|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I 2023 var COP28 positiv for at inddrage kernekraft som en helt nødvendig del af den globale omstilling til fossilfri el i 2050. Værten- en arabisk oliestat-fremviste et splinternyt kernekraftværk og 22 stater bandt sig til at tredoble deres kernekraftkapacitet i 2050. Flere er siden kommet til.
Ultimo marts 2024 mødtes ledere fra mere end 30 lande og EU ved den første ”Nuclear Energy Summit ” i Bruxelles. Budskabet var, at behovet nu er handling: ”Det er ikke nok at erkende behovet for nødvendigheden af kernekraft. Politiske ledere skal nu skabe betingelserne for udviklingen af kernekraft. Uden beslutsom indsats herfor vil kernekrafts store potentiale i omstillingen til grøn el risikere at tabes”.
Det blev understreget, at der er behov for vedvarende energi, men at der også er behov for kernekraft og teknologi-neutralitet. Love og andre reguleringer må ikke fremme den ene rene energiform fremfor den anden. EU`s kommissionsformand Ursula von der Leyen fremhævede, at det kræver regeringernes støtte at sikre tilstrækkelig finansiering og at kernekraftens bidrag til at opnå forsyningssikkerhed for grøn el vurderes og støttes korrekt.
Vor egen statsminister Mette Frederiksen deltog ikke i mødet. Hun udtalte i medierne, at fraværet skyldtes, at Danmark i de sidste mange år ikke har haft aktiviteter om kernekraft. Dette er meget langt fra sandheden og viser Statsministerens ukendskab til de to danske firmaer, der udvikler SMR (Små Modulære Reaktorer).
Ikke bare Statsministeren, men også et flertal i Folketinget der fastholder 1985 forbuddet mod, at kernekraft indgår i dansk energiproduktion bør nu genoverveje en kraftig revision af de danske planer for omstillingen til grøn el, hvori der er en række fejlagtigt håbefulde forventninger.
DEN DANSKE SITUATION I DAG
Danmark holder stadig fast i, at fremtiden i 2030 og 2050 for vor omstilling til grøn el skal være baseret på vind og sol. Disse kaldes uforståeligt for vedvarende energi på trods af, at alle ved, at de begge er ustyrligt varierende og ofte pauserende. Det er statslig grønvask af værste slags!
Valget af vind og sol som national basis-el i en fremtid med stærkt voksende el-behov betyder med de nuværende teknologier et enormt antal vindmølleparker med giganthøje vindmøller samt et enormt areal med solceller. Disse tekniske monstre vil være helt anderledes anmassende og belastende end de langt mindre og færre vindmølle- og solcelleinstallationer, der hidtil er bygget.
Det fremtidige Danmark vil få et uskønt, overalt halvindustrialiseret land- og havmiljø med få og små områder af uspoleret natur. Der er derfor god grund til at politikerne allerede nu studerer og diskuterer de hidtil ukendte, men allerede kortlagte befolkningsholdninger. Hertil kommer at der er behov for at få igangsat målinger af de nye monstrøse el-producerende installationers effekter på de nærtboendes helbred i krop og psyke.
HVAD MENER DANSKERNE OM VINDMØLLER OG SOLCELLER?
Den grundlæggende klimaaftale for energi og industri mv. af 20 juni 2020 beskriver i alt 14 initiativer, der vil blive iværksat. De fleste er rent tekniske, men 2 er relevante for nærværende overvejelser.
Det ene initiativ var om etablering af verdens første energiøer. Den bornholmske udvikles langsomt og fornuftigt, medens øen i Nordsøen er opgivet. Den viste sig at være dyrt spin baseret på tanker og navngivning ved en personalefest. Forløbet var uden kvalificeret planlægning og der må være spildt et milliardbeløb på de mange aktiviteter, der allerede var igangsat. Ingen politikere eller embedsfolk synes interesseret heri, så Rigsrevisionen bør nok påtage sig denne opgave.
