Odense har mistet kontrollen med smitten blandt indvandrere – nu trues genåbningen

(Arkivfoto: Privat)

Coronasmitten i Vollsmose når nye uhyggelige højder og bringe genåbningen af hele Odense i fare.

 

Coronamitten blandt ikke-vestlige indvandrere er flere steder i landet ude af kontrol. Og det rammer danskere hårdt.

 

Særlig slemt er det i den store indvandrertætte bydel Vollsmose i Odense.

 

Onsdag var incidenstallet i dette område 853. Det betyder, at 853 ud af 100.000 er smittet. Et ekstremt højt tal. Den “bekymringsgrænse”, som de danske myndigheder har opstillet, ligger på bare 20 smittede ud af 100.000. Så 853 er altså virkelig slemt.

 

Tallet er bare fortsat med at vokse dag for dag for dag. Det på trods af, at myndighederne har forsøgt mange ting for at få det ned.

 

Den tårnhøje smitte i Vollsmose trækket det samlede incidenstal i Odense op. Det var onsdag på 110,7.

 

Dette kan betyde, at Odense bliver holdt ude af den genåbning af landet, der er planlagt til den 15. marts. Det siger virologen Allan Randrup Thomsen;

 

“Det er svært at forestille sig, at man kan lukke en kommune op, hvor incidenstallet er over 100.”

 

Det betyder altså, at den ukrontollerede coronasmitte blandt ikke-vestlige indvandrere kan gå hårdt ud over folk med dansk baggrund.

 

Hvis smittetallet i Vollsmose var på samme niveau som resten af Odense, ville det samlede incidenstal være på 86,4.

 

Det ville fortsat være højt. Men det ville betyde, at Odense ville kunne åbne op på linje med resten af landet den 15. marts.

 

Det vil betyde, at selv om frisører i resten af landet muligvis åbner, og skoleeleverne må komme i skole, så skal odenseanerne i Højby, Bolbro, Dalum og andre dele af Odense fortsat blive hjemme. (TV2 Fyn)

 

Rådvilde politikere

Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel,  satser på at teste beboerne i Vollsmose for at finde de smittede.

 

Men det er tilsyneladende svært at få mange ikke-vestlige indvandrere til at lade sig teste.

 

Derfor skal de, der poder, nu gå fra dør til dør i hele Vollsmose, hvor der bor 9000 mennesker.

 

Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre taler nu om, at det kan være nødvendig at tvinge dem, der ikke vil lade sig teste.

 

Statsminister Mette Frederiksen har også nævnt den mulighed. Men borgmesteren er afvisende.

 

Venstre har foreslået at sænke forsamlingsloftet til 2 i Vollsmose. Og nu foreslår partiet at lukke bydelen ned. Det er Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og Venstres rådmand Christoffer Lilleholt. (TV2 Fyn), der har været ude med denne tanke.

 

Men disse velmente forslag har en afgørende mangel. Hovedproblemet ligger ikke i reglerne for test og nedlukning. Hovedproblemet ligger i adfærd, holdninger og kultur hos en stor del af beboerne med ikke-vestlig indvandrerbaggrund.

 

Det er denne baggrund, der gør, at smitten blandt folk med ikke-vestlig indvandrerbaggrund er hele tre gange højere end blandt folk med dansk baggrund (tal fra Statens Serum Institut).

 

Mange beboere i området med ikke-vestlig baggrund er dårlige til dansk. Mange har ringe føling med dansk kultur og danske sædvaner. Mange mangler det samfundssind, der gør, at de føler sig solidariske med deres danske medborgere. Hos dem går deres egen familie forud for alt andet.

 

Problemet handler om adfærd, holdninger og kultur blandt indbyggerne. Mange kan ikke ret meget dansk og de er ikke fortrolig med dansk adfærd.

 

Mange udviser også en betydelig ligegyldighed over for den smitterisiko, de bærer rundt. Et aspekt af dette er muligvis, at muslimerne blandt dem ofte er opdraget til, at alt ligger i Allahs hånd.

 

Om man bliver smittet eller ej er ikke et spørgsmål om personligt ansvar og personlig adfærd. Det er op til Allah. Han bestemmer i et og alt ens skæbne.

 

I sagens natur kan det ikke påvises, hvor mange beboere i indvandrertætte områder som Vollsmose der er påvirkede af den slags fundamentalistiske ideer. Men det kan være en medvirkende årsag til smittens ekstreme omfang i disse miljøer.

 

Samme problem andre steder

Smitten var særlig høj blandt ikke-vestlige indvandrere lige fra begyndelse af coronapandemien. 2,5 gange højere end resten af befolkningen. Og andelen steg støt og roligt. Den steg til 3 gange højere i efteråret. (Statens Serum Institut)

 

Og de smitteudbrud, vi nu ser, sker i høj grad, hvor der bor mange med ikke-vestlig baggrund:

 

Ishøj og andre indvandrertætte kommuner på Vestegnen.

 

Nordvest kvarteret i København.

 

Munkevænget Skole i Kolding.

 

Finlandsparken i Vejle.

 

Kokkedal i Nordsjælland.

 

Samme billede ser man i mange andre lande som Sverige, Norge, Storbritannien, Frankrig, Tyskland.

 

Smitten er langt højere blandt ikke-vestlige indvandrere end blandt befolkningen som helhed.

 

Og overalt er politikerne rådvilde.

 

I Sverige overvejer man nu at lade indvandrerne komme forrest i vaccinekøen. Man vil altså diskriminere danskerne i deres eget land. Men det er ikke engang sikkert, at denne forrang til de ikke-vestlig indvandrere vil virke.

 

Det kræver nemlig, at de lader sig vaccinere, og det vil mange af dem altså ikke.

 

Mens politikerne snakker, fortsætte problemet, og det rammer danskerne. Genåbningen trækker i langdrag, og det kan få katastrofale konsekvenser i områder hvor der bor særligt mange indvandrere som i Odense.

TV2 Fyn

 

Knap hver fjerde corona-smittede har ikke-vestlig baggrund

Mens blandt andet Vollsmose kæmper med høje smittetal, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI), at personer med ikke-vestlig baggrund på landsplan er overrepræsenterede blandt corona-smittede, skriver Jyllands-Posten.

 

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 8,9 procent af befolkningen, men 23 procent af de smittede indtil videre i år.

 

Til sammenligning udgør personer med dansk herkomst 70 procent af de smittede i år, men 86,2 procent af befolkningen.

 

Flere steder i Europa har coronaen ramt hårdt blandt indvandrere og i lavtlønsområder. Det er blandt andet set i Norge, Frankrig, Tyskland, Sverige og Storbritannien.

 

Tendensen til, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede blandt de coronasmittede i Danmark, har været konsistent gennem hele epidemien, viser tal fra SSI.

 

Eksperter peger på sprogbarrierer og bolig- og arbejdsforhold som centrale faktorer, skriver Jyllands-Posten.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…