Krigen i Ukraine skaber et øget migrationspres på EU-landene. Det kommer oven i den generelle migration, der nu er på vej mod det ekstremt høje niveau fra rekordåret 2016.
Endnu engang bevæger migrantstrømmen sig først og fremmest mod Tyskland.
Lidt over en million ukrainere har på grund af krigen fået øjeblikkelig opholdstilladelse i landet. Dertil kommer de 244.132 personer, der sidste år indgav en asylansøgning.
Dermed nåede man det højeste niveau siden den massive asylstrøm under Angela Merkel i 2016.
Også Østrig er under enormt asylpres. Trods forsøg på skærpet grænsekontrol vælter det ind, og forsøgene på at sende migranterne tilbage til deres oprindelsesland løber ofte ud i sandet.
De får besked på at rejse, men de bliver bare alligevel – og så ender myndighederne ofte med at give efter.
Migranter: Langt de fleste bliver bare hængende
Et enkelt tal siger noget om problemets omfang:
I 2021 blev der i EU truffet 340.000 beslutninger om, at migranter skulle rejse hjem. Men kun i hvert femte tilfælde blev beslutningen ført ud i livet. Langt de fleste blev bare hængende.
EU-nøglelandet Tyskland, som så mange af migranterne søger mod, har ringe styr på, hvem der kommer ind i landet, og hvem der får lov til at blive.
Den bløde og politisk korrekte linje, man har valgt over for indvandrere, betyder store ændringer i befolkningens sammensætning med hastig vækst i gruppen af borgere med ikke-vestlig, ofte muslimsk baggrund.
Volden breder sig i samfundet
Resultatet er store problemer med parallelsamfund. Den Korte Avis har ved flere lejligheder omtalt blandt andet de alvorlige voldsproblemer, som er fulgt i kølvandet på denne udvikling.
Det gælder den politiske vold i form af blandt andet optøjer i gaderne (som for eksempel i forbindelse med seneste nytårsaften i Berlin).
Og det gælder den almindelige voldskriminalitet i form af knivangreb, skyderier, voldtægter m.m.
På begge fronter udvikler situationen i Tyskland sig i den absolut gale retning. Man oplever således en markant stigning i volden.
Politisk korrekthed
Men i Tyskland betragtes det i vide kredse som politisk ukorrekt at påpege, at man har særlige problemer med voldskriminel adfærd i ikke-vestlige indvandreres parallelsamfund.
Tyskland oplever således en klar stigning i farlig voldelig adfærd, først og fremmest i form af knivangreb, der har betydelig udbredelse i indvandrerkredse.
Denne udvikling kendes også fra andre europæiske lande, men den er ganske markant i Tyskland.
Blandt de mange politisk korrekte røster i Tyskland er det imidlertid tabu at koble den stigende voldskriminalitet sammen med de stærkt voksende parallelsamfund af ikke-vestlige indvandrere.
Forleden gik delstaten Hessens ministerpræsident Boris Rhein (CDU) således ud med en advarsel om, at man ikke skulle se en sammenhæng mellem det voksende antal knivangreb og voldtægter i Tyskland og så den ikke-vestlige indvandring.
Politimand: ”Naturligvis er der en sammenhæng her”
Rhein dokumenterede dog ikke nærmere sit synspunkt. Og han synes at have et forklaringsproblem:
I virkelighedens verden tyder meget på, at der er en sammenhæng mellem på den ene side den øgede ikke-vestlige indvandring og på den anden side antallet af knivangreb og seksualforbrydelser.
Avisen BILD slår fast, at knivangreb, hvor gerningsmanden/-mændene var indvandrer, gang på gang har sørget for overskrifter i medierne.
I oktober dræbte en somalisk indvandrer således to mennesker med en lang kniv. I december blev en 14-årig pige stukket ihjel af en asylansøger fra Eritrea.
I en meget omtalt sag fra januar i år dræbte en palæstinenser to unge mennesker med en kniv i et regionaltog ved Hamborg.
Volds- og seksualforbrydelser: Indvandrere stærkt overrepræsenterede
Formanden for Tysk Politiforbund (DPoIG), Heiko Teggatz, er klar i sin konklusion:
”Naturligvis er der en sammenhæng her. Politiets Kriminalstatistik (PKS) dokumenterer også disse kendsgerninger.” (BILD)
BILD konkluderer:
”I politiets kriminalstatistik, som politiformand Teggatz henviser til, er ikke-tyske og tilvandrede mistænkte stærkt overrepræsenterede i forbindelse med volds- og seksualforbrydelser.
Ved seksualforbrydelser havde i 2021 næsten 37 procent af alle sigtede ikke-tysk baggrund – omkring en tredjedel af dem var indvandrere.
Når det gælder voldsforbrydelser, havde 36 procent af de sigtede ikke-tysk baggrund. Af disse var 36 procent indvandrere.
Mønsteret træder også meget tydeligt frem, når det gælder voldsforbrydelser, der involverer knive. I 2022 registrerede Forbundspolitiet 209 tyske mistænkte, der havde anvendt kniv, mens hele 218 havde ikke-tysk baggrund.