Det andet initiativ var overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind. Her blev det overvejet om utilsigtede konsekvenser af den grønne omstilling i ”Danmarks hidtil største projekt” kunne forringe danskeres liv og levned. Derfor: ”Partierne er enige om, at såfremt, der i udmøntningen konstateres utilsigtede konsekvenser, eller forudsætninger for aftaler rykker sig
markant, vil partierne drøfte dette”. Hertil var knyttet et par mindre puljer til kompensation af lokalområder med mange vindmøller.
Det var planlægning efter konceptet: Vi bygger og ser så, hvad der sker! Det var ikke forebyggelse. Det drejede sig mere om en ansvarsreduktion, som aldrig ville blive accepteret, hvis projektet var blevet fremlagt af private virksomheder. Værst var, at der ikke blev afsat midler til løbende at følge relevante påvirkninger og disses effekter på mennesker og miljø i dette Danmarkshistoriens største projekt.
Denne fejl bør ikke gentages. Såfremt det sker, må det med dagens viden regnes som et sundhedspolitisk svigt. Officielle interessenter har udført mindre analyser på området.
På kommunalt plan findes fra 2021-23 et såkaldt ”Kommunernes Klimabarometer”. Én gang om året, sidst i juni 2023, er udsendt et spørgeskema om kommunens klimastrategiske prioriteringer opdelt i 16 kategorier, hvoraf de fleste er rent tekniske, medens kun ”Borgerinddragelse og Adfærd” er af interesse i vor sammenhæng. Anvendte elementer er Borgermøder/dialogmøder, borgerråd, digital brugerinddragelse, lokalråd og ikke-lovbestemte borger-høringer.
Analysen bidrager ikke med en samlet vurdering af oplysningerne om påvirkninger og effekter på mennesker fra vindmøller og solceller.
Tænketanken ”Concito” måler fra 2010 en gang om året 1009 repræsentativt udvalgte danskeres viden om og holdninger til klimaudfordringer og konkrete handlinger i forhold til samme med mere end 100 spørgsmål om alt fra CO2 afgift til energianlæg på land og til havs. Den seneste analyse er ”Klimabarometer 2022”.
Sammenfattende viser undersøgelsen en udbredt klimabekymring og forventning om større politisk handlekraft. Blandt mange temaer opfattes sundhed som vigtigst (58%) hvorefter klima med 45% og økonomisk politik med 42%. Et flertal af danskerne mener, at et partis klimaindsats vil få betydning for deres stemmeafgivning ved de næste valg.
De undersøgte er generelt ikke stærkt negative overfor energiløsninger som vindmøller og solceller også nær deres bopæl. For samtlige energiløsninger – vindmøller på land, store havvindmølleparker, solcelleanlæg, CO2-anlæg i undergrunden er acceptsvaret ”slet ikke” under 10 %. Om vindmøller på land svarer i alt 35 % dog enten ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”.
Undersøgelsen må betegnes som overordnet og giver ikke detail-oplysninger om påvirkninger og effekter på mennesker fra vindmøller og solceller.
DEN NYESTE PERSON- OG MILJØ-UNDERSØGELSE
Udenlandske forskere har gravet dybere og haft visioner: ”iScience 2024, F.May et al: Visions for our future regional electricity system: Citizen preferences in four EU countries”.
Studiet er udført af tyske og svejtsiske universiteter på 4.101 personer med ca.1000 fra hvert af landene Danmark, Portugal, Polen og Tyskland i 2022 før den russiske invasion i Ukraine. Der er er ingen danske forskere blandt forfatterne.
Hensigten var at finde såvel de mindst som de mest foretrukne løsninger for at identificere meget forskellige systemer med samme anvendelighed. Endelig ønskede man at opnå integration af sociale aspekter og teknisk-økonomisk modellering.
