Getting your Trinity Audio player ready...
|
I 2009 fik i alt 272 irakiske asylansøgere afslag på asyl i Danmark og sad i såkaldt udrejseposition på et asylcenter.
Samme år havde Danmark indgået en aftale med den irakiske regering om at modtage egne statsborgere, der havde fået deres asylansøgning afvist.
Det drejede sig dengang om 272 irakere, og af dem opholder de 92 sig stadig i landet.
Og vel at mærke helt legalt.
Det fremgår af et svar fra udlændinge-og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til DF’s Mikkel Bjørn. Samt et svar på et opfølgende spørgsmål fra LA’s indfødsretsordfører, Sandra Elisabeth Skalvig
Syv af dem har fået dansk statsborgerskab
I sit svar oplyser ministeren som nævnt, at 92 af dem stadig opholder sig i landet på trods af, at de skulle have været ude for 15 år siden.
Det viser sig, at 24 af dem siden har fået asyl.
Dertil kommer elleve familiesammenføringer plus en gruppe på 15, hvis opholdsgrundlag ikke er nærmere defineret.
Endelig har 35 fået et tidsubegrænset opholdsgrundlag og i alt syv har i mellemtiden fået dansk statsborgerskab.
Det på trods af, at de oprindeligt fik deres asylansøgning afvist.
Men det er skam helt normalt
Ikke uden grund undrede LA’s udlændingeordfører sig over, hvordan det kan gå til, at afviste asylansøgere efterfølgende kan få både tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk statsborgerskab.
Men det er der skam ikke noget mærkeligt i, lyder svaret fra Kaare Dybvad Bek, da Sandra Elisabeth Skalvig efterfølgende spurgte ind til det.
”En udlænding i udsendelsesposition vil således på et senere tidspunkt kunne opnået (nyt) opholdsgrundlag i Danmark, som kan danne grundlag for, at den pågældende opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab,” skriver Dybvad Bek i sit svar og fortsætter:
”Det kan for eksempel være en afvist asylansøger, der får genoptaget sin asylsag og bliver meddelt opholdstilladelse på grund af ændrede forhold i hjemlandet, eller en udlænding, der efter at være udrejst eller udsendt bliver meddelt opholdstilladelse i Danmark for eksempel som familiesammenført.”
Kilde til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/UUI/spm/474/svar/2067438/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/spm/1/svar/2081976/2927382/index.htm