Volden der udspillede sig mod civile israelere/jøder den 7. oktober er det værste overfald på jøder siden Holocaust, det er der ingen debat om. Det er et faktum.

 

Beskrivelserne af massakren på 1400 israelere er så umenneskelige, at jeg genkender de fire ord af Anders Holch-Povlsen, Danmarks rigeste mand, da han skulle til at give en kommentar til pressen efter tre af sine fire børn, Alfred ( 5), Agnes (12) og Alma (15) blev dræbt i terrorangrebet i Sri Lanka i 2019:

 

– Det er fuldstændig uforståeligt.

 

Helt. Fuldstændig uforståeligt. Det er præcis, hvad mange af os oplever i disse uger, der er gået efter vor tids Holocaust.

 

Vi trækker os tilbage, når vi ser statusopdateringer på Facebook og kommentarfelter der. Det uforståelige er ikke mindst den manglende empati med ofrene den 7. oktober, der kommer fra venstrefløjen i takt med så mange muslimer. Det uforståelige er aggressionen, ja, ligefrem hadet og den selvpålagte uoplyste ånd.

 

I går hørte man, at mange jødiske skoler i og omkring Paris blev udsat for bombetrusler , omkring 20 skoler, de blev evakueret og lukket ned. I 2023.

 

Uden for synagogen i Oslo er politivagten blevet styrket, det samme sker i hele Vesteuropa.

 

Antisemitisme har ulmet i demonstrationer i vores gader i de seneste uger, hvor pro-palæstinensiske styrker marcherer sammen med dem, der hylder Hamas som befrielseshelte.

 

Fra Norge fortælles det, at hjulene på en barnevogn tilhørende jøder er blevet skåret op, samtidig med at familien blev vækket om natten af, at nogen forsøgte at komme ind i deres hjem.

 

En dreng på en norsk ungdomsskole blev truet med, at hans hjem ville blive bombet. Eksemplerne er flere.

 

At være jøde i dag er at leve i frygt – ligesom det var i 1930’erne.

 

Som den schweiziske psykiater Carl Jung udtrykte det, da nazisterne var begyndt at marchere i Tyskland:

 

“Vi ved ikke, om Hitler kommer til at grundlægge en ny islam. Han er allerede godt i gang; han er som Muhammed. Stemningen i Tyskland er islamisk; krigerisk og islamisk. De er alle fulde af en vild gud.”

 

Stemningen i nutidens vesteuropæiske gader er også islamisk. Folk er fulde af en vild og blodtørstig Allah. De nidkære tilbedere af Koranen er de mest genstridige fjender af civilisation, frihed og sandhed, som verden endnu har set. Vi er i en civilisationskamp mellem humanisme og barbari. Og kernen i denne civilisationskamp er jøderne. En gang til. Jøder i Norge i dag siger, at de ikke har følt sig så truet i denne generation, skriver Hege Storhaug.

 

Civilisationskamp

Vores politikere vil ikke indrømme, at det netop er en civilisationskamp, ​​vi igen er i. Så skulle de tage islam alvorligt. Deres problem er, at de ikke aner, hvad de skal gøre med det islamiske jødehad. Samtidig er det netop stemmerne fra de samme jødehadere, som politikerne jagter ved hvert valg, også ved at løbe ned i de store moskeer i Oslo.

 

Som da vores nu nye udenrigsminister Espen Barth Eide i 2013 holdt en tale under id i den salafistiske moske Tawfiiq Islams Senter, også dengang som udenrigsminister:

 

Det er en fornøjelse at være sammen med dig på denne festlige dag!

 

Barth Eide understregede vigtigheden af ​​at “skabe og åbne arenaer for hinanden, fordi vi er et stort norsk samfund.” Han uddybede yderligere som følger: “Vi skal lære mere om alle lighederne mellem mennesker i Norge, for de er flest af dem… Solidaritet, fællesskab og sammenhold er ikke bare udtryk, men realiteter, der praktiseres gennem almisse/zakat. (zakat er den islamiske almisse, min note) eller skat/fordeling af fordele.” Vedrørende norsk kultur blev denne formulering brugt: Denne “kulturarv skal også videreudvikles – sammen med dig.” Sammen vil vi definere norske interesser”.

 

Ja, norske interesser defineres således som fjendtlighed over for Israel i dagens klima. Underskrevet af  regeringen, der er ledet af det norske socialdemokrati, Arbejderpartiet.

Uopdyrket og udemokratisk periode

Det, vi ser, er et voldsomt sammenstød mellem civilisationer, som nu har fået solidt fodfæste på indersiden af ​​Norges og Vesteuropas grænser. Det betyder, at jøderne bliver ofret. Til fordel for magt islam. Vi står over for en trussel, som vi ikke ser nogen ende på. Det er udelukkende skabt af politikere.

 

Politikerne har valgt islam.

 

Historien om islams indtog i Europa vil være en deprimerende fortælling, for dens åbenlyse moral er, at civilisationen er et dyrebart gode, og at dens komplekse orden og frihed, kultur og fred til enhver tid kan væltes i samarbejde med udemokratiske og voldelige kræfter. her.

 

Regningen sendes til de kommende generationer, som får et samfund, de ikke vil kunne klare ved hjælp af demokratiske, lovlige midler. De fleste vågner nok ikke op, før kanariefuglene – jøderne – er holdt op med at synge. Og så er det for sent.

 

Den franske politiske tænker og historiker Alexis de Tocqueville mente, at islam “aldrig vil dominere længe i en kulturel og demokratisk tidsalder”. Det er netop der, vi står nu: Pilene peger mod et Europa, der sejler ind i en uopdyrket og udemokratisk periode. Og i sådan en æra vil islam have meget gode betingelser for vækst, slutter Hege Storhaug.