|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det er nu næsten 2 år siden, verden var vidne til terrororganisationen Hamas’ overfald, de forfærdelige scener med mord, voldtægter og en brutal tortur, som er sjældent set.
I disse 2 år er fotos spredt på nettet og er set i alverdens aviser. Nogle falske, andre ægte i al deres gru.
Vi har været vidne til beskyldninger om udsultning af gazanere, og at især børnene er udsat for hungersnød.
FN og Israel har skændtes om, hvorvidt der blev sendt rigeligt med nødhjælp over grænsen til Gaza, eller om sulten skyldtes manglende uddeling af maden.
I de vestlige lande har demonstrationer for Hamas og imod Israel fyldt gaderne. Ikke kun diasporaren af islamister har deltaget. De indfødte befolkninger har deltaget hånd i hånd med Hamas-tilhængere.
Vi har samtidig været vidne til en stigende antisemitisme.
”Man tier, når ens ”venner” begår overgreb på fjendens kvinder”
Disse ord er professor emerita, dr.phil. Birgitte Possings i Berlingske 28. november 2023 (bag betalingsmur). Den larmende tavshed oven på Hamas’ rædselsvækkende voldtægter overrasker hende ikke.
Hamas gør ifølge Possing præcis det, man kan forvente i en krig: ”De går efter kvinderne (…) Det er helt bevidst, at kvinderne bliver angrebet, fordi man – som Hamas i dette tilfælde – går efter at skabe skræk for at få kontrollen.”
Hamas’ grusomheder omtaler Birgitte Possing i korte sætninger, men i artiklen er der indsat fotos:
”Ord kan kun dårligt beskrive, hvad Hamas-terroristerne gjorde ved de israelske kvinder, da de i de tidlige morgentimer 7. oktober trængte igennem det hegn, der adskiller Gazastriben og Israel.
De smed granater ind i folks hjem. Bandt familier sammen.
Torturerede og dræbte dem. Børn og ældre blev brændt levende, og bagbundne kvinder blev fundet uden tøj på.
Hamas angreb med en grusomhed, der har rystet verden.”
Ja, grusomheden har måske nok rystet verden, men der er dog nogle grupper, der er fuldstændig uanfægtet.
Feministernes larmende tavshed
Om feministerne og disses tavshed om grusomhederne mod kvinder og børn, skriver Possing:
”De har været larmende tavse, selvom det er kommet frem, at Hamas begik historisk grufulde seksuelle overgreb imod israelske kvinder og børn 7. oktober.” Se DKA om brutale udskejelser som våben.
Birgitte Possing mener, at der er et behov for, at der bliver taget klart afstand fra de grusomheder, som Hamas begik 7. oktober. Også på venstrefløjen, der imidlertid lader til at have svært ved det.
Ja, det tør siges. Som en sparket hund har feministerne snerrende vendt sig mod os andre. Og har bevirket, som Possing skriver:
“Den manglende solidaritet har fået feminister i både Israel og Frankrig til at rette en dirrende, anklagende finger i retning af resten af verden.”
De unge, smukke, ligeglade mennesker på festival
I denne sommertid florerer musikfestivaler overalt i de vesteuropæiske lande. Er der mon bare én af de syngende og dansende glade mennesker, hvor rædslerne på festivalen i Israel et enkelt sekund flimrer for øjnene? Er der bare én, der et øjeblik stopper op og tænker: hvis det nu var her, festivalen blev stoppet af horder af brutale mordere, og at al glæden forvandlede sig til skrig, flugt, voldtægt og mord på de unge, på børnene, på de ældre?
Nej, næppe. De tror ikke, det kan ske for dem. Så når bare det er andre, det går ud over, er alle ligeglade. Og så kan feminister, islamister og deres danske medløbere igen gå i demonstration for terrororganisationen Hamas og kræve dens ofre smidt ud i Middelhavet.
Se DKA om de to myrdede små børn, der blev symbolet på Hamas’ grusomhed.
Stuntet
De fleste blev chokerede, da Hamas’ egne videoer af de grusomheder, terrororganisationen udøvede den 7. oktober 2023, blev lagt på nettet.
Hamas vidste, at den krig, de startede, ikke kunne vindes militært, og at krigen ville medføre ødelæggelse og mange døde i Gaza. Hamas ønskede, at verden ville vende sig imod Israel.
