En gang om året får vi at vide, hvad indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande koster Danmark.
Det er finansministeriet, der hvert år opgør år nettoudgifterne forbundet med indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Nu foreligger den seneste årsopgørelse. Men den kommer med tre års forsinkelse.
Den nye årsopgørelse er fra 2019 – og ikke fra 2022, som man ville forvente.
Hvorfor de nye tal er så gamle får vi ingen forklaring på.
Men det nye tal viser, at udgifterne til indvandrere i 2019 var 27 milliarder kroner.
I 2019 var ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samlet set forbundet med et negativt nettobidrag på 27 milliarder kroner. Nettobidraget er et udtryk for, hvor meget de enkelte indbyggere i Danmark på den ene side fx betaler i skatter og afgifter og på den anden side modtager af bl.a. serviceydelser og indkomstoverførsler mv. fra det offentlige.
Året før – i 2018 – var nettoudgifterne på 32 milliarder kroner. Den positive fremgang skyldes blandt andet, at flere er kommet i beskæftigelse.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:
”Indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande kostede 23 milliarder kroner i 2019. Det store beløb viser, at der er et stort efterslæb, når det kommer til integrationen.
Det er selvfølgelig en god nyhed, at tallene overordnet går i den rigtige retning, og det glæder jeg mig over. Det skyldes, at flere er kommet i arbejde. Men vi er langt fra i mål. Vi skal have endnu flere ud på arbejdsmarkedet.
Alt for mange kvinder med ikke-vestlig baggrund er ikke en del af arbejdsfællesskabet. Det er et kæmpe problem. Regeringen vil derfor indføre arbejdspligt for at gøre op med den passive forsørgelseslogik. I Danmark forventer vi, at alle, der kan, bidrager på arbejdsmarkedet. Hvis man som borger med et integrationsbehov ikke er i stand til at finde sig et almindeligt arbejde, skal man yde en indsats i op til 37 timer om ugen, før man kan få hjælp fra det offentlige. Det handler om ret og pligt.”
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres negative nettobidrag på 27 milliarder kroner i 2019 kan henføres til et negativt nettobidrag på henholdsvis 10 milliarder kroner for ikke-vestlige indvandrere og 17 milliarder kroner for ikke-vestlige efterkommere, der i høj grad består af børn og unge – og som derfor kun i begrænset omfang er i arbejde.
Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kan opdeles i personer fra MENAPT-lande (dvs. en række lande i og omkring Mellemøsten og Nordafrika samt Tyrkiet) og fra øvrige ikke-vestlige lande.
Zoomer man ind på gruppen af indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande, så udgjorde denne gruppe hovedparten af nettoudgifterne forbundet med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2019.
Ud af nettoudgifterne på 27 milliarder kroner i 2019 stod indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene for de 23 milliarder kroner. Tallet året før for samme gruppe var 25 milliarder kroner, og i 2014 var tallet 28 milliarder kroner.
Analysen viser desuden, at vestlige indvandrere og efterkommere var forbundet med et positivt nettobidrag på ca. 11 milliarder kroner i 2019.
Læs publikationen “Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2019” på Finansministeriets hjemmeside.
