Den uhæmmede indvandring i et EU uden stationære nationale grænsekontroller er nu for alvor begyndt at sætte sine spor.
Det kan for især mærkes i de mindre medlemslande, hvor befolkningssammensætningen hurtigt kan forskubbes af indvandring og især de fødsler, der er en følge af indvandringen.
Således er det i Belgien nu kommet så vidt, at næsten halvdelen af de børn, der fødes i landet med 11,6 millioner indbyggere, i 2020 var født af mødre med udenlandsk herkomst.
Helt præcist fødte mødre med udenlandsk herkomst sidste år i alt 48 procent af samtlige børn i Belgien.
Det skriver mediet Breitbart med Belgiens nationale statistik, Statbel, som kilde.
En tredjedel af befolkningen har nu udenlandsk herkomst
En ny dag truer, lyder et berømt Søren Brun citat fra tegneserien Radiserne.
I Belgien er det ikke blot en ny dag, men fremtiden, der truer. Der vil således ikke gå mange år, førend de indfødte belgiere bliver i mindretal i deres eget land.
Af en rapport fra januar i år om Belgiens demografi fremgår det, at befolkningen sammensætning har ændret sig en sådan grad, at omkring en tredjedel af befolkningen nu har udenlandsk herkomst.
Går vi til de yngre aldersgrupper, er udviklingen endnu mere markant. Blandt børn og unge under 17 år udgør de indfødte belgiere nu blot lidt over halvdelen.
Udviklingen illustreres tydeligt af det faktum, at blandt de 65-årige og derover udgør de indfødte belgiere 87,7 procent af aldersgruppen, medens udlændingene blot udgør 12,3 procent.
Det er gået hurtigt, og det vil gå endnu hurtigere i fremtiden.
Danmark: Især ikke-vestlige kvinder føder børnene
Hvis det udelukkende stod til etnisk danske kvinder, ville Danmark stå med et stort fødselsunderskud.
En sammenligning over en ti-års periode mellem årene 2011 og 2020 taler sit eget tydelige sprog om udviklingen.
I 2011 udgjorde etnisk danske kvinders andel af de nyfødte i alt 84 procent. I 2020 var den andel faldet til 78 procent.
I 2011 udgjorde ikke-vestlige kvinders andel af de nyfødte i alt 11 procent. I 2020 var den andel steget til 15 procent.
I 2011 udgjorde vestlige kvinders andel af de nyfødte i alt fem procent. I 2020 var den andel steget til syv procent.
I alt blev der i 2011 født næsten 59.000 børn i Danmark. I 2020 var antallet af nyfødte steget til små 61.000.
En stigning, der udelukkende skyldes især ikke-vestlige kvinder, der i 2020 fødte lidt over to tusinde børn flere, end i 2011.
I samme periode faldt antallet af etnisk danske kvinders fødsler fra lidt over 49.000 i 2011 til i alt et pænt stykke over 47.000 i 2020.
Ikke-vestlige kvinder har større fertilitet
Burka eller ej, så er det ifølge Danmarks Statistik en kendsgerning, at ikke-vestlige kvinder har større fertilitet end etnisk danske.
Den fertile, altså fødedygtige alder, ligger mellem 15 0g 49 år. Det såkaldte fertilitetstal angiver med decimaler det antal børn, en kvinde i gennemsnit føder i løbet af sig fødedygtige liv.
I 2019 lå fertilitetstallet for danske kvinder på 1.764, medens det for ikke-vestlige kvinder var en pæn del højere og lå på 1.978.
Til gengæld er kvinder med vestlige oprindelse noget mere tilbageholdende med et fertilitetstal nede på 1.415.
Den 1. januar i år var der i runde tal to millioner etnisk danske kvinder i den fertile alder. Antallet af ikke-vestlige kvinder i den fertile alder var på 315.000, medens antallet af vestlige lå på 186.000,
Til alle disse danske kvinder skal der her fra lyde denne opfordring: Tænk på befolkningens sammensætning og brug julen på at modvirke det skred, der er i gang.
God Jul!
Denne artikel er baseret på følgende kilder:
https://www.statistikbanken.dk/20017 (Tabelkode: FODIE)