|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
”Ghettogymnasier” med mange elever med ikke-vestlig baggrund har ofte problemer med et lavt fagligt niveau og social kontrol blandt eleverne. Problemerne opstår typisk, når andelen af ikke etnisk danske elever overstiger 30 procent. I 2020 var det tilfældet på 17 gymnasier.
En politisk aftale, som skulle fordele eleverne bedre, blev hurtigt skrottet af den nytiltrådte SVM-regering. Desværre satte regeringen ikke noget i stedet for. Derfor er problemerne naturligvis uændrede. I år er der således 16 gymnasier, som har mere end 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst (et enkelt gymnasium er lukket siden 2020).
Engang mente Tesfaye, at det var et stort problem
Den nuværende børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), har tidligere været en meget varm fortaler for et indgreb mod gymnasierne med den skæve elevfordeling. I 2017 stillede han et lovforslag, som forlangte et loft på 30 procent elever med udenlandsk baggrund i en gymnasieklasse. ”Hvis vi ikke vil have, at vi i Danmark lever og uddanner os adskilt, så må vi gøre noget nu,” advarede Mattias Tesfaye.
Et par år senere kaldte Mattias Tesfaye det for ”en mindre skandale,” at det stadig ikke var lykkedes for den daværende undervisningsminister at begrænse andelen af elever med udenlandsk baggrund i gymnasierne.
Nu mener Tesfaye, at problemet ikke er et problem
Nu, hvor Mattias Tesfaye selv er blevet undervisningsminister, er problemet lige pludselig ikke længere noget problem. Han forklarer til Berlingske, at der ikke er noget galt med de skæve gymnasier, hvis blot elevfordelingen afspejler lokalsamfundets sammensætning. Ghettogymnasier er altså helt ok, hvis bare de ligger i et ghettoområde.
Ministeren underbygger desværre ikke sit nye klarsyn med nogen form for argumenter for, hvordan det skulle løse de faglige og sociale problemer, at et problemgymnasium ligger i et problemområde.
Mattias Tesfaye vil endda forære problemgymnasierne nogle ekstra penge. Han forestiller sig, at de så kan udbyde nogle nye ”fede fag,” som kan tiltrække flere etnisk danske elever. Noget med musik eller medier, foreslår ministeren. Forslaget får dog ikke opbakning fra dem, der ved, hvordan virkeligheden ser ud. Ansatte på nogle af de skæve gymnasier forventer, at det manglende indgreb mod den skæve elevfordeling vil føre til ”franske tilstande med et opdelt samfund.”
Krav om højere karaktergennemsnit ville løse problemet
Problemet med de skæve gymnasier kunne ellers nemt løses uden nogen ekstra omkostninger. Man kunne bare kræve et højere karaktersnit for at komme i gymnasiet. Det dokumenterer analyser fra såvel CEPOS som Rockwool Fonden. Ekspertgruppen, som VLAK-regeringen nedsatte i 2019 for at komme med forslag til at ændre elevsammensætningen, anbefalede også at bruge karakterer i nogle nye fordelingsregler.
Desværre mener SVM-regeringen tilsyneladende, at den ved bedre end eksperterne.
At bruge karaktererne til at fordele eleverne ville ellers passe godt med de udmeldinger, Mattias Tesfaye oprindelig kom med, da han overtog ministerbilen. Dengang ville han hæve karakterkravene for at få færre i gymnasiet. Nu siger ministeren i stedet, at han vil bruge ”mere gulerod end pisk,” når eleverne skal fordeles.
Efter at være sprunget op som en løve ved sin tiltræden som minister, ser det ud til, at Mattias Tesfaye nu er faldet ned som et lam. Han erkender, at han ikke har nogen plan for at undgå de skæve gymnasier, men han lover, at han vil give sig til at arbejde på en løsning i 2025.
Det ville ellers være det mest logiske at bruge karaktererne til at fordele eleverne i gymnasiet. Hvis man opdeler eleverne i grupper efter karaktersnit fra grundskolen, så klarer ikke etnisk danske elever sig nemlig lige så godt i gymnasiet som de etnisk danske elever med samme snit. Det viser, at det væsentligste problem i de danske gymnasier ikke har meget at gøre med etnicitet, men derimod at der bliver optaget alt for mange med for dårlige forudsætninger. De skæve gymnasier er bare toppen af isbjerget.
Det ved Mattias Tesfaye sikkert godt. Alligevel får problemerne lov til at fortsætte.
