Indvandringen betyder, at Sverige er i tiltagende opløsning – folkeskolen er i frit fald, men det forsøger myndighederne at skjule

Arkivfoto fra You Tube masseslagsmål på skole

I juni i år kom det frem, at det svenske skolevæsen havde fusket, slet og ret, med udvælgelsen af elever til PISA-testen, som alle industrialiserede lande har indvilget i at foretage med tre års mellemrum.

 

Reglerne foreskriver, at alle elever i 15-16 årsalderen skal deltage.

 

Næsten eneste undtagelse er elever, der er ankommet til landet for nylig og har haft under ét års undervisning i det pågældende lands sprog. Det kan i lande med høj indvandring føre til, at cirka fem procent af eleverne fritages fra prøven.

 

I Sverige var det i 2018 hele 11 procent, højere end i noget andet OECD-land (OECD-lande er de industrialiserede lande). Disse 11 procent bestod altovervejende af elever med ikkesvensk baggrund. Fra mange tidligere undersøgelser ved man, at ikkevestlige elever i snit klarer sig langt dårligere, end svenske elever gør i snit.

 

Den svenske undervisningsminister Anna Ekström fra det svenske socialdemokrati udbrød i december 2019, at det var en ”glædens dag” for Sverige, og hun tilføjede, at det var en ”kraftfuld besked, den svenske skole står stærkt”, udtalte hun.

 

Nå, det viste sig at være løgn alt sammen. Havde alle de krævede elever deltaget i PISA-testen, var Sverige endnu engang faldet i resultaterne i læsning, matematik og naturvidenskab.

 

Nu skal der så rettes op på miseren. Det forlanger OECD naturligvis. Hvis der fuskes med hensyn til, hvem der deltager, falder hele ideen med PISA selvfølgelig til jorden.

 

Nu viser det sig imidlertid, at undervisningsminister Anna Ekström lader de svenske undervisningsmyndigheder selv bestemme, hvordan de vil undersøge sig selv.

 

Ja, det er korrekt forstået. Myndigheden, der har begået bevidst svindel med det samlede resultat ved ikke at lade en række meget svage elever deltage, skal nu selv finde ud af, hvad de har gjort galt. Det lyder som noget fra et land i den tredje verden.

 

Det er allerede kommet frem, at ”Skolverket”, den relevante svenske myndighed, i en række mails pure har afvist, at man skulle have foretaget sig noget forkert. Ikke desto mindre har undervisningsminister Anna Ekström fuld tillid til skolverket. Skandalen synes således at være komplet.

 

Og hermed er vi nået til det principielle vedrørende den svenske tilstand. Sverige ser ud til at være en stat i tiltagende opløsning på næsten alle områder. Den svenske velfærdsstat, folkhemmet kaldet, skæres ubarmhjertigt ned for især ældre svenskere. ”Fattigpensionærer” er et ord, der med fuld ret kan anvendes om hundredetusinder af gamle svenskere.

 

Bande- og klankriminaliteten er helt ude af kontrol. Det indrømmer det svenske politi, og selv Stefan Löfven har udtalt, at der er en sammenhæng mellem ikkevestlig indvandring og voksende kriminalitet. ”Racist” kaldte han indtil for ganske nylig mennesker, der sagde den slags.

 

Samtidig forsøges det at skjule, hvad konsekvenserne af indvandringen har for det svenske skolevæsen og for de unge generationer, der skal forestille at bære Sverige videre, men hvor en større og større andel slet ikke har de forudsætninger, der skal til for at uddanne sig og arbejde i en moderne, avanceret økonomi.

 

Sveriges nyeste historie er en rystende fortælling om en klike – en klan? – af politikere, mediefolk og kulturpersonligheder, der i et uhelligt samarbejde har bragt Sverige helt hen til afgrunden, dumheden og barbariet.

 

Stakkels svenskere.

Del på Facebook