4 ud af 5 børn med forældre på kontanthjælp har indvandrerbaggrund

Arkivfoto fra København: Privat

80 procent af de børn, der har begge forældre på kontanthjælp, har indvandrerbaggrund.

 

Det vil sige, at fire ud af fem børn, der har begge forældre på kontanthjælp, har indvandrerbaggrund.

 

Det samlede antal børn, der har begge forældre på kontanthjælp, er faldet. Men tallene viser altså, at disse familier på kontanthjælp altovervejende er indvandrerfamilier.

 

Siden 2016 er antallet af børn, hvor begge forældre er på kontanthjælp, altså faldet med ca. 8.000 fra et niveau på knap 19.000 til 10.500 i marts 2019.

 

Men det er fortsat er stort problem.

 

Forældrenes manglende arbejdsmarkedstilknytning kan have en afsmittende virkning på børnenes muligheder. En tidligere analyse fra DA har vist, at der er tre gange så stor sandsynlighed for, at unge er på kontanthjælp, hvis deres forældre selv har været på kontanthjælp. En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser desuden, at børns sandsynlighed for at starte på og færdiggøre en ungdomsuddannelse falder, når deres forældre har været på kontanthjælp i længere tid.

 

På trods af faldet i antallet af børn med forældre på kontanthjælp siden 2016, så er gruppen fortsat vokset, når man ser på tallene fra 2013 til 2019. Mens antallet af børn af danske forældre på kontanthjælp er faldet fra 3.800 til 1.600, så er børn af udenlandske forældre på kontanthjælp steget fra 6.900 i 2013 til 8.300 i 2019.

 

Færre børn vokser op med forældre på kontanthjælp

Anm.: Se ‘sådan har vi gjort’.
Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Det seneste år er der sket et lille fald på enkelte procentpoint, men indvandrere er fortsat markant overrepræsenteret blandt forældre på kontanthjælp. I 79 pct. af tilfældene havde børn med forældre på kontanthjælp en udenlandsk baggrund.

 

Flest børn af forældre med indvandrerbaggrund på kontanthjælp

 

Sådan har vi gjort

Der er i analysen fokuseret på familier, hvor forældrene primo marts har modtaget en ydelse i kontanthjælpssystemet (kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse). Samtlige tre ydelser omtales i analysen som kontanthjælp. Der er betinget på, at personerne har modtaget ydelse i mindst 4 sammenhængende uger.

Læs også
Så mange er på offentlig forsørgelse

 

Kontanthjælpsfamilier består i denne sammenhæng af par, hvor begge modtager en ydelse i kontanthjælpssystemet. Parrene udgøres af ægtefæller, registrerede partnere, samlevende og samboende. Der ses i analysen bort fra par, hvor kun den ene modtager kontanthjælp.

 

Forældreoplysningerne er fundet ved kobling af ydelsesoplysninger fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og familieoplysninger fra Befolkningsregistret.

 

Børn er defineret som hjemmeboende personer mellem 0 og 18 år. Børnenes herkomst er defineret ud fra forældrenes herkomst. Hvis begge forældre er indvandrere, tæller børnene i denne analyse som børn af indvandrere.

 

Børn af par, hvor forældrene er registreret med forskellig herkomst, f.eks. en ikke-vestlig indvandrer og en ikke-vestlig efterkommer, vil fremgå af kategorien øvrige.

 

Der er i analysen fokuseret på udviklingen i antallet af børn af indvandrere.

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

 

Læs også
Udenlandske investeringer i Danmark falder – danske virksomheder investerer i udlandet

Læs om reglerne for kontanthjælp her

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…