En ministers skæbnedag – et lands skam
Jeg kan kun prøve at forestille mig, hvordan fhv. minister Inger Støjberg havde det tirsdag aften, efter at 139 af hendes kolleger havde stemt for en rigsretssag.
Kun 30 politikere skar igennem al hykleriet og stemte imod.
Med den styrke hun udviste i Folketingssalen – og i øvrigt har udvist igennem 4 år – er jeg lige ved at tro, at hun havde det bedre end jeg bagefter. Når man ikke er vant til en arbejdsplads, hvor folk kun venter på at stikke knive i ryggen på én, var det svært at overvære et så usselt, hyklerisk og dobbeltmoralsk skuespil. Det syntes intet at have med Danmark at gøre.
Nogle glimrede ved deres fravær
Jeg så/hørte ikke Naser Khader fra De Konservative på afstemningsdagen.
Formentlig ingen råbte så højt, som lige netop Khader, da det blev klart, at barnebrude boede på vores asylcentre. Det var vel naturligt, da det er den politiker, der ved mest om islam, og i øvrigt den eneste med rødderne i et muslimsk land i Folketinget, der altid har arbejdet for, at den muslimske kultur ikke skulle få fodfæste i Danmark.
Hans parti har tilsyneladende ikke lyttet til ham. Ja, han har endog ikke lyttet til sig selv. Det kan han så gøre på denne video.
Khader oplyser, at i Syrien er giftealderen for kvinder 16 år, og at han har kæmpet for, at småpiger ikke skulle kunne blive gift i modstrid med loven. I øvrigt var han i tvivl om, at de overhovedet var blevet gift.
Når forældrene har solgt deres småpiger (ja, det er udtrykket, han bruger) må det skyldes krigen og fattigdom. Og det skulle under ingen omstændigheder finde sted i Danmark.
Hvem var mere ventet på denne dag end netop Naser Khader på Folketingets talerstol, så han kunne skære ud i pap for de uvidende, hvad de var i gang med? Nemlig at legitimere islamisk kultur i Danmark.
Mon jeg var den eneste, der havde forventet, at folketingsmedlemmerne fik læst og påskrevet af Khader? Mon jeg var den eneste, der undrede mig over, at om ingen andre fra De Konservative, så ville i hvert fald han stemme imod rigsretssagen?
For mig var det en stor overraskelse, at Khader ikke brød partidisciplinen, selv om formanden Søren Pape åbenbart ikke havde stillet sine partimedlemmer frit, så de kunne stemme i overensstemmelse med deres overbevisning i henhold til Grundloven.
Var Khader bange for at blive kørt ud på et politisk sidespor for ikke at have underkastet sig Papes diktatoriske krav? Eller har det overhovedet aldrig været Khaders overbevisning, men blot en gang tomme tønders buldren? Er (og var) hans opfattelse hele tiden, at når barnebrude er godt i Syrien, så er det også godt i Danmark?
Også Marcus Knuth, tidligere Venstre, nu De Konservative, overraskede. Han var tidligere Inger Støjbergs tro væbner og gik heller ikke ind for barnebrude, ligesom han ikke ønskede en rigsretssag mod Inger Støjberg.
Men så var pludselig hele den Det Konservative parti enige i, at selvfølgelig skulle Inger Støjberg stilles for en rigsret.
De Konservative er nemlig ligesom Venstre et lov-og-orden-parti.
En løsgænger i baggrunden
Ved ethvert møde i folketingssalen, kan man se løsgængeren Sikandar Siddique trisse rundt bag folketingsmedlemmernes stole tilsyneladende uden mål og med.
Skal han endelig på talerstolen, indleder han pompøst med ”Vi i de Frie Grønne”. Et ikke-eksisterende parti, der på nuværende tidspunkt har fået 3.974 vælgererklæringer. Men da der er over 2 år til valget, håber han vel stadig på, at det vil være muligt at nå op på de knapt 21.000 vælgererklæringer.
Tirsdag under afstemningen om rigsretssagen mod Støjberg meldte Siddique sig som privatist nede fra salen.
Inger Støjberg fortalte om bl.a. den 12-årige pige, der var blevet tvangsgift (eller solgt, Naser Khader?) med en dengang 26-årig mand. Som henholdsvis 14 og 28 år blev de indlogeret på et asylcenter – sammen. Da var allerede barn nr. 2 født.
Det kunne Siddique ikke bare lade passere. Selv om han har rødder i Pakistan, der er et af verdens mest kvindefjendtlige lande, og hvor det er almindeligt, at man kan skalte og valte med pigebørn efter forgodtbefindende, mente han alligevel, at Støjberg skulle vide, at en af pigerne havde tænkt på selvmord, da hun fik at vide, at hun skulle flyttes til et andet center.
Støjberg undlod ikke at sætte ham grundigt på plads, når han ikke var i stand til at skelne mellem et barn, der truer for at få sin vilje, og så børn og kvinder der tvinges, voldtages, lemlæstes og myrdes. Det viser, at mænds og kvinders lige værd og lige rettigheder er meget langt fra hans egen forståelse af kønnene.
Hans bizarre bemærkninger i Folketinget slutter forhåbentligt ved næste valg.
Glemte at stemme
Både Uffe Elbæk og Sikandar Siddique var dog ikke mere optaget af sagen, end at de glemte at stemme. Det samme skete for Uffe Elbæk, der er med i Siddiques “Frie grønne”. De sad ellers klar få meter fra salen og ventede på, at det blev deres tur, siger de. Men ind at stemme kom de aldrig.
“Jeg er totalt frustreret, mand”, siger Elbæk til Politiken.
En sørgelig dag
Mon der kan være en fare for, at ministre fremover vil overlade deres partis politik til embedsfolkene for ikke at risikere, at en fejl resulterer i en rigsretssag? De har da i hvert fald nu lært, at det ikke nytter at give en undskyldning for de fejl, man måtte begå. Så er det mere risikofrit at lade embedsfolkene begå fejlene og tage skraldet.
Vi andre har lært af denne skamplet af en sag at skelne mellem fårene og bukkene.
”Historien vil dømme jer”, sagde Pernille Vermund (NB) i sin tale. Det kan jeg kun erklære mig enig i.