Befolkningsvurderingerne i de 4 lande var ret ens og der var kun svage eller slet ingen forskelle på vurderingerne i de forskellige socialgrupper. Kernekraft indgår ikke i undersøgelsen. Indledningsvis gives en oversigt over de sidste 3 årtiers litteratur på området og over undersøgelsens 6 elementer: Teknologi i form af hovedproduktionsmetoden for grøn energi i regionen samt antallet af høje elmaster i regionen, landarealkrav i regionen brugt til installationer til grøn energiproduktion, mængden af importeret el til regionen, elektricitetsprisen for regionens husholdninger samt til slut ejerskabet af den grønne el-produktion i området.
El-prisens størrelse var langt den mest afgørende faktor. Dernæst mængden af importeret el, hvor lav import af el var det foretrukne både internationalt og nationalt. For transmissionsmetoden var det foretrukne få eller ingen elmaster. For ejerskab var offentligt eje foretrukket fremfor privat eje. Vindmøller var væsentligt mindre foretrukne end solceller og sidstnævnte sås helst placeret på tagområder.
VIL DANMARK FORBYGGE SIG MED SINE STORE 2030-2050 PLANER?
De danske planer for fremtiden i 2030 og 2050 er som sagt baseret på, at el især fra vindmøller men også fra solceller skal være rygraden i vor nationale el- forsyning. Figur 1 nedenfor illustrerer, at dette er en dårlig ide, da begge er ustyrligt varierende og ofte ophørende. De kan derfor ikke anvendes direkte som national el-forsyning, men kræver et nationalt back-up system af lagringsmedier og/eller andre grønne el-produktionsmetoder. Dyrt, men aldrig beregnet.
Figur 1 ovenfor viser vinds og sols andel i procent af elforbruget i juli 2023 og
januar 2024. I idealtilfældet skal vind- og solydelsen til enhver tid dække 100% af forbruget. Det ses, at virkeligheden er temmelig langt fra idealet.
Overskydende elektricitet skal kunne gemmes til senere forbrug. Danmark har hidtil kunnet klare lagring af el nogenlunde billigt ved, at Sverrige og Norge kan lukke for vandet til deres vandkraftværker, når der er ”billig” overskudstrøm i Danmark. Beklageligvis er denne udmærkede metodes kapacitet begrænset for Danmark ved, at Sverige og Norge har trukket kraftige kabler til alle deres nabolande. Disse vil også få et stigende behov for at lagre grøn elektricitet.
Nedenstående figur 2 og 3 viser henholdsvis summen af vind+ sol i GW i januar 2023, og andelen af elforbruget time for time i første halvår af 2023 i Tyskland + Holland + Danmark + Norge + Sverige.
Af figur 2 og 3 fremgår, at selvom man lægger vind+sols el-produktion sammen
for meget store landområder, er der stadig behov for meget store, altid
produktionsklare back-up systemer.
Vandkraft og biomasse benyttes allerede som back-up, men kan næppe udbygges væsentligt. Der kommer måske mere biogas – hvis man undlader at nedlægge landbruget, men afbrænding af andre folks skove kan næppe fortsætte i det nuværende hæsblæsende tempo.
Tilbage står brint og batterier. Vi har regnet på begge dele og fundet dem prohibitivt dyre. Og i hvert fald, at atomkraft vil være langt billigere end vindmøller + solceller + batterier/PtX. Danskerne må imidlertid nok vente længe på sådanne yderst relevante udregninger fra Energistyrelsen og Energinet.
Figur 4 ovenfor viser den daglige variation i forholdet mellem maksimal og
minimal ydelse fra vind + sol sammenlagt for: Østrig, Belgien, Schweiz, Tjekkiet, Tyskland, Danmark, Finland, Frankrig, Stor Britannien, Italien, Nederlandene, Norge, Polen og Sverige.