Hvad nok de færreste havde regnet med var, at efter få dage blev selv så brutale dyriske handlinger ikke mere omtalt i medierne. Glemt var scenerne fra festivalen. Men hvad Israel gennem årtier havde gjort mod de stakkels palæstinensere hvornår, blev i stedet det store samtaleemne.
Det var lykkedes Hamas-medlemmer, som samtlige lande i Vesten har lukket ind, at samle opinionen mod Israel og for palæstinenserne. Og det lykkedes samtidig at samle stort set alle de indfødte fra venstrefløjene i landene til at deltage hånd i hånd med Hamas’ medlemmer i massedemonstrationer for en terrororganisation.
De, der næppe før havde skænket Israel en tanke, var nu pludselig blevet eksperter i Israels historie. De slår om sig med årstallene 1948 og 1967, ja de går sågar 2000 år tilbage. De kender antallet af fangne palæstinensere i israelske fængsler, som de betragter som stakkels uskyldige mennesker og ikke brutale mordere og terrorister. Til gengæld har de ingen anelse om alle de forhandlinger, der har været om fred mellem Israel og Gaza, og som Gaza afviser hver gang. De ved kun, hvad deres Hamas venner fortæller dem.
For Hamas var dette grusomme overfald et velberegnet og særdeles veludført stunt.
Dette er Berlingskes mellemøstkorrespondent Gunnar Willum enig i. I et postcast med journalist Anne Sofie Allarp siger Gunnar Willum: ”Når verdensledere taler om, at de er rystede over at se billeder af underernærede børn, det ligner noget, vi har set fra sultkatastroferne i Afrika i 80erne, så passer det Hamas glimrende…For det gør Israel til den helt store globale skurk.”
”Hamas er fuldstændig ligeglade med den humanitære situation for befolkningen i Gaza”, siger han.
”Derfor er Hamas fuldstændig ligeglade med, om israelerne sulter deres folk. De kan selv altid få mad nok. De har jo våbnene”, siger Gunnar Willum, som peger på, at Hamas har handlet med fuldt overlæg, og at den ”nu afdøde Hamas-leder Yahya Sinwar var klar over, at hvis man går ind i Israel og tager tusind mennesker og majer dem ned og voldtager dem, så vil israelerne gå amok.”
”Kalkulen er, at hvis rigtig mange palæstinensere bliver slået ihjel, så kommer der et tidspunkt, hvor hele verden vender Israel ryggen. Og så kan palæstinenserne vinde deres sag på den måde, hvorpå det sorte flertal i Sydafrika formåede at tvinge de hvide mindretalsstyre i Sydafrika ud.”
(Bag betalingsmur)
https://www.berlingske.dk/…/mellemoestkorrespondent…
https://www.berlingske.dk/podc
Hungersnød eller nedarvede sygdomme?
På TV-kanalerne har det igen og igen været vist, hvordan børn hænger over et rækværk ved madudleveringen med deres gryder og spande, hvor de får en lille sjat suppelignenede fluidum, som åbenbart hele familien skal dele. Billederne, der sendes igen og igen, burde få alles øjne til at spærre sig op, for ingen kan leve af den smule, som de tilsyneladende desparate børn kæmper for at få fat i.
En freelance pressefotograf har taget et billede af de desparate børn. Billedet hævdes at være iscenesat. Men pressefotografen hævder dog, at dette ikke er korrekt. .
Så hvad er op og ned på den historie? Og hvordan skal vi forstå de mange fotos af børn, der ikke er andet end skind og ben, mens søskende og forældre ikke ser ud til at sulte.
Og ville det være sandsynligt, at en overvægtig mor havde nægtet sit barn mad, så barnet er så udmagret, som ses på dette billede?
Det er kommet frem i den tyske avis BILD, at et af de så frygteligt udsultede børn i stedet lider af genetisk nedarvede sygdomme. I forskellige artikler beskrives de mange genetiske sygdomme, børnene fejler.
Fra Bild: Investigative journalist David Collier, who first uncovered Mohammed’s true story, complains: Not a single media outlet that reproduced his photo mentioned the child’s illness. On the contrary, they ignored important clues or context—for example, why Mohammed’s mother, Hedaya, or his older brother, Joud (3), don’t look so malnourished.
