kun så det, som TV viste. Det var alt nok for mig.
”Hamas’ egne optagelser af deres moralsk fordærvende udskejelser kunne ingen forestille sig ville ske”, siger Melanie Phillips (se nedenfor).
”Hamas slog ikke kun mennesker på festivalpladsen ihjel. Som blodtørstige vilde slagtede de dem på den mest sadistiske måde. Hamas voldtog, torturerede og brændte babyer, børn, kvinder og ældre mænd, og flere fik hugget hovedet af.”
Hamas gik endvidere ind i husene i de omkringliggende landsbyer, hvor de fortsatte deres ugerninger med enten at skyde beboerne eller tage dem som gidsler.
I alt blev 1200 festivalgæster slagtet, mens 250 blev taget som gidsler. De, der er blevet frigivet, har tydeligvis været udsat for tortur og er blevet sultet.
Melanie Phillips
Den engelske Melanie Phillips er ikke en hvem-som-helst, men en hædret stjernejournalist, der harmdirrende forklarer, hvad der driver mennesker, der vel ellers betragtes som en-af-os, til hujende at gå gennem vores gader hånd i hånd med nogen, der har som mål at udradere hele det jødiske folk fra jordens overflade.
https://www.youtube.com/watch?v=iDBlatl0C5Y (varighed knapt 6 minutter – er på engelsk).
Bemærk, at i UK og USA er ”liberals” = venstrefløjen.
”Ved at vende op og ned på forbrydere og ofre og gøre sort til hvidt, er det lykkedes Hamas at overbevise venstrefløjen om, at gazanerne er stakkels undertrykte. Ved at give israelerne skylden for dét, der er sket, beskylder man dem for dét, de er ofre for.
Ved at bagtale jøderne og kalde dem nazister, er det nemt at kunne kalde Israels gengældelse for de horrible slagterier for folkemord.”
Venstrefløjen ignorerer eller forstår ikke betydningen af det mantra, som Hamastilhængerne anvender på bannere: From the river to the see. Altså Israel skal udraderes. Det er det, man kalder folkemord.
”Hvis ikke man fuldstændigt har mistet sit moralske kompas”, siger Phillips, ”ved man, at det er Hamas’ mål at begå folkemord på Israels jødiske befolkning.”
Det vidner også Hamas’ nålestiksoperationer gennem årtier med knivdrab og terror på.
Selv nu er Hamas i gang i Israel. https://www.bt.dk/udland/menneskemaengde-paakoert-i-israel.
Melanie Phillips beskriver også, hvordan venstrefløjen river posters ned med billeder af børn og kvinder, der er kidnappet af depraverede og blodtørstige monstre. ”Hvordan kan de få sig selv til det? Hvad foregår der i hovedet på den slags mennesker?”
På trods af, at det er den rene ondskab, de støtter, betragter venstrefløjen sig selv som de gode, fordi de er på venstrefløjen. Og de er på venstrefløjen, netop fordi de er gode. Det er, hvad Phillips kalder venstrefløjens foruroligende logik.
”Det er min opfattelse”, slutter Phillips af med at sige, ”at den ondsjab, som Vesten, gennem en lang række af ideologier og tænkning, har tilsluttet sig, er kommet til at definere det liberale progressive Vest”.
Engang betød progressivitet fremgang/udvikling. I dag er betydningen nærmere, at vi glider ned ad udviklingsstigen og er på vej ind i en barbarisk tidsalder.
NGO’ers rungende tavshed om Hamas’ forbrydelser
Er Phillips’ slutreplik årsagen til, at nogen, hvad enten, der er tale om NGO’er eller debattører, der konstant er ”på” med meninger om dette og hint, kan forholde sig tavse om et af de mest grusomme overfald, verden har set siden holocaust.
For det ser ikke ud til, at menneskerets- og kvinderetsorganisationerne går så højt op i beskytte kvinder og andre forsvarsløse og svage personer. På trods af, at de er non-government organisationer, får de, mig bekendt, et stort statstilskud til deres arbejde. Alligevel farer de ikke ud med brask og bram, når de bliver bekendt med vold, voldtægt, mord og andre uhyrligheder. I hvert fald ikke når det gælder israelske kvinder.