Fx dag nr. 91 var den maksimale ydelse 1,5 gange så stor som den minimale. 2 dage senere var den højeste ydelse 6 gange højere end den laveste. Dette er realiteten inden for et område, der rækker fra Nordkap til Alperne og fra Polens østgrænse til Pyrenæerne. Folk, der vil imødegå vinds og sols variation ved blot at trække kabler, har derfor her et alvorligt problem.
Alle danske produktionsvirksomheder, uanset om det er Novo`s fabrikker i Kalundborg eller et teater i København, har behov for en pålidelig elforsyning.
Det nytter derfor ikke at basere sig på en national strømforsyning, der den ene dag er flere gange lavere end den foregående dag. Det er en skandale, at Danmark i dag stadig ikke har klare tanker om, hvilket back-up system, der er behov for.
KERNEKRAFT TIL DANSK ELPRODUKTION
Denne produktion har været forbudt siden 1985, men de oprindelige årsager hertil var en forestilling om uheld og strålingsfare, årelang byggetid for kernekraftværker og høj el-pris.
Mange års forskning og udvikling – efterhånden i 39 år- har totalt ændret dette billede, hvilket ikke er erkendt hverken af den nuværende og forrige regering og et flertal af folketingsmedlemmerne.
De ca. 500 eksisterende atomkraftværker har i deres efterhånden mange driftsår uden farlige uheld kun resulteret i eet uheld med tabte menneskeliv nemlig Tjernobil. Dette værk var kendt for en født usikker reaktorkonstruktion, dårlig vedligeholdelse og dårligt uddannede, som fejlbetjente værket.
Både russere, kinesere og koreanere har vist, at kernekraftværker kan bygges på 5-6 år. Og væsentligt billigere end i Vesteuropa. Vi kunne for 40 år siden. Så må vi også kunne nu.
Små Modulære Reaktorer (SMR) til lokalt og regionalt brug forventes at kunne bygges på meget kort tid og med en samlebåndsfrekvens på ca. 1 stk pr. dag.
Skønnet fra de to danske virksomheder, der udvikler sådanne, er salg fra 2028.
På nettet kan man finde, at Forsmark atomkraftværk nord for Stockholm i 2023 producerede 24,3 TWh og havde en omsætning på 6,3 Mia SEK. Dette giver en elpris på ca. 17 øre/kWh.
I Børsen den 14.03.2024 side 14-15 kan man i en artikel om Ørsteds vanskeligheder bl.a. læse, at projektet Hornsea 3 med en kapacitet på 2,9 GW vil koste over 70 Mia kroner. Iflg. hidtidige erfaringer vil ydelsen ikke komme over 1,5 GW i gennemsnit. Med afskrivning over 30 år og 3 % i rente vil dette give en kapitaludgift på 28 øre/kWh. Men der er også noget, der hedder vedligehold, eltab i de lange ledninger og omkostninger ved nedtagning.
Men det værste er, at ydelsen vil variere ustyrligt efter en kurve der vil ligne nedenstående. Så der vil være et uomgængeligt behov for et dyrt back-up system.
Til sammenligning viser figur 6 ovenfor ydelsen time for time for de svenske
kernekraftværker i samme periode januar-marts 2023. Vindmøller producerer
ustyrlig og stærkt varierende el knap 50% af tiden, hvorfor stort back-up system er nødvendigt. Levetiden er ca. 25 år. Kernekraft producerer ca.90 % af tiden styrbar, stabil el, værkerne kan vikariere for hinanden. Levetid ca. 60 år.
SAMMENFATNING
Cop 28 i 2023 var positivt for kernekraft som en helt nødvendig del af den globale omstilling til grøn el. 22 stater bandt sig til at have tredoblet deres kernekraft i 2050. Flere kom til senere.
