Rigsretssagen mod Inger Støjberg har kostet staten millioner af kroner. Bl. a. i løn til advokater. Men det er ikke det værste. Værre er, at den afsagte dom på to måneders fængsel til hende, er endnu et dansk knæfald for islam i almindelighed og for koranbaserede sharialove i særdeleshed.
Dansk lov forbyder ægteskaber med – eller mellem – børn. Det er derimod tilladt i den åndsformørkede islamiske kulturs verden, hvor profeten Muhamed selv, ved eget personlige eksempel, og henvisning til Allahs vilje, anviste vejen og lovliggjorde pædofili.
Mogens Glistrups foreslog i sin tid, at Danmark skulle være et muhamedanerfrit område. Det blev som bekendt ikke taget alvorligt, selvom eftertiden til fulde har vist, at landet kunne have sparet milliarder af kroner, hvis vi havde fulgt hans råd og ikke brugt kræfter på utallige nytteløse integrationsprojekter.
Domfældelsen af Inger Støjberg er en direkte følge af, at Danmark har solgt sin selvbestemmelsesret til EU og til de forældede menneskerettigheder, som bl. a. kræver fri ret til ægtefællesamliv og privatliv. Men disse regler er udfærdiget længe før det arabiske forår og den følgende islamiske verdensmission.
Hvis Danmark havde været et muhamedanerfrit område, ville Inger Støjberg være blevet udnævnt til vor tids Florence Nightingale, en frelsende engel, der bekæmpede tvangsundertrykkelse af barnebrude. Og det ville have givet hende helgenstatus.
I stedet dømmes hun nu som en heks, der nægter mennesker personlig og familiemæssig “frihed”. Var det før i tiden, ville hun være blevet brændt på bålet, men i vore dage nøjes man med at kaste hende i fængsel. Sagen er ude af proportioner, og alle døre er revet af fornuftens hængsler.
Den afsagte dom er således endnu et bevis på, at regeringen lader islamiseringen af vort land fortsætte uhæmmet. Det ender galt, og det er måske i sidste ende ingen skade til.