Fødevarehjælpen, der blev væk
”Hver eneste person, jeg har talt med i Gaza den seneste uge, har fortalt mig præcis det samme: ‘Næsten al fødevarehjælp, der kommer ind, bliver stjålet, plyndret eller videresolgt til overpriser; Hamas, klaner, bander, bøller og købmænd stjæler nødhjælp; næsten intet går til trængende mennesker”, skriver Ahmed Fouad Alkhatib på X.
FN sender diffuse meldinger om nødhjælpen. På den ene side klandrer FN Israel for ikke at tillade, at nødhjælp sendes over grænsen til Gaza, på den anden side fastslår FN, at 2.604 lastbiler siden den 19. maj er blevet afhentet ved grænseovergange mellem Israel og Gaza. Heraf er 2.310 lastbiler blevet plyndret, inden de er nået frem til den tiltænkte destination.
Den plyndrede nødhjælp svarer til 31.134 tons, hvoraf 98 procent er mad.
90 procent af lastbilerne tilhørte FN, mens 7,7 procent tilhørte NGOen World Central Kitchen. FN har afvist Israels tilbud om at lade IDF eskortere lastbilerne ind i Gaza.
https://app.un2720.org/tracking
Endvidere er knapt 300 lastbiler med nødhjælp afhentet af FN og andre NGOer ved grænseovergange, ifølge Israel.
Herudover blev 110 paller med nødhjælp leveret fra luften af Tyskland, Belgien, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Canada og Jordan.
Det lyder som rigtigt meget mad, men hvor mange tons mad og andre fornødenheder, gazanerne har brug for pr. dag, er nok de fleste af os uvidende om.
De udsultede gidsler
Nogle har sikkert også undret sig over, at Hamas udsender fotos af udsultede gidsler. Det kan da vel kun få verden til at vredes over Hamas’ behandling af mennesker, der er i deres varetægt?
Men nej. Igen ved Hamas, hvad deres propaganda gør. Med disse billeder retter ikke kun islamisterne og deres medløbere i Vesten vreden imod Hamas; massemedierne følger godt med.
Nu har billederne af de udsultede gidsler omsider fyldt nogle vestlige ledere med forfærdelse, dog først efter at have anerkendt Palæstina – et land der ikke findes – som en gave til terrororgansationen Hamas.
Glemt er over 1.200 myrdede israelere og torturerede og udsultede gidsler.
De arabiske lande har fået nok af Hamas
På sin Facebook-side skriver Naser Khader den 31. juli:
Hamas har kun 3 kort tilbage: gidslerne, en sultkatastrofe og Vestens naive støtte.
”Hamas har overspillet sine arabiske kort. Flere arabiske lande kræver at Hamas frigiver gidslerne og afvæbnes. Hamas skal væk!
Hamas’ politiske leder, Al-Hayie, som opholder sig i Qatar, afviste en våbenhvile og opfordrede ‘den arabiske gade’ til at tilslutte sig Hamas’ ‘modstandskamp’ mod zionisterne. De arabiske ledere opfatter det som en opfordring til kaos. Det kan de ikke leve med. Derfor ser vi lige nu mere og mere åbenlys kritik af Hamas i de arabiske medier. Arabisk Hamas-kritik, som endnu ikke er nået de til danske medier.”
Endvidere skriver Khader bl.a.: ”En saudiarabisk statsvidenskabs professor siger: Anerkendelse af en palæstinensisk stat LIGE NU er en gave til Hamas. Vestens naivister er kynikere. De ved, at anerkendelse ikke kommer en palæstinensisk stat én eneste millimeter nærmere.”
De 22 medlemsstater af Den Arabiske Liga opfordrer samstemmigt Hamas til at lægge sine våben, befri alle gidsler og afslutte deres styre. (Se Berlingske) (bag betalingsmur).
Med tanke på Hamas’ ageren gennem årene med raketter, knivdrab, nedskydninger m.v. er det ikke sandsynligt, at de arabiske lande kan udvirke, hvad heller ingen andre har kunnet, nemlig at få fjernet Hamas. Der skal i hvert fald skrappere metoder til end hidindtil.