Ultimo marts 2024 blev den første ” Nuclear Energy Summit” afholdt af ledere i 32 lande og EU. Budskabet var, at tiden nu er inde til at skabe betingelser for udviklingen af kernekraft. Der er behov for vedvarede energi, men også for teknologi-neutralitet og kernekraft. Regeringernes opgave er derfor nu at sikre tilstrækkelig finansiering, reel vurdering af kernekrafts bidrag til at opnå forsyningssikkerhed for grøn el samt korrekt støtte hertil. Vor egen statsminister
undlod at deltage i mødet.
Den nyeste undersøgelse af vort hidtidige grønne el-produktionssystems effekt på mennesker blev udført i 2022 med publikation i 2024 og med deltagelse af ca. 1000 indbyggere i hvert land: Danmark, Tyskland, Polen og Portugal. Der var ikke store forskelle i de 4 lande. Der var kun villighed til at acceptere vindmøller, såfremt man derved kunne reducere el-importen eller opnå lavpris på el. Det mindst foretrukne system var vind-domineret, med stor el-import og transmission, høje el-priser, stort brug af lokalt areal og med privat ejerskab.
Der var en klar preference for en fremtid med decentraliseret el-forsyning. Den danske fremtid byder imidlertid på mange, mange flere vindmøller, der er store og høje som Storebælt-broens pyloner samt på enorme glasdækkede solcelle-arealer. Skadevirkningerne herfra på mennesker og miljø er ukendte og bør derfor overvåges i hele forløbet.
Det vil være en klokkeklar fejldisposition at bygge så mange tekniske monstre af vindmøller og solceller som planlagt til 2030-2050 uden at kende bivirkningerne på mennesker og miljø. Allerede nu ved vi, at de nuværende størrelser og antal vindmøller giver betydelige gener. Da kurven herfor afspejler en klassisk dosis- effekt relation må flere og større vindmøller derfor forventes at give væsentligt flere og/eller stærkere bivirkninger. Derfor må der ved planlægningen af fremtidige monster-vindmøller afsættes midler at følge udviklingen af såvel påvirkninger, gener og relevante sygdomsparametre især hos nærtboende.
Det er interessant, at den nuværende og den forrige regering og et flertal af danske politikere i Danmarkshistoriens hidtil største projekt om omstilling til grøn el med stor præcision har valgt det ovennævnte mindst foretrukne system for 4 landes befolkninger (hvor den ene er danskere).
Der er således- selvom man kunne have ønsket sig flere undersøgelser- et stærkt fagligt grundlag for at foretage en politisk revision de foreliggende fremtidsplaner og tilføje en løbende sundhedsmæssig overvågning. Store dele af verden er allerede inde i overvejelser om et paradigmeskift fra udelukkende vedvarende energi til ren energi med teknologineutralitet for vind, sol og kernekraft.
De danske planer for 2050 er baseret på, at der skal skaffes store indtægter ved eksport især af vind- og solenergi fra Danmark til omliggende lande. Det er særdeles tvivlsomt, at dette skulle blive en overskudsforretning, da el fra kernekraftværker direkte kan sendes direkte ud i elnettet, medens vindmølle- og solcelle-el kræver et back-up system med stor kapacitet for produktion af grøn el for at kunne levere stabil og styrbar el til nettet. Et sådant system er endnu ikke hverken planlagt eller bygget, så el-prisen herfor er endnu ikke kendt. Den vil formentligt blive høj.
De danske planer for udbygning af vind- og solenergi for 2030-50 bør genovervejes, da de i for høj grad er baseret på håb om stor fortjeneste ved salg af grøn el til Nordvest-Europa, især Tyskland. For at reducere denne risiko, bør de danske byggeplaner 2030-2050 rettes mod at opfylde sikre danske behov for grøn el og neddrosle håbet om stor fortjeneste ved eksport af især vind-el. Det
igangværende paradigmeskift mod mere ren og billig el fremfor alene mere el fra såkaldt vedvarende energi vil nødvendiggøre dette.
Ib Andersen, klimahygiejniker, dr.med. Søren Kjærsgaard, civilingeniør.
