Folketinget behandlede i går aftes et forslag fra fire borgerlige partier. De vil forbyde højtaler forstærket bønnekald.
Forslaget var en reaktion på et muslimsk bønnekald i indvandrerghettoen Gellerup. Det skulle markere afslutningen på den muslimske fastemåned Ramadan. De vil Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke acceptere. Derfor vil de have et nationalt forbud.
Men der er ikke flertal for et forbud. Socialdemokratiet, De Radikale, SF og enhedslisten afviste.
Integrationsminister Mattias Tesfaye afviste også på regeringens vegne. Han var ganske vist imod bønnekald i det offentlige rum, sagde han.
Men der var ingen grund til at lovgive nu. Bønnekaldet i Gellerup var jo en enlig svage, sagde han.
Men Tesfaye havde dog den nye oplysning, at han var i gang med at undersøge, hvordan man kunne forbyde bønnekald uden at komme i modstrid med grundloven.
Og det kan han måske snart få brug for. Der er nemlig sendt tre ansøgninger fra muslimske trossamfund med anmodning om højtalerforstærkede bønnekald.
Og holder det vand, når Tesfaye påstår, at der kun er ét eksempel på højtaler forstærket bønnekald i Danmark?
Det er man i tvivl om når man se og lytter til en video fra Ramadanens afslutning i 2017 i Gellerup
Gellerup 2017
I 2017 var over tusinde muslimer samlet til Eid på Arena Vest.
Kim Møller på Uriasposten bragte flere videoer og fotos fra begivenheden.
Det giver mulighed for et blik ind i et muslimsk parallelsamfund, som er ved at vokse sig kæmpestort.
På videoerne fra Arena Vest ser man mange muslimske mænd i kjortler og muslimske kvinder tildækket i sort fra top til tå.
Og kvinderne er adskilt fra mændene, som Koranen foreskriver.
Fra højtalerne gjalder en remse på arabisk ud over den store forsamling i et dansk boligområde!
Det lyder unægteligt som et muslimsk bønnekald. Hvad siger Tesfaye?
