|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det kom sikkert som et chok for de fleste, da vi hørte nyheden om de to små børn, Kfir, blot 10 måneder gammel, og Ariel, 4 år gammel, som var døde i Hamas’ huler under jorden.
Var de sultet ihjel eller frosset ihjel? Nej, det skulle vise sig, at Hamas’ grusomhed langt oversteg de flestes fantasi.
Hamas havde angiveligt kvalt børnene. Skete det, mens moderen Shiri så på, inden Hamas’ bødler også kvalte hende?
Hvordan kan nogen, som kalder sig et menneske, kvæle små børn? Jeg kan næsten ikke være i mig selv ved tanken om dette tegn på psykopati.
Blandt de mange myrdede israelske gidsler er lige netop denne familie, Kfir, Ariel og Shiri, blevet symbolet på al den bestialitet, en terrororganisation som Hamas kan opvise.
https://www.jpost.com/israel-news/article-843123
Faderen, Yarden Bibas, blev tidligere frigivet af Hamas.
Hamas var udmærket klar over, at resten af faderens liv ville blive et helvede efter oplysningen om, at hans kone og to små børn, efter mere end et års indespærring i Hamas’ huler under jorden, var blevet myrdet af disse bestier.
Familien inden de alle fire blev taget som gidsler af Hamas (artiklen fortsætter under toto …
Eli Sharabi og hans kone og to døtre led samme skæbne
Det samme forfærdelige liv venter det israelske gidsel, Eli Sharabi. Efter at være blevet frigivet efter 500 dages i Hamas’ huler, hvor han var lænket hele tiden og led under ekstrem sult og tortur, fik han at vide, at hans to døtre, Noiya og Yahel, på henholdsvis 16 and 13 år, også var blevet myrdet. Det samme blev deres mor Lianne.
https://www.facebook.com/706479068/videos/pcb.10161540756089069/1010027234319475
Vores landsmand, den 65-årige Itzik Elgarat, der var blevet kidnappet fra sit hjem af terrororganisationen kun iført undertøj. Han blev sultet ihjel i en tunnel i Gaza, og hans lig er nu blevet frigivet. Familien i Danmark har ventet i frygt på at få at vide, hvad der overgik Elgarat i fangenskabet og håbede på, at han ville overleve. Det ved vi nu ikke skete.
Mange, mange andre er returneret til Israel i ligposer.
Hvor er menneskerettighedsaktivisterne henne?
Dette spørgsmål stiller en Julia Vol på Linkedin.com.
”Hvor er DIGNITY? Danish Institute Against Torture? Oxfam Danmark? Mellemfolkeligt Samvirke? ActionAid Denmark? Amnesty International Danmark? Save the Children Denmark? SOS Børnebyerne? eller UNICEF Danmark?”
Disse organisationer, der ellers siges at arbejde for de undertrykte, har ikke alene holdt en lav profil. De har været fuldstændig tavse. Tavs har til gengæld ikke vores egen Jaleh Tavakoli været. Hun mødte op sammen med sin mand og nogle venner til en Hamas-demonstration med et skilt, hvor der stod: Befri Palæstina for Hamas. Det fik hun hurtigt revet ud af hænderne.
Julia Vol slutter sit indlæg med: ”Undskyld, men hvis din humanitære indsats dikterer, at du kun viser medfølelse for visse grupper og ignorerer andre, så er dit humanitære mandat ikke det papir værd, det er skrevet på. Jeres tavshed er øredøvende.”
En hjerteskærende sorg
På nettet kan man se, at folk udtrykker deres sorg og dybeste medfølelse med ofrene og deres pårørende. Det er uudholdeligt at tænke på, hvad de stakkels gidsler har været udsat for. Vi kan knapt bære det. De pårørende til både de døde og levende gidsler er nødt til at bære det – resten af deres liv.
Mit ”vi” dækker ikke Hamas’ medløbere, som jeg har den dybeste foragt for.
Ét er, at de migranter, som Danmark har givet husly, er hard-core islamister, man ikke kan nå. Men at mine egne landsmænd kan deltage og uanfægtet uge efter uge kan fortsætte deres demonstrationer, der reelt er en støtte for en terrororganisation, efter at der nu er evidens for de psykopatiske overfald, kvinder og børn er blevet udsat for, er mig ubegribeligt.
Jeg håber, de rædsler, de har set på TV og videoer, sidder på deres nethinde, så det kan synke ind og få dem til at forstå, hvad det egentlig er, de støtter. Mine landmænd – uanset politisk observans – har vel ikke alle helt mistet deres moralske kompas.
Frigivelse af gidsler
De gidsler, der blev frigivet, måtte løbe spidsrod mellem en truende og hujende civil pøbel, inden de nåede frem til Røde Kors bilerne. Civilisterne må være de gazanere, der fortæller omverdenen, at de bare gerne vil leve i fred. Deres optræden viser imidlertid, at de er Hamas-tilhængere alle til hobe.
https://www.bild.de/politik/ausland/politik-inland/gaza-so-radikal-sind-dort-die-zivilisten-wut-gebruell-gegen-geiseln-86259788.bild.html. Kan oversættes til engelsk.
Og alle har sikkert set det show, som Hamas stillede til skue, da man havde stillet 4 sorte kister på en forhøjet scene, så alle de tilstedeværende kunne se med. På kisterne var sat et foto af de myrdede, heriblandt de to små børn. På en af kisterne var et foto af deres mor Shiri.
Kan man overhovedet forestille sig det chok, det var, da man opdagede, at der var tale om en ukendt kvinde fra Gaza. Havde Hamas virkelig forestillet sig, at man ikke ville opdage dette perverse forræderi? Dernæst påstod de, at det var Israel, der med deres bomber havde myrdet Shiri, og at man ikke var i stand til at skelne hendes ligdele fra de mange ligdele, der lå. Det krævede trusler fra Israel, før Shiris lig blev bragt hjem til Israel.
Faderen holder en ”hudløs og gribende” tale under begravelsen af hans myrdede børn Kfir og Ariel samt hans hustru Shiri. Se Berlingske (bag betalingsmur).
Æret være ofrenes minde.
Se også:
