Getting your Trinity Audio player ready...
|
Islams og Vestens indbyrdes forhold beskrives bedst gennem vores relation til Det Muslimske Broderskab, der er den muslimske verdens eneste store folkelige bevægelse.
Vi trådte i relation til Broderskabet, da Brødrene i 1960erne gik i eksil i Vesten pga de mellemøstlige magthaveres forfølgelse af dem. De eksilerede regnede fra starten med, at opholdet i Vesten skulle være noget rent midlertidigt. Vesten var iflg alt, hvad de vidste, dar al-harb, krigens zone, hvor muslimer som fremmede var uden rettigheder.
Egypteren Hasan al-Banna stiftede 1928 Det Muslimske Broderskab
Men Brødrene fik sig en overraskelse, da de troppede op i Vesten. De blev taget imod med åbne arme, fik rettigheder og modtog store offentlige tilskud. De måtte knibe sig i armen. Det var for godt til at være sandt. I lyset af dette ændrede de strategi og skabte EUROISLAM, hvor de nu så Vesten som dar al-shahada, stedet hvor islam skulle forkyndes.
Vi troede, at de var indstillet på at antage vores værdier, men der tog vi fuldstændigt fejl. Deres plan var, at det var os, der skulle blive muslimer. Fra begyndelsen stod de fast på, at de på den ene side gerne ville have vores penge, men at de på den anden side insisterede på, at vi skulle respektere deres ønske om at fastholde det muslimsk samfund. Her var ingen plads til integration for ikke at tale om assimilation.
Broderskabet udgør en elite indenfor islam. Broderskabets normer var og er derfor den muslimske ummas, menigheds normer. Broderskabet formulerede alle steder i Vesten på islams vegne en strategi, der skulle sikre, at de kunne få deres bevillinger samtidig med, at de afviste enhver form for integration af den islamiske umma. Strategien var, at vi kunne få Broderskabet som vores dialog partner, hvis vi ville indordne os under:
- Broderskabet er den islamiske ummas leder.
- Broderskabet er vores dialogpartner.
- Islam er et selvstændigt parallelsamfund i Danmark under Broderskabets ledelse.
- Hvis vi ville anerkende disse betingelser, ville de bistå os i vores kamp mod islamisk terror.
Man kan kun ændre sig over, at vi hoppede på den. Men fra politisk hold åd vi den, fordi det var så meget lettere, når nu vi endelig havde fået en modpart, som vi så oven i købet var i dialog med. Dialog er jo så godt!
Broderskabet er i Danmark er repræsenteret ved Det Islamiske Trossamfund på Dortheavej.
Da USA blev angrebet af terrorister i 2001 fejrede de begivenheden på Dortheavej. Og det var jo ikke hvad vi havde ventet fra vores dialogpartner.
Da Muhammedkrisen i 2005 førte til afbrænding af danske ambassader brillerede Broderskabet med dets dobbeltspil.
Da Israel i 2023 blev angrebet af Hamas, der er den palæstinensiske gren af Det Muslimske Broderskab var der ikke tale om, at Dortheavej undsagde deres broderorganisations terrorangreb på israelske civile koncertdeltagere.
Og sådan kunne man blive ved. Såkaldt danske muslimer vil os ikke. Det kommer også til udtryk, når imamen ved Dortheavej indkalder hadprædikanter, når samme imam foreskriver islamiske straffe for ulydig kvinder.
Os og islam
Det muslimske Broderskab i form af Euroislam er i krig med os indenfor vores lands egne grænser, og udenfor er Broderskabet også aktivt i terror og væbnet kamp med henblik på at sikre islams ekspansion mod det verdensherredømme, som de iflg egen selvforståelse er udpeget til.
Man kan under sig over, at vore politikere helt bevidst ignorerer elefanten i rummet. De taler ikke om konflikt, nej, de fortaber sig i hede drømme om integration. Og imens fortsætter islam sin offensiv. Hvad har vi dog gjort, at vi fortjener politikere, der er så ufatteligt slappe og konfliktsky. De har end ikke modet til at se situationen i øjnene.
Svend Lindhardt