I forbindelse med det bestialske overfald på den israelske festival skriver Israels førstedame Michal Herzog i Newsweek bl.a.: ”ikke blot har the Committee on CEDAW (the Elimination of Discrimination against Women) og UN Women’s fordømmelse af Hamas’ kønsbaserede vold været svag eller utilstrækkelig – der har ikke været nogen overhovedet.”
Hvorfor mon?
Der var flere muslimske lande, der i 1990’erne tilsluttede sig og underskrev CEDAW konventionen, men de gjorde det med forbehold for artikler, der ikke var i overensstemmelse med shari’a. Som medlem af den danske afdeling af FNs komite for CEDAW konventionen var jeg imod, at de overhovedet blev indlemmet, men blev nedstemt, da flertallet mente, at det var godt, disse lande var med. Kan gruppen af shari’a-lande have lagt pres på CEDAW komiteen, og at det er derfor, den er tavs? Hvor mange NGO’er har indlemmet shari’a-lande i deres midte?
FN er gennemsyret af MENAP-lande. Det er formentlig derfor, en FN-rapport anklager den israelske hær for ”systematisk kønsbaserede vold”, når palæstinensiske mænd undersøges for våben og selvmordsbælter, og fuldt tilslørede kvinder bliver bedt om at vise deres ansigt. Gidslerne nævnes ikke. Overfaldet den 7. oktober 2023 nævnes ikke.
En mere skævvreden rapport er næppe set før. Se den engelske reporter Brendan O’Neills kommentar om FN-rapporten.
Michal Herzog skriver endvidere om den ubegribelige og utilgivelige tavshed fra disse organisationer, da de blev vidende om voldtægt og mord på israelske kvinder. Det er et forræderi mod alle kvinder, erklærer hun.
Venstrefløjen i hele den vestlige verden laver sammen med Hamas-tilhængere i diasporaen meget støj under deres demonstrationer for at gøre opmærksom på sig selv. Det skal få folk til at tro, at alle støtter Hamas’ ønske om folkemord på Israel.
Men sådan er det så langt fra. Overalt på internettet ses mange, der er vrede på den ignorante venstrefløj og over tavsheden fra NGO’er, der formodes at kæmpe for menneskerettigheder.
Det tavse flertal
Offentlige debattører, der holder sig ude af debatten, kan blive verbalt overfaldet for ikke at vælge side i krigen mellem Israel og Hamas. Og ”siden” skal være Hamas’ synspunkt, ellers vanker der giftige bemærkninger og mere eller mindre skjulte trusler.
Midten er blevet et giftigt sted, erklærer dommerfuldmægtig og debattør Nina Palesa Bonde. Og midten er, kan vi forstå, de der ikke (offentligt) vælger side.
Nina Palesa Bonde skriver, at hun har identificeret et nyt mønster hos især propalæstinensiske aktører (dvs. venstrefløjen). Hun er blevet anklaget for at have blod på hænderne og være tilhænger af folkemord. De propalæstinensiske grupper vil have hende til at fordømme Israels handlinger. ”Og hvis ikke hun gør det, vil hendes tavshed blive bemærket – lyder det truende.”
Et sådant systematiseret modus operandi har hun til gengæld ikke set blandt de proisraelske støtter.
Bonde blander sig ofte i den offentlige debat. Men ikke i denne. Grunden til det er, har hun oplyst, at hun ikke har nogen kulturelle aktier i krigen. Hvad hun mener med det, står mig ikke helt klart. Vi så, at hun havde ”kulturelle aktier” i koranloven (Se Berlingske – bag betalingsmur).
Måske har ”det tavse flertal” heller ikke kulturelle aktier i krigen mellem Hamas og Israel. Måske kender de alt for godt til de propalæstinensiskes verbale eller fysiske voldsparathed og fortrækker derfor ”midten”. Måske er Hamas’ bestialske overfald forsvundet fra deres nethinde.
At ens hjerte bløder for gidslerne betyder ikke, at man ikke kan have den dybeste medfølelse med de palæstinensiske børn. Ingen børn skulle leve det liv, deres forældre valgte for dem, da de stemte på Hamas.
Eli Wiesel, filosof, holocaustoverlever og politisk aktivist, der selv mistede størstedelen af sin familie til nazisterne, satte siden en ære i at huske ofrene: ”Vi må vælge side. Det som gør mest ondt på offeret, er ikke bødlens ondskab, men tavsheden, som ser på.”
