Iran har i nat lavet et angreb mod amerikanske styrker – men Trump vil være ret tilfreds

Iran har i nat affyret mindst 12 missiler mod to amerikanske baser i Irak. Det beretter amerikanske medier. Ifølge disse medier har angrebene ikke medført nogen menneskelige tab.

 

Revolutionsgarden i Iran giver en anderledes dramatisk version af, hvad der er sket. Man hævder, at det iranske angreb efterlader ”mange dræbte terrorister” – hermed menes amerikanere. Iranerne hævder at have dræbt 80 personer. De siger i øvrigt, at der blev sendt 15 missiler.

 

De iranske missilangreb ramte dels Al-Asad lufthavnen nordvest for Bagdad, dels en lufthavn i Irbil i det kurdiske område i det nordlige Irak.

 

Der var også danske soldater til stede på Al-Asad basen. Ingen af dem er ramt.

 

En besindig vurdering må indtil videre tage udgangspunkt i, hvad de frie amerikanske medier beretter, og ikke, hvad den statslige iranske propagandamaskine leverer.

 

Iran ser ud til at have givet amerikanerne et varsel om, at missilerne var på vej. Soldaterne på de angrebne baser havde således mulighed for at komme i sikkerhed, inden missilerne slog ned. I den forstand ser angrebet ud til mest at have en symbolsk karakter.

 

Dette var et klart signal fra Iran om, at man ikke ønskede at foretage sig noget, der kunne få en væbnet konflikt mellem de to lande til at eskalere. Amerikanerne reagerede derefter ved ikke at forsøge at skyde de iranske missiler ned.

 

Med angrebene i nat kan den iranske ledelse fortælle sin befolkning, at man har straffet amerikanerne for drabet på Qassem Soleimani. Men samtidig holder man angrebet inden for så begrænsede rammer, at det ikke vil provokere præsident Trump til at sætte gang i en større militær konflikt.

 

Hvis den militære konfrontation mellem de to lande ikke bliver til mere, vil man efter al sandsynlighed reagere med lettelse i Washington. I så fald har man fået ram på den brutale superterrorist Soleimani uden at udløse et uoverskueligt militært opgør med Iran.

 

Ud fra de foreløbige oplysninger synes situationen altså at ligge langt fra de skrækvisioner om, at Mellemøsten kunne ”blive sat i brand”, som også danske kommentatorer har luftet på et temmelig spinkelt grundlag.

 

Endnu er der så stor usikkerhed, at intet kan konkluderes definitivt. Men status ser ud til at være:

 

Iranerne har fået en slags hævn ved at slå til mod de to baser. Denne hævn pumper man over sin befolkning op til at være en alvorlig afstraffelse af USA med mange dræbte.

 

Præsident Trump og hans rådgivere vil afholde sig fra en yderligere eskalering af konflikten – man er rimeligt tilfreds med, at den iranske reaktion blev så begrænset og forsigtig.

 

Men selv om skrækvisionerne om en ukontrollabel konfrontation i Mellemøsten i første omgang synes at blive gjort til skamme, kan konfrontationerne mellem de to lande godt udvikle sig i et vist omfang.

 

Man kan tænke sig, at der sker en optrapning af iransk styrede terrorangreb mod vestlige mål. Man kan tænke sig iranske aktioner mod den internationale skibsfart.

 

Frem for alt lurer der en alvorlig fare for, at Iran vil sætte sig endnu tungere på nabolandet Irak.

 

Amerikanernes dræbende droneangreb mod Qassem Soleimani fandt sted i Irak. Efterfølgende vedtog det irakiske parlament en erklæring, der opfordrede den irakiske regering til at smide de vestlige tropper ud af landet.

 

Endnu har den irakiske ikke meddelt nogen beslutning i sagen. Men det kan ende med, at de amerikanske tropper må forlade Irak.

 

Dette vil svække USA og resten af Vesten i Mellemøsten. Og det vil styrke Irans indflydelse i regionen.

 

Den udvidelse af Irans magtområde, som Qassem Soleimani arbejdede målrettet på, kan således finde sted. Samtidig kan det give Islamisk Stat mulighed for at blomstre op igen, hvis vestlige tropper forlader Irak.

 

Hvis irakerne beslutter sig for at smide de vestlige tropper ud, vil det næppe alene være på grund af drabet på Soleimani. Dette drab bruges snarere som en anledning til at forstærke Irans indflydelse på Irak, som i forvejen er meget stor.

 

Denne iranske indflydelse hænger sammen med, at flertallet af irakere er shia-muslimer ligesom langt de fleste iranere.

 

Uanset drabet på Soleimani ville det under alle omstændigheder være svært for USA/Vesten at forhindre Irans voksende indflydelse i Irak.

 

Men endnu er det altså ikke afgjort, om de amerikanske tropper får besked på at forlade Irak.

 

Til gengæld står det klart, at USA har fået fjernet Qassem Soleimani, der var den absolutte nøglefigur i Irans stadigt ekspanderende magt. Og umiddelbart ser det ud til, at det kun udløse en begrænset iransk gengældelse.

 

I Det Hvide Hus vil man være tilfreds med, at iranerne ikke skulle nyde noget af en større militær optrapning af konflikten. Regimet prøver at pumpe det op med drabelig retorik, men det er helt forventeligt. Alt tyder på, at præsident Trump nu vil søge at holde konflikten på begrænset niveau.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…