Fransk minister advarede mod farlig alliance mellem venstreorienterede og islamister – nu kræver 600 akademikere hende fyret

“Alliancen mellem venstreorienterede og islam er veldokumenteret. Denne alliance er tydeligvis sammenknyttet gennem et fælles had rettet mod den vestlige civilisation, den kulturelle, intellektuelle og politiske arv som Europa og Nordamerika er bygget på”. Det skriver Robert Spencer, Jihad Watch.

 

De “højreorienterede”, hvis tænkning er realistisk frem for idealistisk, og som havde sat sig ind i hvad islam er for noget, vidste udmærket godt, at dette her – det multikulturelle projekt – kun kunne gå galt.

 

Op gennem 90’erne og nullerne tænkte mange sikkert, ligesom jeg, at de venstreorienterede bliver klogere, når de ser konsekvenserne.

 

Men det skete ikke. De blev ikke klogere.

 

Langsomt gik det op for mig, at netop konsekvenserne var et motiv.

 

Konsekvenserne – ødelæggelserne – var i sig selv et mål og drivende kraft.

 

Det gik først op for mig personligt, dengang det kom på tale, at det danske samfund skulle modtage jihadister/terrorister som havde kæmpet for Islamisk Stat i Irak og Syrien.

 

Der var stærke kræfter i det danske samfund, ikke mindst i universitetskredse, blandt andet psykologisk institut i Aarhus, som pressede på for at tage imod disse såkaldte syrienkrigere med åbne arme.

 

De skulle have en gang terapi, og så ellers slippes løs i det danske samfund.

 

Dengang gik det op for mig, at ikke nok så megen gru, ville gøre de venstreorienterede, i dette tilfælde den venstreorienterede elite, klogere.

 

Da gik det op for mig, at de venstreorienterede stod “last og brast” sammen med islam. Selv efter nok så grufulde gerninger i Irak og Syrien.

 

Overalt i Vesten har alliancen mellem islam og de venstreorienterede været gennemgående på Universiteterne.

 

Men i Frankrig, er det måske så småt ved at være slut, med den destruktive alliance.

 

Der bliver i hvert fald stillet nogle alvorlige spørgsmål, ind til det betændte universitetsmiljø.

 

Samuel Paty døde ikke forgæves

En lærer som ville danne og uddanne sine elever i det grundlæggende ved en højt udviklet civilisation. Det i sig selv er toppen.

 

Han viste, at her er alt til diskussion. Her må vi tale om, skrive om, kritisere og tegne hvad vi vil.

 

Han døde i en af Paris gader og det, der slog ham ihjel, var hverken en ener eller noget abstrakt som “mørkets kræfter”.

 

Han mødte et masseimporteret “mindset” som ikke tolererer at islam kritiseres, og ikke tolererer at muslimernes profet Muhammed tegnes. Det i sig selv er bunden.

 

Samuel Paty’s tragiske og grusomme død, har fået den franske præsident Emmanuel Macron til at vågne op.

 

Han vil desværre stadigvæk ikke indse, at den ekstremisme han nu prøver på at nedkæmpe, ikke er afsondret fra islam, men en uadskillelig del af islam.

 

Men han er vågnet. Og det samme er hans regering.

 

Den ændring, den opvågnen, kan blandt andet ses på, at der nu stilles nogle kradse spørgsmål, ind til det oikofobiske (skyldfølelse og had til egen kultur) universitetsmijø og alliancen mellem de venstreorienterede og islam. Den såkaldte woke-kultur.

 

Frederique Vidal fra regeringen er en af dem. Hendes ansvar er de højere læreanstalter i Frankrig. Hun er minister for forskning og innovation.

 

Søndag advarede hun i et TV-interview mod islamo-leftism som undergraver hele samfundet også universiteterne.

 

“Hvad er akademisk forskning, og hvad er aktivisme og holdning”, spurgte hun.

 

Hun har bekendtgjort, at hun vil sætte en undersøgelse i gang, som belyser det problem, at forskerne “ser på alting gennem et prisme som søger at smadre og opsplitte alting”, og tilføjede …..

 

….. at det også gælder dem som er fokuseret på kolonialisme og race. france24.com

 

Dette er måske første gang, at den vestlige verden, i større skala, “slår igen” og forsvarer sig.

 

Samuel Paty døde ikke forgæves.

 

Men der er lang vej igen. 600 akademikere har protesteret over ministerens advarsel mod alliancen mellem venstreorienterede og islamister. De mener, hun går højrefløjens ærinde og retter en trussel mod de intellektuelle.

 

Der er flere kendte blandt kritikerne som for eksempel Thomas Pikkety.

 

I et indlæg i Le Monde kræver de ministerens afgang.

Steffen Wernberg-Møller

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…