Nu bøjer Mette F. nakken for Menneskerettighedsdomstolen – gør det nemt for syrere at få familiesammenføring

Arkivfoto: Steen Raaschou

Nu må det efterhånden stå lysende klart for enhver, at danskerne ikke længere er herrer i eget hus.

 

Således oplyser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nu i et svar til Kristian Thulesen Dahl (DF), at regeringen vil fremsætte et lovforslag om, at syrere fremover kun skal vente to år på at få familiesammenføring.

 

Det sker, efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdom i juli sidste år underkendte de danske regler om en ventetid på tre år, førend syriske krigsflygtninge kunne få familiesammenføring.

 

Små to år tidligere havde Højesteret ellers i november 2017 efter en klage godkendt tre-års reglen, men nu tæller Højesterets afgørelser åbenbart ikke længere i Danmark.

 

Den omstridte regel blev i 2016 indført af daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der dengang hævede ventetiden på familiesammenføring for syrere fra ét til nuværende tre år.

 

Er ikke omfattet af FN’s Flygtningekonvention

Langt hovedparten af de syrere, der søger asyl i Danmark, er krigsflygtninge og er derfor ikke omfattet af FN’s Flygtningekonvention, der kun omhandler personligt forfulgte.

 

I modsætning til de såkaldte konventionsflygtninge har krigsflygtninge således ikke noget umiddelbart FN-krav på familiesammenføring.

 

Men her kommer så til gengæld Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende domstol dem til undsætning.

 

Den europæiske domstol: Tre års adskillelse er for lang tid

Da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 9. juli 2021 underkendte den danske tre-års regel for familiesammenføring, der gjaldt for syriske krigsflygtninge, skete det med henvisning til konventionens artikel 8 om retten til familieliv.

 

Selvom domstolen som udgangspunkt anerkender, at artikel 8 ikke pålægger en stat en generel forpligtelse til familiesammenføringer, fastslår den alligevel i sin afgørelse blandet, at:

 

”Tre år i alle tilfælde er en lang periode at være adskilt fra sin familie, når et

familiemedlem opholder sig i et land karakteriseret ved vilkårlig voldsudøvelse og

mishandling af civile, og når det er anerkendt, at der er uoverstigelige forhindringer

for udøvelse af familielivet dér.”

 

 

Desuden fastslog domstolen, at sagsbehandlingen vil gøre ventetiden endnu længere.

 

 

Til gengæld finder domstolen af en eller anden grund, at to års ventetid på familiesammenføring i den situation er acceptabelt.

 

 

Dog anerkender domstolen, at en ”massetilstrømning” af asylansøgere vil kunne begrunde en ventetid på tre år til familiesammenføring, og det vil også indgå i regeringens lovforslag, oplyser Tesfaye i sit svar til Thulesen Dahl.

 

 

Højesteret blev kørt ud på et sidespor

 

Afgørelsen i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev truffet med 16 stemmer imod én. Formentlig dommer Jon Frederik Kjølbro, der var eneste dansker i det 17 mand store dommerpanel.

 

 

Ud over, at regeringen har bøjet nakken, betyder afgørelsen også, at den danske Højesteret nu for alvor er blevet kørt ud på et sidespor og erstattet af en udenlandsk domstol med et overvældende flertal af udenlandske dommere.

 

 

Således afgjorde både Østre Landsret i maj 2017 og senere Højesteret den 6. november 2017 i en anlagt sag, at den danske regel om tre års ventetid på familiesammenføring for syriske krigsflygtninge ikke var i strid med menneskerettighederne.

 

 

Sagen var med bistand fra advokat Christian Dahlager anlagt mod staten af den 58-årige syriske læge Mosalam Albaroraudi, der kom til Danmark som krigsflygtning i 2015 og fik midlertidigt ophold.

 

 

Han havde i 2016 søgt om familiesammenføring med sin hustru, efter at Inger Støjbergs stramninger med tre-års reglen var trådt i kraft.

 

 

Gik til den europæiske domstol og fik penge på lommen

 

Advokat Christian Dahlager og den syriske lægeuddannede flygtning ville dog ikke acceptere Højesterets afgørelse.

 

 

Parret førte sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med det resultat, at de som nævnt fik medhold og dermed kørt den danske Højesteret ud på et sidespor.

 

 

Og ligeledes med det resultat, at den siddende regering nu har accepteret, at det ikke længere Højesteret, men en udenlandsk domstol, der er øverste juridiske myndighed i Danmark.

 

 

Samtidig med alt dette blev den syriske flygtning Mosalund Albaroroudi klækkeligt belønnet for indsatsen med 10.000 euro eller i alt lidt over 74.000 kroner, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol idømte den danske stat til at betale ham i erstatning.

 

 

Og på Christiansborg trækker det store flertal blot på skuldrene. Konventioner er vigtigere end Danmark, lyder parolen.

Kilder til denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/uui/spm/124/svar/1844265/2509470.pdf

file:///C:/Users/Bruger/Downloads/Grand%20Chamber%20judgment%20M.A.%20v.%20Denmark%20-%20Authorities%20violated%20Convention%20with%20mandatory%20waiting%20period%20for%20family%20reunification.pdf

 

https://menneskeret.dk/nyheder/treaarsregel-godkendt-hoejesteret

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…